Dræber Bamse er blevet enig med sig selv om, at dræber Nissan er skide sød og hans nye bedste ven - Hvilket er gengældt.
Så nu her jeg 4 hunde liggende om fødderne på mig! Jeg er stadig lidt paf og meget, meget forundret over hvad dælen der lige foregår. Bamse hader jo normalt andre hanhunde (og specielt schæfer lignende hunde) af et meget ondt hjerte, efter et par ubehagelige overfald. Og da Nissan har samme vane med at reagere udad og råbe røv, så snart han bliver usikker, så havde jeg ikke lige forstillet mig de to ligefrem var et match made in heaven - Tværtimod, så havde jeg forventet død, ødelæggelse og virvar hvis de mødtes. Men de bestemte sig åbenbart for at tage røven på mig og blev på minutter de nye bedste venner., der både kan lege, ligge tæt og hygge tumle på sofaen. Jeg er virkelig meget, meget forundret over hvad dælen der foregår. Men herligt er det!! Og jeg er rigtig, rigtig stolt af min gamle dreng, som åbenlyst har en anden tilgang til andre hunde end han plejer - Mistænker at smerterne han har haft, som nu er væk har været en medvirkende årsag. Dog skal alt der ligner mad og "ressourcer" der skal forsvares holdes ude af syne og de vaner vi har med lige at give hundene lidt mad for at komme når der bliver kaldt osv. skal vi have pakket væk så længe Nissan er inde. Kaia er ikke tøet helt op overfor Nissan, men nu Bamse har accepteret ham, så er han nok ikke helt så slem alligevel ;o) Yoda er rigtig glad for ham, men fri leg er no-go, da de to unge herrer ikke kan styre sig og bliver alt, alt for vilde - Så der er en kort line på drengene så de kan stoppes når de synes huset og haven skal væltes. Ellers bliver der delt kys og kærlighed ud til højre og venstre i øjeblikket - Hvilket er ret så hyggeligt at overvære. Og så sner det igen.... Rigtig meget..... Alt, alt for meget. Det her nyfaldne sne er et helvede at træne i, da det sidder fast i hundepoter og det er ikke til at arbejde med. Vil have regn og sjap tilbage!! Men hundene synes det er vældig hyggeligt og muntre sig i sneen - så det er da ikke så skidt det ikke er godt for noget. Og så lige lidt billeder af den nye flok:
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|