I dag har vi været til C-B og A konkurrence i Ikast.
Jeg har op til konkurrencen arbejdet meget med Bamses stressniveau og hans problemer med at kapere at jeg hilser på dommerne og meget lidt med øvelserne. Samtidig er Bamse skæv i nakken igen og er igen i kiropraktor behandling som forhåbentlig er afsluttet inden DM, men som nok kommer til at påvirke ham til næste konkurrence også. Han er sådan set fysisk OK, men er lidt anspændt i forbenene da han jo igen har sener der skal vænnes til at knoglerne sidder anderledes. Behandlingerne tærer altid en del på ham og jeg har ikke kunne træne optimalt inden konkurrencen, så valgte at lægge fokus på hans opkørthed og stress. Og det var træning godt givet ud. Han var simpelthen formidabel at have med og kun 2 sekunder hos første dommerhold var han liiiige på vej op i det røde felt, men fik ham dæmpet og lavede også den bedste lineføring i lang, lang tid. Lineføringen udlæste dog kun 9,4 point fordi dommeren ikke er enig med den anden dommer, som jeg har indrettet træningen efter - Og nu er mine vendinger for uskarpe ;o) Men pyt. Han sidder skævt foran i både dæk og apport, men det træner vi da bare på og begge dele gav 9,8 point. Ellers super fint. Ved ikke om dommeren ville teste os, eller hvorfor han skulle ind i Bamses "space" og nærmest stillede sig mellem mig og Bamse og helt, helt tæt op af mig. Bamse var bare fuldstændig ligeglad!! Fedt, fedt, fedt!! Så det var super godt lige at få testet det. Hos andet dommerhold var der fuldstændig ro på Bamse og han var bare så fin at arbejde med. Hans stå var den bedste i længe og det var rent faktisk også en af de få ting vi har trænet - Så 10 for den. 9,8 for sit, fordi jeg fumlede med linen og troede jeg havde fået den på, men havde åbenbart ikke fået den sat fast, så Bamse rejste sig jo inden jeg havde fået linen på ham. Men det er heldigvis en detalje der skulle være til at komme over. Derefter mistede vi springet. På toppen af springbrættet hopper Bamse ned, så han lander på bagbenene, fremfor forbenene og ved siden af springbrættet. Så han får jo sjovt nok heller ikke tilbagespringet, selvom han prøvede om det ikke gik, lige at hoppe lidt op på den anden side og gå ned af det igen. Skulle godt nok arbejde meget for at holde et latterudbrud tilbage, for den version har jeg aldrig set før og det gik i vanlig Bamse-stil lynhurtigt. Men mistænker han har været øm i nakken og ikke ville belaste forparten, for det var lidt den samme type stunt han lavede sidst den var gal med nakken. Så hva' fa'en.... Vi fik et enkelt point for kunstnerisk udtryk og fordi han jo havde haft poterne på springbrættet ;o) Hans rundering var tilgengæld super, super flot. Figuranten stod rimelig skjult og der var ikke meget plads omkring hende = oplagt for Bamse at stemple..... Men selvom han ikke havde set hende, så går han rigtig fint på kommando, slår en bue på færten og løber ind, sætter sig og halser så fint. 10 for den. Feltet var i højt, højt græs og der havde været lidt brok fra nogle af deltagerne over det og var også selv lidt nervøs, for højt græs er jo ikke Bamses speciale, men dog noget der er blevet trænet. Og han lavede et fantastisk søg, hvor han lige går ud og lure hvor feltet stopper og afsøger det så selv systematisk og får færten oppe i luften og søger så selv meget koncentreret og fint ind og ned og finder genstanden og kommer pænt retur med den. Så 10 for søg og 10 for genstanden. Super god afslutning og det blev til 134,3 point og en 5 plads. Rigtig dejlig dag, hvor jeg føler vi har fået styr på det vigtigste - Hans stressniveau og hvordan jeg tackler det. Øvelserne skal nok komme. Han kan jo det hele. Det jeg skal arbejde mest med er skævsidningerne foran og det burde alt andet lige være rimelig til at gå til. Min superman <3
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|