Endnu en uge

Forstår slet ikke hvor tiden bliver af.
Min lille hvalp er nu fyldt 10 mdr.

Synes nu stadig han er en lille hvalp, men hvis jeg kigger lidt objektivt på ham, så kan jeg godt se, at han er en næsten voksen unghund.

Jeg har ændret lidt i træningen, så jeg køre en højere belønningsfrekvens og lægger meget mere energi i belønningerne.
Tilgengæld forlanger jeg et højt tempo og intensitet fra Yoda, men fokusere mindre på præcisionen. Den kommer dog automatisk med det højere tempo, så det virker til at være fremgangsmåden med ham.

I hvertfald havde vi en super godt træning i onsdags, hvor han var ude på træningspladsen i den nye klub og træne, før han fik pause mens jeg trænede rally med Kaia, for at køre til den gamle træningsplads og træne videre med Yoda.
Han holdt tempoet og koncentrationen voksede igennem træningstimen, hvor den jo nemt kan dale efterhånden som trætheden sætter ind.
Men ved at fokusere på tempoet, så ved han, at han ikke kan slippe afsted med noget halvhjertet og det virker super godt at alt er sort/hvidt - Godt/ikke godt og han ikke skal forholde sig til noget midt imellem.

Jeg skal være enormt skarp på mine kriterier og når jeg belønner så skal det være helhjertet - Han kan udmærket gennemskue om jeg er tilfreds eller ej og jeg kan lige så godt lade være at acceptere noget jeg ikke er tilfreds med, for belønningen er ikke nogen belønning for ham, hvis jeg ikke er helhjertet med i den.

Kaia køre simpelthen så godt i rallytræningen og arbejder med stor fokus.
Synes dog godt at vejret snart må vænne. For selvom hunde kan få et dækken på, så er det bare ikke altid helt nok til at holde hende gennemvarm og det er bare mindre behagelig at træne i sne.
Desuden så er der visse udfordringer ved at bevæge sig i sne, når man har korte ben ;o)
Men heldigvis så lader hun sig ikke mærke for meget med det, ud over når hun har været ude længe eller hvis hun ikke hele tiden er aktiv og dermed kommer til at fryse.

Jeg har valgt at bruge håndtegn til de fleste af øvelserne, da jeg gerne vil have mulighed for at rose hende verbalt i banerne.
Men at bede hende kunne skelne mellem mit rose-vrøvl og en kommando hun skal udføre det kan jeg simpelthen ikke forlange af hende.
Så derfor håndtegn, som hun reagere bedre på. Hun er jo rigtig glad for guidning og selvom jeg går lidt mod de træningsprincipper jeg ellers træner efter, så er den udprægede håndtarget træning åbenbart det Kaia fungere bedst med.

Bamse køre også rigtig godt for tiden.
Vi var lige oppe hos Magtor igen i denne uge og det er som om Bamse kommer på speed efter en behandling.
For dælen der er knald på igen.

Jeg troede jeg var sluppet af med hans glædeshop, så snart jeg satte i løb i lineføringen - Men nej.
Han hoppede rundt som en jubel-idiot til træning ;o)
Så der skal liiiige lægges en dæmper på glæden igen! Men så længe det er den slags jeg skal arbejde med, så har jeg vist ikke noget at brokke mig over.
Utroligt at en hund kan synes FVF er så fantastisk fedt, at det ligefrem udløser jubel-hop!