Så er det allerede over en måned siden vi var til DM.
Tiden går så sindssygt stærkt og det føles nærmest som en menneskealder siden vi var afsted. Den sidste måned har stået på hund som sædvanligt. Weekenden efter DM tog vi til rally konkurrence i DKK i Sabro - 90 point til Kaia og 93 til Yoda. Kaia var suveræn, men fik ikke sat sig helt ned i en sit og der mistede vi så de 10 point, der mangler op til de 100. Yoda var en møgunge hvor hjernen var brændt helt sammen efter et par intensive dage med masser af hyrdetræning - Så de 7 point blev mistet på manglende kontakt. Men dejlig dag trods alt og hundene var skønne at have med. Vi har hyrdetrænet en masse den seneste måned og Yoda gør kæmpe fremskridt. Var på kursus med Cima igen, men burde vist være blevet hjemme. For Yoda var helt brændt sammen og vi fik desværre ikke rigtig noget ud af kurset. Men hyggeligt var det. Tilgengæld så har vi fået helt vildt meget ud af hyrdetræningen hos Erik på det sidste. Det går virkelig godt fremad og han viser super gode takter. Har også været med ude og lure på en hyrdekonkurrence, som udsætter, hvor jeg blev sat lidt ind i fårehåndtering - Hold da op, hvor er får nogle stædige madammer til tider. Super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages. Måske en dag jeg forvilder mig til at starte en konkurrence, når vi er blevet gode nok - Det var i hvertfald utrolig inspirerende at se de dygtige klasse 3 hunde arbejde. Al træning er sat en smule i bero og vi trænger vist alle at få pusten efter en hæsblæsende sæson igen. Så selvom jeg stadig træner dagligt med hundene, så er det noget mindre seriøst og målrettet, men mere hygge og samvær. Regner med at vi holder små 14 dages "pause" endnu og derefter skal der lægges træningsplan, så vi kan blive klar til næste år. Er dog stadig i 7 sind med hvor jeg vil lægge fokus med Yoda. Træner mod B klassen, men synes ærlig talt, at hyrdningen er sjovere, selvom det jo er sværere at gøre noget seriøst ud af, når vi ikke har vores egne får. Så går lidt og overvejer hvor fokus skal lægges. Det står i hvertfald helt klart, at jeg ikke vil ud og starte DcH lydighed næste år, det må vente til 2015. Programmet skal trænes, men hvor seriøst det bliver, det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu. Kaia skal kun ud og starte DKK konkurrencer, for hun er endnu for usikker på andre hunde til at jeg vil byde hende at sidde æresplads. Så vi holder os i begynder og øvet i DKK i 2014 og så træner vi på den forbandede æresplads i løbet af året. Men der er jo også kommet en masse nye skilte, så de to klasser bliver også mere udfordrende og sjove, så tænker vi nok skal komme til at more os. Bamse har jeg endnu en hemmelig plan med. Helt pensionist får han ikke lov at blive endnu. Tror ærlig talt også han ville blive noget deprimeret, hvis han ikke får lov at arbejde. Så har et nyt mål vi skal arbejde hen mod og nye planer der skal føres ud i livet. Så det skal nok blive spændende ;o) Men før vi går i krig med alt muligt nyt, så har vi en hyggelig hjemmekonkurrence der skal overståes. Det skal nok blive sjovt, eftersom træningen ikke har været så fandens seriøs og jeg skal starte med alle 3 hunde på samme dag - I 3 forskellige klasser!! Så hvordan jeg lige får tid til det, bliver spændende!
0 Comments
![]() Vi (rallytrænerne i DcH Ikast) havde bixet en dag sammen, hvor begge rallyhold kunne træne sammen på to baner, hvor vi stillede telte op og agerede dommere under banen. Ideen var, at både begyndere og vores eksperter kunne få mulighed for at træne en konkurrence lignende situation og arbejde med de ting de hver især havde brug for. Vi startede dagen med fælles morgenmad og hjalp derefter hinanden med at sætte banerne op - En åben bane til eksperterne og en øvet bane til begynderne. Derefter agerede os trænere dommere for vores hold og folk havde mulighed for at belønne undervejs, som behovet var. De nye hundeførere kunne få prøvet at gå en konkurrencebane og fik feedback på de ting der trækker i konkurrencer og fik mulighed for at arbejde med det der drillede. De lidt mere garvede fik mulighed for at træne konkurrencesituationen og det der driller dem i konkurrencer. Det var en super dejlig dag, hvor folk fik hilst på hinanden på tværs af holdene og hvor der blev sparret meget på kryds og tværs. Personligt har jeg en del udfordringer med Kaia for tiden, der virkelig er svær at arbejde med og hun har sin helt egen dagsorden. Så jeg regner med at droppe længere baner og kun arbejde med delmomenter og enkelte øvelser og stille og roligt bygge motivation op hos hende - Især i følget har vi lidt udfordringer. For det er sgu' da kedeligt at gå... Og bare gå ;o) Det er altid sjovt at arbejde med Kaia, fordi jeg aldrig aner hvad humør hun er i og i dag valgte hun at smide sig med 4 ben i vejret, da jeg mente vi skulle lave en øvelse om. No way in hell, om hun gad det.... Så håber motivationstræningen hjælper lidt på hendes spøjse indfald. Godt nok er det sjovt, men kunne måske godt undvære bare nogle få af dem ;o) Yoda.... Yoda er en liga for sig selv. Han er simpelthen fantastisk at arbejde med og selvom der er mange øvelser der mangler finpudsning, så er han altid super skøn at være på banen med. Han har et fantastisk fokus og er utrolig lydhør. Selv med forstyrrelser er en hel rallybane uden belønning ikke det fjerneste problem, selvom der har gået en løbsk tæve på den før ham. Jeg har virkelig fået alt det jeg har dømt om i ham - Han arbejder super koncentreret og er meget tændt, men stresser ikke og har en stor udholdenhed. Er simpelthen så vild med den hund <3 Hyrdetræningen er ikke helt så regelmæssig som jeg gerne ønskede det, men sommerferie, konkurrencer osv. kommer lidt i vejen.
Men tilgengæld går det rigtig godt fremad, når vi så er afsted. Der er stadig udfordringer. Hans "Away" giver lidt udfordringer og han vil gerne ind og nappe/trykke fårene og prøver grænser af på den side, hvorimod hans "come bye" fungere rigtig godt efterhånden. Jeg bliver løbende bedre til at stole på ham, læse fårene og ham, hvilket hjælper på det og gøre træningen meget nemmere. Efterhånden begynder jeg at kunne få ham til at flytte fårene i den retning jeg gerne vil ;o) Nu er det yderst veltrænede får vi arbejder med og de er frygtelig glade for fangefolden, så det er en større udfordring at holde dem ude af den, end det er at få dem ind - Men god træning. Vi skal desværre kun afsted 2 dage i august, men i det mindste er det to dage i træk, så Yoda forhåbentlig har rendt hornene lidt af sig dag 1, så vi forhåbentlig rykker godt dag 2. Vi har udover hyrdningen været på kursus med co opdrætter, Siri hvor vi arbejdede med fært diskriminering. Rigtig interessant, eftersom det ikke er noget man arbejder med i DcH, men som er nødvendig i LP'en for at få næseprøven til at fungere. Derefter arbejdede vi med kropskontrol - Noget jeg har sprunget lidt for let henover med Yoda og noget jeg bliver nød til at gøre noget ved. Siri har en dejlig pædagogisk og levende måde at forklare tingene på og er yderst inspirerende at være i selskab - Så jeg kan kun anbefale at tage på de kurser hun lejlighedsvis afholder. Yoda var fuldstændig færdig da vi nåede afslutningen og der var ikke meget mere at vride ud af ham. Men han havde gjort det rigtig fint, min lille turbohund. Fik lejlighed til at hilse på Yodas bror Viggo igen. Hold da op, hvor bliver han bare mere og mere lækker og sjovt at se hvor forskellige og samtidig utrolig ens de er. Yoda køre højere og er mere "lallet" end Viggo, som er mere moden og har mere fornuft i hovedet end Yoda. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge Viggo fremover, for jeg er sikker på hans ejer får en formidabel hund ud af ham - Eller dvs. hun er allerede rigtig godt på vej og det er herligt at se deres samarbejde. Ja, som overskriften siger så kan hundetræning foregå på mange måder, efter mange metoder og overbevisninger.
Jeg er egentlig ligeglad med om folk lokker deres hund rundt med en godbid foran næsen eller frishaper - Eller alt derimellem. Men at se hundetræning foregå som i de videoer der florere på hundegalleri og på Facebook - Det skære mig i hjertet. I den første video ser man en mand rykke hans hund rundt i linen, ja faktisk smider han rundt med den og ingen griber ind og det lader ikke til at skabe noget postyr at han gentagne gange er hårdhændet overfor hunden. I den anden video ser man hunde der tydeligvis ikke aner hvad der forventes af dem - Det eneste mange af dem ser ud til at forvente, er at straffen kommer på et tidspunkt. De ved ikke hvad de bliver straffet for og de ved ikke hvad de skal gøre for at undgå den. Man ser en hund blive slæbt tilbage på plads halvvejs løftet i halsbåndet og man ser en hund der smider sig hver eneste gang ejeren kommer hen til den. Det stikker dybt inde i hjertet på mig, at se hunde blive behandlet på den måde. Det er ikke hundetræning - Hvis det er andet end mishandling, så er det passivitets træning. Hundene lære at den eneste måde de undgår straf på, er ved at gøre så lidt som overhovedet muligt - Og selv det risikere de at blive straffet for. For hvad sker der mon, hvis hunden ikke efterkommer en kommando, fordi den sidder fastlåst i den stilling, hvor den i det mindste ikke bliver flyttet på, eller rykket i? Det kunne være en enlig svale. Men når man læser medlemmerne af klubbens indlæg som forsvar for klubben, så ser man med al tydelighed, at denne klubs metoder er baseret på alt andet end indlæringsteori. Udtalelser som: "På vidoe 2 er der nogen der tager deres hund i halsbåndet og går retur med dem. Kan ikke se det er voldligt. Har også taget min hund i halsbåndet flere gange og gået retur med hende." "Og vedr de halsbånd du skriver om ja de er forbudte, men man kan få nogle hvor der ikke er hverken spidse eller skarpe pigge på, derimod bukker de indad så de ikke skader og de er ikke forbudte, vil faktisk sige at de skader mindre end et alm kvæler halsbånd som rigtig mange bruger (altså dem med bukkede pigge)." "Vores hund bruger pighalsbånd, da hvis vi brugte et normalt halsbånd - ville jeg ikke være i tvivl om at det ville være dårligere for ham, og at vi andre ville blive kastet rundt, da han ikke er specielt lille. " "I den anden video får hundene en ''sit''-kommando, hundene lægger sig ned og derfor går ejerne tilbage for at rejse dem igen i halsbåndet (vil gerne se en video med nogen der på kommando kan få hunden fra dæk til ''sit'' - jeg kan i hvert fald ikke få min til det ) I mener ikke at hundene er klar til denne øvelse, men da jeg skulle lære min hund det, som i hvert fald var klar til at lære denne kommando, skulle jeg gå tilbage 100 gange og rejse hende igen, for at få hende til at sidde i stedet for at dække (det falder dem åbenbart naturlig at lægge sig). " Det får mig til at tro, at der generelt er en mangel på viden om indlæringsteori, hundes signaler og omgang med hunde i det hele taget i den forening. Det er alene min formodning og jeg ved det selvfølgelig ikke - Men det er det indtryk jeg får. Den her opmærksomhed der er kommet på foreningen og dens metoder har fået mig til at tænke en ekstra gang over min egen træning og bekræftet mig i, at jeg ligesom den brede del af DK's hundemennesker er på rette vej. Hundetræning skal være fair. Hunden skal kunne honorere de krav vi stiller til den og det er vores fornemmeste opgave at vise den hvad vi forventer - Og belønne den for veludført arbejde. Vi arbejder jo heller ikke gratis. Jo folk gør da en ihærdig indsats uden belønning under visse omstændigheder, hvor de er drevet af frygt for afstraffelse - Eller det der er værre. Men det tager vi jo i allerhøjeste grad afstand fra i hele DK og den slags er der love og regler mod. Hvorfor er det så at nogle stadig forventer at deres hunde skal arbejde uden at få noget for det? Det er almen viden indenfor indlæringsteori, at hunde såvel som mennesker kun arbejder for at opnå noget godt (løn, ros, en bedre følelse når det kommer til os mennesker og for hunde, ros, leg, mad, den gode snuseplet osv.) - Eller for at undgå noget ubehageligt. Hunde har ikke udspekulerede motiver og gør ikke noget for at irritere os, være på tværs eller på anden måde drille. De gør udelukkende de ting de gør, fordi de enten får noget godt ud af det, eller undgår noget ubehageligt - Så simpelt er det. Jeg tror også, at rigtig mange ikke aner de træner med positiv straf, som ubehaget så pænt kan kaldes. For som en skriver, så kan hun ikke se noget galt i at tage hunden i halsbåndet og flytte den tilbage til det sted den flyttede sig fra. Men tager vi et kig på indlæringspsykologien, så er det i bedste fald nytteløst at flytte hunden tilbage. I værste fald så bruger man positiv straf fordi det er ubehageligt for hunden at blive hevet i halsbåndet - Men forstår hunden sammenhængen mellem at den flyttede sig ud af positionen og så at den bliver hevet med retur igen? Jeg kan have mine tvivl, når det skal tage 100 gange at rette hundens fejl. Er det fair træning? Ved hunden hvad der forventes af den? Næppe! Men ved at flytte den gentagne gange og dermed påføre den ubehag, så kan man lære hunden passivitet og lære den at den intet skal gøre, for så bliver den ikke straffet. Det virker - Det ved vi jo. Men ønsker vi virkelig at hunden udføre sit arbejde af frygt for at blive straffet? Det håber jeg virkelig ikke! Og hvad er så straf? Hvem definere hvad der er ubehageligt for hunden? Det er vel kun hunden der kan afgøre hvad der er ubehageligt - Og ingen skal påstå at selv små nyk i linen ikke er ubehageligt for hunden. Jeg tvivler på det kraftigste på, at hundene synes det er super dejligt at blive løftet i halsbåndet og op i en sit position. Gu' er det da ej behageligt - Det er positiv straf og hunden synes da det er ubehageligt. Hvorfor ser man ellers en hund smide sig med halen mellem benene og vise de kraftigste dæmpede signaler for at få sin ejer til at lade være med at rykke i den? Den gør det ikke fordi den synes det er behageligt og den er super glad for at se at ejeren endnu engang kommer tilbage for at korrigere den for en fejl hunden ikke ved den har lavet, det kan jeg godt garantere. Og er straf altid noget fysisk? Mit svar er NEJ! De fleste hunde er mestre i at læse os og kan tydeligt se når vi er utilfredse med dem, sure, eller arrige. Mange hunde bliver utrolig påvirket af vores egen sindstilstand og et hårdt nej, kan for min egen hund være en hård straf. Det behøver det ikke være - Men det kan være særdeles ubehageligt og får det hunden til at bremse sin adfærd, så er det typisk en straf. "Nej" kan være positivt indlært, men det er så en helt anden del af bloggen jeg skal have gang i, for at komme nærmere ind på det ;o) Positiv straf kan kort defineres som alt der reducere sandsynligheden for at en adfærd gentages. Men hvad så når man giver en godbid bagefter? Så gør man alt godt igen ikke? Det illustreres bedst ved, at spørge om du vil slå min græsplæne for en 20'er. Men i øvrigt.....Hvis du ikke gør det, så langer jeg dig en lussing. Hvad motivere dig til at slå min græsplæne, lussingen eller 20'eren? Synes du det er en særlig positiv måde jeg motivere dig til at arbejde, ved at true med lussinger, selvom jeg stikker dig en 20,er bagefter? Hvor mange har ikke haft en meget ubehagelig chef, hvor man frygtede samtalerne på hans/hendes kontor? Det tror jeg der er mange der har oplevet og man møder op på arbejde, man udføre sit job - Men gør man det med glæde og entusiasme? Giver man lige den ekstra skalle for sin arbejdsplads, som man gør hvis man har en chef der motivere en med ros og anerkendelse? Hvor hurtigt får man sagt op, hvis man finder et andet job, hvor man ikke skal frygte chefens vrede? Man får trods alt løn begge steder, men hvor vil du helst arbejde? Man træner ikke positivt fordi man giver sin hund godbidder, roser den og leger med den, hvis man samtidig gør brug af positiv straf. Og det er udelukkende hunden der definere hvad positiv straf er - Hvad der for os virker harmløst kan for hunden være ganske ubehageligt. I min verden skal hundetræning være en lyserød boble for hunden, hvor den ved hvad der forventes af den, hvor ejeren er kilden til alt godt og hunden skal kunne stole på, at ejeren nok skal belønne dens indsats - Uden at frygte hvad der sker hvis den ikke kan honorere kravene. For det er vores forbandede pligt som hundeførere at sætte vores hunde op til succes og sikre at de kan honorere vores krav og løbende guide og hjælpe hunden efterhånden som kravene stiger, ved at sætte vores kriterier så hunden kan leve op til dem. Det er vores pligt at sørge for, at hunden arbejder fordi den ved den får løn for det - Ikke fordi den frygter hvad der sker hvis den ikke gør det. Vi har ansvaret for at vores hunde er glade og lever et liv uden frygt for os, som er hele deres verden og omdrejningspunktet for hele deres liv. Vi som hundeføre har hele ansvaret for om træningen lykkes og at hunden er glad og fuld af tillid til, at vi nok skal belønne den og vise den hvad den skal gøre for at opnå belønningen - Kan vi ikke leve op til det, så har vi fejlet stort. Det er uanset om man træner fordi det er hyggeligt, eller om man træner med DM/VM som mål og uanset hvad sport man dyrker, om man klikkertræner, lokker eller begge dele. VI har valgt at have hund, VI har valgt at træne hunden til noget bestemt og VI vælger ene og alene hvordan vores hunde skal trænes. Hunden har ikke noget valg..... Den har ikke valgt at bo hos os, den har ikke valgt at skulle lære bestemte øvelser og har ikke noget at skulle have sagt mht. hvilke metoder vi vælger at bruge i træningen. Den er helt og aldeles afhængig af, at vi træffer nogle gode valg for den og er fair! Jeg håber vi en dag når dertil hvor alle træner vores hunde på en FAIR måde og husker at vi alene træffer valgene for vores hunde - Og sørger for at de skal leve et liv uden frygt for ubehag og straf, men med tillid til, at vi altid vil den det bedste og belønner den for dens indsats og dens forsøg på at gøre det rigtige. Det var dagens bøvs herfra. Er der gået siden jeg sidst har opdateret bloggen. Men der er heller ikke sket så meget på det seneste. Konkurrencesæsonen starter om en uge, så tiden er gået med træning, træning og atter træning. Så sent som i dag, så ser det for alvor lyst ud med runderingen. Bamse nappede 3 rigtig fine runderinger på 3 forskellige steder i dag og han har været stabil de sidste par gange vi har trænet det. Springet køre også rigtig fint og selv når han kommer meget skævt ned af springet, så vælger han ikke den lette vej rundt om, men skal nok sørge for at komme tilbage over brættet igen. Stuedressuren fungere rigtig fint, med undtagelse af noget tyg i apporten. Jeg har dog valgt at acceptere en smule tyggen, så længe det ikke bliver værre end det er nu. For han væmmes virkelig ved at have den i munden og der er andre steder jeg hellere vil bruge mit krudt. Så det hele er egentlig på plads til 10 taller, undtagen apporten som kan give lidt fratræk for det tyggeri - Men alt kommer jo an på hvordan han er på dagen. Men jeg glæder mig rigtig meget til at få tingene prøvet af til venskab d. 17 og i Langå d. 24 marts. Kaia viser virkelig gode takter på rally banen og vi er efterhånden så langt at det ikke vare længe inden vi skal ud og starte en begynder klasse. Jeg tog hende med ned og kigge rally i Vejle, hvor min træner startede, for at se hvordan hun reagerede i miljøet. Jeg var nemlig lidt usikker på, hvordan hun ville reagere i et konkurrence miljø - Hun er en lidt følsom dame og har en ret veludviklet næse, så det var rart at se, at hun var bedøvende ligeglad med alt der foregik omkring hende. Hun ville bare træne og synes det var ganske naturligt at blive slæbt med ud. Så det var dejligt og jeg skal bare lige have overstået et klubskifte, så tror jeg vi skal ud og starte et par konkurrencer fra slut april eller starten af maj måned. Yoda begynder at være mere fornuftig at arbejde med. Jeg kan tydeligt mærke han er ved at blive voksen og nemmere kan fokusere på mig og træningen og ikke så let lader sig påvirke af dufte og hvad der ellers foregår rundt omkring ham. Han er nu 11 mdr. og har efterhånden alle grundfærdighederne på plads og jeg er så småt begyndt at kæde dem sammen til hele øvelser. Der hvor det halter lidt er de selvstændige øvelser - Spor, rundering og feltsøget. De øvelser har der ikke været arbejdet ret meget med på holdet - Faktisk overhovedet ingenting og min erfaring er, at de øvelser er dem der er sværest at få styr på. Så der er indhentet assistance udefra og jeg har fået lov at tage ham med på C-holdet og starte op på et par af tingene. Han bliver mere og mere intens og lækker at arbejde med og for tiden kan jeg næsten mærke hvordan hans intensitet udvikler sig fra træning til træning. Det var vist det for denne gang..... Og så dagens billeder: Forstår slet ikke hvor tiden bliver af. Min lille hvalp er nu fyldt 10 mdr. Synes nu stadig han er en lille hvalp, men hvis jeg kigger lidt objektivt på ham, så kan jeg godt se, at han er en næsten voksen unghund. Jeg har ændret lidt i træningen, så jeg køre en højere belønningsfrekvens og lægger meget mere energi i belønningerne. Tilgengæld forlanger jeg et højt tempo og intensitet fra Yoda, men fokusere mindre på præcisionen. Den kommer dog automatisk med det højere tempo, så det virker til at være fremgangsmåden med ham. I hvertfald havde vi en super godt træning i onsdags, hvor han var ude på træningspladsen i den nye klub og træne, før han fik pause mens jeg trænede rally med Kaia, for at køre til den gamle træningsplads og træne videre med Yoda. Han holdt tempoet og koncentrationen voksede igennem træningstimen, hvor den jo nemt kan dale efterhånden som trætheden sætter ind. Men ved at fokusere på tempoet, så ved han, at han ikke kan slippe afsted med noget halvhjertet og det virker super godt at alt er sort/hvidt - Godt/ikke godt og han ikke skal forholde sig til noget midt imellem. Jeg skal være enormt skarp på mine kriterier og når jeg belønner så skal det være helhjertet - Han kan udmærket gennemskue om jeg er tilfreds eller ej og jeg kan lige så godt lade være at acceptere noget jeg ikke er tilfreds med, for belønningen er ikke nogen belønning for ham, hvis jeg ikke er helhjertet med i den. Kaia køre simpelthen så godt i rallytræningen og arbejder med stor fokus. Synes dog godt at vejret snart må vænne. For selvom hunde kan få et dækken på, så er det bare ikke altid helt nok til at holde hende gennemvarm og det er bare mindre behagelig at træne i sne. Desuden så er der visse udfordringer ved at bevæge sig i sne, når man har korte ben ;o) Men heldigvis så lader hun sig ikke mærke for meget med det, ud over når hun har været ude længe eller hvis hun ikke hele tiden er aktiv og dermed kommer til at fryse. Jeg har valgt at bruge håndtegn til de fleste af øvelserne, da jeg gerne vil have mulighed for at rose hende verbalt i banerne. Men at bede hende kunne skelne mellem mit rose-vrøvl og en kommando hun skal udføre det kan jeg simpelthen ikke forlange af hende. Så derfor håndtegn, som hun reagere bedre på. Hun er jo rigtig glad for guidning og selvom jeg går lidt mod de træningsprincipper jeg ellers træner efter, så er den udprægede håndtarget træning åbenbart det Kaia fungere bedst med. Bamse køre også rigtig godt for tiden. Vi var lige oppe hos Magtor igen i denne uge og det er som om Bamse kommer på speed efter en behandling. For dælen der er knald på igen. Jeg troede jeg var sluppet af med hans glædeshop, så snart jeg satte i løb i lineføringen - Men nej. Han hoppede rundt som en jubel-idiot til træning ;o) Så der skal liiiige lægges en dæmper på glæden igen! Men så længe det er den slags jeg skal arbejde med, så har jeg vist ikke noget at brokke mig over. Utroligt at en hund kan synes FVF er så fantastisk fedt, at det ligefrem udløser jubel-hop! I og med jeg jo tydeligvis ikke kan finde ud af at håndtere video funktionen på kameraet, så måtte jeg jo indhente assistance og satte min lid til at manden kunne hitte ud af det. Det skulle vise sig, at jeg måske var lige rigelig optimistisk på det punkt. Åbenbart er kameraets video funktion den del af det, hvor brugervenlighed og alm. logik er nedprioriteret i sådan en grad, at det kræver mere viden og indsigt at betjene det, end vi tilsyneladende har. Så da vi langt om længe havde fået styr på kameraet, var Yoda så tilpas træt af vores fumlen, at det ikke blev til ret meget træning derfra, eftersom han jo allerede havde været i gang en del tid, og kun meget små bidder, fordi man IKKE kan ændre fokuspunktet mens man filmer ;o) Men lidt video blev det da til, selvom vi vist lige så godt kunne have sparet os besværet, da man ikke kan se processen og det var lidt det der var pointen. Men videoen kan ses til slut i indlægget. Og så startede jeg træningen i den nye klub med Bamse i dag. Fedt, fedt, fedt! Tror vi langt om længe er kommet ud over Bamses problemer med nye miljøer, så længe det er udendørs. I hvertfald arbejdede han lige så fint som han plejer på pladsen i Bording. Skønt! Lavede et par fantastiske feltsøg. Jeg har bøvlet lidt med, at han ofte søger dirigering fra mig, når han ikke lige kan finde noget fært. Men i dag søgte han fuldstændig sikkert, hurtigt og selvstændigt og der var ikke noget at sætte en finder på - Så smukt at se. Og tror endelig vi er kommet skævsidningerne til livs. I hvertfald sad han ikke skævt en eneste gang i dag, heller ikke med apporten - Dog har vi stadig en udfordring med, at han synes den er lidt klam at have i munden. Men det bliver bedre. Det virker til at være et rigtig dejligt hold, med super imødekommende mennesker og træneren kender jeg jo fra Kaias rallyhold og hun er super, super sød og dygtig. Så selvom det bliver vemodigt at tage afsked med det gamle C hold, så skal det nok blive rigtig godt på det nye. Jeg har arbejdet en del med Kaia og impulskontrol på det sidste. Der er jo turbo i den lille pige og får jeg ikke lige sat lidt grænser op, så hopper hun mere rundt på to ben, end hun går og står på alle 4 ;o) Så i dag, har jeg bla. arbejdet med selve pladspositionen og at blive i den, uden at tilbyde sit, dæk, stå, bakke, rulle, hoppe, gø osv. fordi klikket ikke kommer indenfor de første 2 sekunder. Den blev så udvidet til 1-2-3 skridt, stop. Hvor er hun bare skøn og sjov at arbejde med for tiden og jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og starte med hende engang i løbet af året. For tror faktisk hun uden problemer vil kunne gå en begynder og øvet bane til tæt på maks point allerede. Så er spørgsmålet bare, om hun også kan gøre det i en konkurrence, hvor der jo er telte, hunde og mennesker meget tæt på. Men regner med at tage hende med ud og kigge et par konkurrencer i løbet af foråret og se hvad hun siger til det. Og så den lovede video: Hold da op hvor sker der meget på kort tid. Nissan er flyttet hjem igen, til irritation for især Yoda som fik for vane at ligge og kysse med ham det meste af aftenen - Men til glæde for hans ejer, samt Kaia og Bamse, som var ved at være trætte af de to unges moslen rundt. Derudover så er jeg nu rykket over på et nyt hold i en ny klub med Bamse, da der blev flyttet rundt på holdene, så Yoda og Bamses hold lå samtidig. Så eftersom det er umuligt at være to steder på én gang, så fik jeg en plads på et C/B hold i samme klub hvor jeg træner med Kaia. Så det skal nok blive spændende. Der er nogle enkelte detaljer vi mangler at få på plads, men ellers føler jeg vi er klar til konkurrencesæsonnen 2013! Og så blev jeg ringet op fra dyrlægen i dag - Som lige ville fortælle jeg havde vundet en billedkonkurrence på deres facebook side. Ikke dårligt! Så var oppe og hente præmien, som var foder og legetøj, hvilket absolut falder i hundenes smag ;o) Og så er der jo Yoda og den der kønsmodning. Tror allerede vi er ovre det "værste" - Nu har han jo ikke ligefrem været slem. Men hold da op hvor kan han arbejde for tiden, selvom jeg stadig skal passe på ikke at stramme elastikken for meget. Det er dog svært, når man har sådan et lille energibundt, som bare elsker arbejdet ;o) Har endelig fået mig taget sammen til at få lavet en lille træningsvideo - Og så vælger jeg selvfølgelig at gå så langt fra kameraet at man ikke kan se hvad vi laver, samt vælger det sted på træningspladsen med flest huller og muldvarpeskud.... Men må jeg præsentere Krauholt Talented Yoda, 9 mdr. gammel: En ting der er OK ved det her arbejdsløshed, er al den tid til at træne hunde.
På det sidste er der gået rigtig meget tid med træningen og det bære helt sikkert også frugt. Bamse er en helt anden hund efter han er blevet rettet hos Christian og han køre nu så højt, at jeg har fået en udfordring med at stoppe hans glæde i at boble over. Så en stor del af træningen går med at få ro i øvelserne og lære ham påny, at han ikke behøver hoppe rundt som en glad hoppebold. Efterhånden er der ret godt styr på de fleste øvelser. Det er virkelig finpudsning vi er ude i og mange af detaljerne er ovre i blærerøvs effekt, end egentlig nødvendighed. Men der er også nogle ting, som f.eks skæve pladser, tyg i apporten og en tendens til at ville være liiidt for tæt på figuranten vi skal have gjort noget ved. Yoda fortsætter den gode udvikling og bliver mere og mere moden at arbejde med. Han kan godt svinge en smule i hvor længe han kan arbejde pt. da han er fyldt af hormonkuller, men arbejde dét kan han! Også i den grad! Hans lineføring er ved at være rigtig, rigtig fin - Eller fri ved fod. Han er ret ligeglad om han har line på eller ej. Og han er absolut den af mine hunde der af sig selv placere sig bedst og svinger lige hovedet om mit lår i bedste bc-style. I det hele taget så er der ikke ret lang vej til færdige øvelser længere og det går bare sindssygt stærkt med ham. Kaia.... Hold da op.... Hun er en liga for sig selv for tiden. Jeg er blæst bagover af den modenhed der pludselig har sat sig fast i hende og hun er helt fantastisk at arbejde med. Magen til lille glad, ivrig og tempofyldt hoppebold skal man lede længe efter. Det er som om hun lige er blevet voksen med et trylleslag og pludselig så gider hun virkelig at arbejde - og blive ved med det. Så nu er målet at vi skal starte et par rally konkurrencer næste år. Jeg kan godt se jeg får rimelig travlt..... Jeg troede jo at Bamse snart skulle på pension. Der tog jeg fejl. Jeg troede at Kaia ikke rigtig gad den type træning der foregår på en træningsplads... Der tog jeg også fejl. Så nu har jeg 3 turbo hunde jeg har forventninger og målsætninger med - Skønt!! Det tvinger mig så også til at strukturere min træning noget mere, end jeg tidligere har gjort. Det er ganske enkelt umuligt at træne seriøst med 3 hunde, uden at have en reel træningsplan og nogle klart definerede kriterier for hver af dem. Så det er noget jeg skal til at få gjort noget mere ved i 2013 - Skal vi kalde det, for det første nytårsforsæt jeg rent faktisk overholder? ;o) Og så til "dagens" billeder: Da jeg jo sådan lidt overmodigt har tilmeldt Bamse og mig til julerally i Skive, som foregår i en ridehal, så blev jeg pludselig bevidst om, at Bamse aldrig nogensinde havde sat sine poter i noget der lignede en hal før.
Og med tanke på de udfordringer vi har haft med skiftende miljø, så tog jeg kontakt til Yodas opdrætter Anita, og spurgte om vi ikke måtte komme på visit hos hende og prøve at hyggetræne lidt i hendes lækre hal. Det måtte vi og i går var vi derovre. Anita havde så dobbeltbooket sig og spurgte derfor om vi ikke havde lyst til at komme lidt tidligere og derefter tage med til rally dommer seminaret og gå et par baner der. Tjo... Vi kunne da prøve ;o) Det viste sig at være en god beslutning lige at lade Bamse få lov at arbejde indenfor i en hal, for han var godt nok anspændt og kørte afsindig højt. Men det hjalp heldigvis på det efter kort tid og jeg fik et par gode fif af Anita, som jeg skal hjem og arbejde videre med. Yoda fik selvfølgelig også lov at træne med og selvom det mest bestod af hygge og miljøtræning, så var han ret så ligeglad med at vi var inde i en hal. Men nu er det selvfølgelig heller ikke første gang han var der ;o) Han kunne tydeligvis kende på Anita og Ruby - Især Ruby var der slet ingen tvivl om, at han kunne kende. Han sprang alle høflighedsfraserne over og var klar på ballade med det samme, hvilket slet ikke ligner ham. Hold da op hvor han minder meget om Ruby. Både af udseende, men også af sind. Det der vimse og meget, meget, meget glade sind kommer i hvertfald ikke fra fremmede. Så gik turen til rally seminaret og havde egentlig forventet, at vi ville blive dagens muntre indslag, eftersom vi aldrig havde gået en rigtig rallybane før, men kun trænet delmomenter og nogle få skilte i træk. Og der var både højrehandling, bakke og tunnel med og tunnelen har vi kun prøvet to gange - Første gang sidste weekend og samme dag hos Anita. Men det gik faktisk rigtig fint. Bamse var fuldstændig på og fulgte mig som altid rigtig fint og der var super kontakt. Det er så herligt, at jeg må bruge stemmen lidt og han nyder de små bekræftelser på, at han gør det rigtige. Der var en hel masse små førerfejl og det var lidt en udfordring for mig, at få udført øvelserne de rigtige steder, på den rigtige måde. Men der hvor vi blev trukket var faktisk kun i de øvelser, jeg vidste vi ikke kunne fordi vi aldrig har trænet dem - Så det var jo rigtig, rigtig fint. Han tog da også tunnelen med fuld fart på, efter han lige havde fået bekræftet at han gjorde det rigtige og han tog den med så meget fart på, at jeg knap nåede om på den anden side og havde noget svært ved at få ro på ham igen. Men det var skide sjovt og en herlig oplevelse - Det er godt nok lige noget for os. Bamse opdagede vist ikke, at vi var ude på en fremmed plads og han hyggede sig bare noget så vældigt. Og det samme gjorde jeg. Der var rigtig mange søde mennesker og man falder jo nemt i snak med andre der har samme interesser som en selv. Så det var en rigtig, rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at komme til julerally, selvom jeg stadig ikke er overbevist om, at Bamse gider sådan en ridehal - Men vi må tage den som en oplevelse ;o) Men jeg er ret sikker på, at vi det næste år skal ud og prøve nogle rally konkurrencer og hygge os med det ved siden af DcH programmet og så tænker jeg, at jeg ser hvor jeg skal lægge vægten når vi er kommet lidt hen på sæsonen. Det må være Bamse der bestemmer hvad han synes der er sjovest og så er det der vi lægger vores største indsats træningsmæssigt. Nå ja - Yoda er vist blevet kønsmoden sådan fra det ene øjeblik til det andet. Det skete da han mødte en højløbsk tæve. Der kom vist liiiige lidt gang i hormon produktionen i det øjeblik og han vidste udmærket hvordan man skulle bejle til sådan en dame og havde han fået lov, så havde vi haft Yoda/Solvejg hvalpe om nogle uger! Han skummede, lavede "bolleører" og det hele - Velkommen til de voksnes rækker, Yoda! Og fik lige nogle enkelte billeder af Ruby og Yoda, selvom det var næsten håbløst umuligt at tage billeder af dem, eftersom der konstant var en hund i hovedet på mig ;o) |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|