Så lykkedes det endelig at komme op til Christian efter jeg måtte aflyse to gange.
Første gang da bilen skulle på værksted og anden gang da jeg måtte til dyrlæge med Kaia og hendes øje. Men først slog vi lige et smut omkring dyrlægen for at få tjekket om ridsen på Kaias hornhinde helede pænt - Og det gjorde den heldigvis. Den var stort set væk, så det var jo alletiders. Vi slap desuden derfra uden regning, men med en godtepose og nogle griseører til hundene - Ikke dårligt! Det er simpelthen så dejligt at have en dyrlæge som kender hundene og mig og ved, at jeg hellere lige vil have et tjek for meget, end at vi overser et eller andet. Og en som gladeligt ofre sin madpakke, for at sikre at hundene har en god oplevelse. Derefter gik turen mos Århus, hvor alle 3 tosser fik endnu en tur hos Christian. Kaia har virkelig skiftet mening om ham og synes vist han er alletiders rar og gjorde det ikke nemt for ham at arbejde, da hun helst ville ligge på ryggen og blive nusset på maven. Og Yoda havde samme idé, når han ikke lige sprang rundt på borde og stole (jeg har aldrig påstået jeg har velopdragne hunde). Bamse skreg som vanligt hele vejen ind og gøede som vanligt som en sindssyg, af glæde over at være der igen. Tosse... Og endnu en god nyhed - De to små er nu fine og så lige som de kan blive og Bamse skal han først se igen til februar. YAY! En dejlig nyhed for mit dankort, omend det er så hyggeligt hos Christian, at det næsten er helt trist jeg ikke skal derop noget før. Jeg tager dog Yoda med alligevel, bare for lige at tjekke, at han ikke har rykket rundt på noget, med de psykopat-badutspring han laver engang imellem ;o) Nu jeg ikke skal bruge penge hos Christian hele januar, som kom der lige et BOT dækken mere med hjem, som begge drenge kan passe. De har godt nok ikke problemer med at holde varmen, men i og med de ryger ind og ud af bilen mange gange på en træningsaften, så er dækkenet guld værd til at sikre muskler og led ikke når at blive for afkølede inden de skal ud og arbejde igen. Det er i hvertfald den undskyldning jeg bruger for at have brugt penge på hundene igen ;o)
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|