Forberedelser til DM... Eller mangel på samme

Nu DM venter lige om hjørnet havde jeg lagt en meget udførlig træningsplan, så jeg sikrede vi kom rundt om det hele.
Det gik også vældig fint indtil vi nåede torsdag i denne uge, hvor jeg blev mere og mere ynkelig.
Da jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg have fat i vagtlægen, som ville have mig et smut forbi og få kigget på min mave.

Til en anden gang, så skal jeg huske at man aldrig må sige det gør ondt, når man er hos vagtlægen.... I hvertfald skiftede lægen fra at være vældig smilende, og have lovet mig jeg blev sendt hjem igen, til at se lidt mere alvorlig ud og trække lidt på det der med at blive sendt hjem.

Så et smut ind på modtagelsen, for igen at blive bildt ind jeg snart måtte komme hjem, til at jeg nok skulle blive natten over, til at de nok ville operere i løbet af natten.
Natten gik og jeg var derefter sikker på at NU måtte jeg da snart blive sendt hjem.
Men ak nej... Flere undersøgelser og så kunne lægen fortælle at jeg ville komme på operationsbordet i løbet af dagen.
Han ville så vidt muligt klare operationen med kikkert - Og han var vist godt klar over, at det slet ikke var en mulighed at åbne mig rigtigt, for så var DM udelukket og DET var jeg bare ikke med på.
Så tror nok han indvilgede i, at kikkert var vejen frem, medmindre jeg ville dø hvis han ikke åbnede mig ;o)

Kl. 16 blev jeg kørt på operationsbordet - Og var ved at blive gjort klar, da de pludselig begyndte at snakke om, at udskyde det. Heldigvis fik jeg lov at blive liggende og få det overstået.
Var ærlig talt også ved at være lettere hysterisk over at have fastet over 30 timer og have så fandens ondt, at morfinen pludselig blev min bedste ven.

Var næsten helt vågen igen, inden jeg nåede ind på opvågningstuen og allerede der ville jeg bare HJEM!
Så ikke engang 1½ time efter jeg var færdig på operationsbordet var jeg i mit eget tøj og på vej hjem, med forsikring om at jeg nok skal blive klar til DM, selvom at jeg nok ikke skal forvente at lave den flotteste lineføring, eftersom stingene nok kommer til at drille lidt.
Al træning er desværre sat i bero og jeg ved ikke hvornår jeg kan komme til at træne frem mod DM.

Nøj, det er svært at ligge stille og forholde mig i ro, når der nu er nogle ting jeg gerne ville have finpudset inden og ved at Bamse trives bedst hvis han er godt "træningsmæt" inden en konkurrence.
Omvendt, så er det ikke nogen god træning jeg får ud af det, når jeg ikke selv er hverken fysisk eller mentalt på toppen, så det er ikke andet end hyggetræning det bliver til de næste par dage.
Så må vi tage nogle ture ud på marken i stedet, så hundene kan få brændt noget krudt af derude.

Men hvor er det surt, at tingene lige skal tage en drejning så tæt på, når nu jeg ved, at vi havde en reel chance for at levere et udmærket resultat, hvis jeg bare lige fik styr på de sidste momenter og detaljer.
Det virker bare lidt langt væk nu, hvor jeg ikke kan være 100% på og hvor vi bliver presset på tiden.
Omvendt så tager det så alt præstationspresset - Vi når simpelthen ikke at blive helt klar og så må vi tage det som det kommer og bare sørge for at få nogle gode dage ud af det i stedet.
Men ærligt.... Så er det sgu' ret surt og det er ikke den optakt til DM jeg havde ønsket.

Så må tage mig selv lidt i nakken og prøve at huske på, at vi har leveret fantastiske resultater i år, som mange ikke troede på kunne lade sig gøre.
Og så må jeg bare nyde vi trods alt er nået så langt, min hvide tornado og jeg.