Hyrdetræningen er ikke helt så regelmæssig som jeg gerne ønskede det, men sommerferie, konkurrencer osv. kommer lidt i vejen.
Men tilgengæld går det rigtig godt fremad, når vi så er afsted. Der er stadig udfordringer. Hans "Away" giver lidt udfordringer og han vil gerne ind og nappe/trykke fårene og prøver grænser af på den side, hvorimod hans "come bye" fungere rigtig godt efterhånden. Jeg bliver løbende bedre til at stole på ham, læse fårene og ham, hvilket hjælper på det og gøre træningen meget nemmere. Efterhånden begynder jeg at kunne få ham til at flytte fårene i den retning jeg gerne vil ;o) Nu er det yderst veltrænede får vi arbejder med og de er frygtelig glade for fangefolden, så det er en større udfordring at holde dem ude af den, end det er at få dem ind - Men god træning. Vi skal desværre kun afsted 2 dage i august, men i det mindste er det to dage i træk, så Yoda forhåbentlig har rendt hornene lidt af sig dag 1, så vi forhåbentlig rykker godt dag 2. Vi har udover hyrdningen været på kursus med co opdrætter, Siri hvor vi arbejdede med fært diskriminering. Rigtig interessant, eftersom det ikke er noget man arbejder med i DcH, men som er nødvendig i LP'en for at få næseprøven til at fungere. Derefter arbejdede vi med kropskontrol - Noget jeg har sprunget lidt for let henover med Yoda og noget jeg bliver nød til at gøre noget ved. Siri har en dejlig pædagogisk og levende måde at forklare tingene på og er yderst inspirerende at være i selskab - Så jeg kan kun anbefale at tage på de kurser hun lejlighedsvis afholder. Yoda var fuldstændig færdig da vi nåede afslutningen og der var ikke meget mere at vride ud af ham. Men han havde gjort det rigtig fint, min lille turbohund. Fik lejlighed til at hilse på Yodas bror Viggo igen. Hold da op, hvor bliver han bare mere og mere lækker og sjovt at se hvor forskellige og samtidig utrolig ens de er. Yoda køre højere og er mere "lallet" end Viggo, som er mere moden og har mere fornuft i hovedet end Yoda. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge Viggo fremover, for jeg er sikker på hans ejer får en formidabel hund ud af ham - Eller dvs. hun er allerede rigtig godt på vej og det er herligt at se deres samarbejde.
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|