I dag har vi været til et super hyggeligt og meget, meget velbesøgt rally stævne i Risskov.
Tidsplanen var lidt presset, men det gik trods jeg måtte aflevere Kaia hos en hundepasser og spurte op til banegennemgang i begynder, efter at have været på banen i åben med hende. Held i uheld, at Kaia ikke synes åben bane var værd at gå. Hun gik som forventet fuldstændig død efter en dobbelt slalom efterfulgt af en spiral. Så for at give hende en god oplevelse, så skyndte jeg mig videre og sprang en halv bane over og tog en bakke øvelse, hvorefter jeg smuttede ud og belønnede. Det skulle vise sig at være en god beslutning. Så aflevere Kaia i armene på en bekendt og spurte op til banegennemgang i begynder, som var stort set færdig da jeg nåede derop, men nåede selv at gå banen et par gange. Spurte ned og hente Yoda i buret og så gå en bane med ham. Han er super, super god, men skal stadig lige finde ud af hvor meget jeg skal skrue på knapperne. Fik ham rost liiiige rigeligt i en slalom, hvilket resulterede i et klassisk Yoda-hop, som kun han kan udføre dem - Altså, alle 4 ben lige op i luften på én gang og drejer nærmest rundt om sig selv i luften og lander så (godt viklet ind i linen) og fortsætter som om intet er hændt Vi gik et par skilte med ham viklet ind i linen, inden jeg valgte at gentage et skilt for at få ham viklet ud igen. Men øvelserne fejlede intet. Vi blev trukket lidt for at han pressede mig en smule, da han klistre meget i hans følge, hvilket er bevidst fra min side, da jeg gerne vil have han kan mærke hvor jeg er, mens han stadig er så ung og u-rutineret og derfor kigger en smule rundt hvis der foregår noget vildt udenfor banen. Men det gav 91 point og han blev sgu' nr. 2 ud af 24 hunde Så pokal til min 16 mdr gamle hund Og så gik der laaaaang tid inden jeg skulle på banen med Kaia igen i øvet, så hun nåede at kvikke lidt op. Det var skide godt jeg trak hende ud i åben, for i hendes øvet bane var hun meget mere tændt og forventede tydeligvis at belønningen nok ikke var så langt væk og havde slet ikke problemer med at gå hele banen. Hun var en smule ukoncentreret undervejs, men fulgte mig egentlig fint nok, selvom vi blev trukket 3 point fordi hun liiiiige skulle kigge på noget i en 270 grader venstre rundt og dermed kom til at være for skæv i position. Men 96 point og vinder af øvet klasse Så det var en ret indbringende dag, hvor Yoda også underholdte dommeren så meget med hans fantastiske spring, så det udløste en lille ekstra præmie. Konkurrencen var rigtig godt arrangeret og synes det kørte super fint med 3 ringe. Er lidt imponeret over, at jeg med 2 hunde i 3 forskellige klasser ikke var presset på tiden mere end den ene gang mellem Kaias åbne og Yodas begynder bane. Vi var også forholdsvis heldige med vejret, som godt nok bød på enkelte byger, men tørt det meste af tiden. Så vi kommer rigtig gerne igen til næste år - Tak til Risskov for en rigtig dejlig konkurrence!!
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|