Lørdag d. 27 var Bamse og jeg afsted til endnu en konkurrence.
Denne gang i den gamle klub og Bamse var vist ganske glad for at være på pladsen igen og møde gamle trænere og bekendte. Vi startede med feltsøg til to 10 taller. Så fint søg og fin aflevering. Så skulle vi til runderingen og han løb fint ud, gøede på vej derud og opdagede så at Hanne, stod figurant og han havde jo ikke set Hanne i meeeeget længe og hun skulle da have et kys - Så han hoppede op med begge poter på brystet af hende og prøvede at nå hendes ansigt. Da hun så lidt smågrinende ignorerede ham, så kom han i tanke om hvad han havde gang i og satte sig pænt ned og gøede videre. Men det glade stunt kostede os 5 point i en øvelse med en koefficient på 2 - Så ialt 10 point. Så var vi ligesom ude over at dagens resultat kunne bruges til noget og kunne tage den med ro resten af dagen. Stå, sit og dæk var rigtig fine = 3 10 taller. Spring, 9,7. Dommeren mente jeg glemte min korte pause og det har han sgu' nok ret i. Lineføring 9,4, for en manglende pause før start og en skæv sit til slut fordi jeg var lige ved at træde på Bamses pote. Så øv... Apport 9,4, hvilket jeg synes var særdeles gavmildt. Bamse lavede sin til dato værste apport. Han blev fint siddende indtil han fik kommandoen, men valgte så at sætte sig møgskævt og nærmest køre hovedet rundt med apporten og tygge ret så kraftigt. Så Maria var IKKE tilfreds med apporten - Den skal der vist liiiige kigges lidt på igen, for det var sgu' noget rod. Men 137,15 point og en 4 plads blev det til. Ikke helt skidt trods alt. Og så blev vi valgt som dagens bedste par på banen og fik en fin præmie - Det er jeg sgu' lidt stolt over, men Bamse holder jo virkelig også fest når vi er afsted og vi hygger os. Men det gav os trods alt det 3 resultat så vi kom på DM listen og ligger da på en hæderlig 3 plads på landsplan. Mistænker dog vi skal have gjort noget ved weekendens resultat, hvis ikke vi ret hurtigt skal ryge ret langt ned af listen ;o) Tillader mig dog at være lidt stolt over vi ligger hvor vi gør så længe det vare.
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|