Weekenden stod på træning på fårene to forskellige steder.
Lørdag var vi i Holstebro hos Peter Helén og Anna, som var værter på Carlsberg Hede, for træning for hjælperne til Storå Lam Cup og Peter havde lavet svensk ærtesuppe til middag, så vi fik noget at varme os på. Har trænet på Carlsberg hede før og det er et fantastisk område med alle de træningsmuligheder og udfordringer man kan ønske sig. Peters får er desuden virkelig fine at træne på. Arbejdede med Chuts udløb og at hun vænnede sig til der stod en udsætter og udsætterhund ude ved fårene, hvilket ikke er noget hun har prøvet ret mange gange, faktisk stort set kun til konkurrencer. Peter havde nogle små og meget, meget effektive fif, som lynhurtigt viste sig meget effektive. Derudover havde vi selskab af bror Yoggi, som sammen med Mette satte ud til os om formiddagen og bror Max, som sammen med Winnie klarede udsætningen om eftermiddagen. På trods af virkelig elendigt vejr, med stort set konstant regn, så var det først hen på eftermiddagen vi tog hjem og fik varmen. Søndag tog vi på kursus med Per Obling, som var arrangeret af Ulla og udbudt igennem hyrdehunde klubben. Vi tog derfor et smut til Skanderborg, hvor vi blev mødt af de fineste gimmere og en fed lidt kuperet mark med mange muligheder for god træning. Derudover var der igen dejlig varm suppe at varme os på i pausen. Per er en yderst behagelig og kompetent underviser, hvis ideer til træningen ligger meget tæt op af mine egne og det "træningsparadigme" jeg selv godt kan lide. Vi startede med at kigge på delingen, hvor Chut har en tendens til at blive lidt for sticky og hyrder hele vejen ind. Men meget kan løses alene ved rutine og ved forståelse for opgaven, min timing og placering. Vi endte i hvertfald med at få lavet nogle fine delinger, lige efter bogen. Efter middag valgte jeg at arbejde videre med udløbet og træningen fra i går. Chut løber ofte meget bredt fra starten, men havde en teori om, at de skyldes de korte afstande hun indtil nu har lavet udløb på. Hun står jo nærmest i hovedet på fårene når det er kl. 1 og 2 udløb og mistænke at det gik over helt af sig selv, når hun fik afstand på. Så da forarbejdet var lavet dagen før, så kunne vi jo lige få det testet om søndagen. Og ganske rigtigt, med de små fif som Peter gav mig, så lavede hun kl. 3 udløb til 19-20 point allerede i første forsøg. Fuldstændig efter bogen, og hun kommer fint ud og bagved fårene, løber ikke for bredt og ja.... Meget, meget tilfreds. Så var der så lidt i optaget vi i stedet kunne arbejde lidt med. Bla, at stoppe hende lige efter hun havde sat fårene i gang, enten ved en lie down, eller stand, alt efter areal og får - Bare lige et kort øjeblik. Primært for at få skabt et billede af ro i optaget og for så har hun nemlig selv overblikket og så meget naturligt at hun selv kan drive fårene i en stort set lige linje til mig, med meget, meget lidt hjælp fra mig. Meget små detaljer, der gør en forskel. Rigtig, rigtig fedt. At jeg så samtidig havde fornøjelsen af igen at være i selskab med Lad og ejer, samt Chuts søster Saga gjorde bestemt ikke dagen dårligere. Det er guld værd at kunne tilbringe så meget tid med både Chuts familie og Lad, så jeg har et rigtig godt billede af, hvad kuldet kan ende ud i. Glæder mig endnu mere efter denne weekend, selvom jeg ikke troede det kunne lade sig gøre ;o)
0 Comments
Leave a Reply. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|