Hyrdning
Blev i sommeren 2013 overtalt til at tage med på et hyrdekursus med Yoda, så vi kunne se hvordan han var på får.
På det tidspunkt havde jeg absolut ingen ide om, at det blev starten på en ny interesse som skulle komme til at fylde lige så meget som lydigheden.
Men at se sin hund tænde på får og se den arbejde med noget der ligger så naturligt for den og se den være så lykkelig, er en speciel oplevelse.
Så selvfølgelig blev jeg grebet af det.
Det startede med at det bare skulle være en times undervisning engang imellem, hos Erik Holmgaard vi heldigvis bor tæt på.
Tja... Nu har vi vores egne får, hyrder lige så ofte som vi træner lydighed og jeg er så småt begyndt at fatte lidt af hyrdningens-kunst.
Der er rigtig lang vej igen og vi har taget vores kampe undervejs.
Men Yoda har udviklet sig meget, i takt med jeg har fået mere forståelse for det og vi kan hyrde på daglig basis.
Han elsker det.
Som hyrdehund er han lynhurtig og selvstændig - Lidt for selvstændig. Han vil rigtig gerne tæt ind til fårene, så det arbejder vi stadig på og især når han kommer op i fart, så slår hørelsen fra.
Tilgengæld kan han fradrive herfra og til månen, uden stress og uden den store hjælp fra mig.
Han har ikke voldsomt meget eye og låser ikke på fårene.
Vi har ikke de store ambitioner, ud over at jeg skal lære.... Og lære noget mere.
Januar 2016 startede med at jeg endelig fik taget mig sammen og vi fik vores debut på konkurrencebanerne i hyrdning også.
Vi startede nytårskonkurrence hos Holmgaard med følgende resultat:
- Udløb, 5 (gik med næsten helt ud til fårene for at støtte ham, da han ikke har prøvet at løfte fårene fra en udsætter før)
- Lift, 7
- Fetch, 17
- Drive, 20
- Pen, 10
- Impression, 8
Ialt 67 point.
Han var cool og styrbar og jeg må jo nok indrømme at de tabte point primært er newbie point, fordi handleren ikke kan hitte ud at linjer og timing.
For Yoda gjort præcis som jeg bad ham om og så kan man jo ikke ønske sig mere (af hunden) ;)
På det tidspunkt havde jeg absolut ingen ide om, at det blev starten på en ny interesse som skulle komme til at fylde lige så meget som lydigheden.
Men at se sin hund tænde på får og se den arbejde med noget der ligger så naturligt for den og se den være så lykkelig, er en speciel oplevelse.
Så selvfølgelig blev jeg grebet af det.
Det startede med at det bare skulle være en times undervisning engang imellem, hos Erik Holmgaard vi heldigvis bor tæt på.
Tja... Nu har vi vores egne får, hyrder lige så ofte som vi træner lydighed og jeg er så småt begyndt at fatte lidt af hyrdningens-kunst.
Der er rigtig lang vej igen og vi har taget vores kampe undervejs.
Men Yoda har udviklet sig meget, i takt med jeg har fået mere forståelse for det og vi kan hyrde på daglig basis.
Han elsker det.
Som hyrdehund er han lynhurtig og selvstændig - Lidt for selvstændig. Han vil rigtig gerne tæt ind til fårene, så det arbejder vi stadig på og især når han kommer op i fart, så slår hørelsen fra.
Tilgengæld kan han fradrive herfra og til månen, uden stress og uden den store hjælp fra mig.
Han har ikke voldsomt meget eye og låser ikke på fårene.
Vi har ikke de store ambitioner, ud over at jeg skal lære.... Og lære noget mere.
Januar 2016 startede med at jeg endelig fik taget mig sammen og vi fik vores debut på konkurrencebanerne i hyrdning også.
Vi startede nytårskonkurrence hos Holmgaard med følgende resultat:
- Udløb, 5 (gik med næsten helt ud til fårene for at støtte ham, da han ikke har prøvet at løfte fårene fra en udsætter før)
- Lift, 7
- Fetch, 17
- Drive, 20
- Pen, 10
- Impression, 8
Ialt 67 point.
Han var cool og styrbar og jeg må jo nok indrømme at de tabte point primært er newbie point, fordi handleren ikke kan hitte ud at linjer og timing.
For Yoda gjort præcis som jeg bad ham om og så kan man jo ikke ønske sig mere (af hunden) ;)