Menellis Working Border Collies
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog

Et par konkurrencer senere = DM udtag

6/6/2014

0 Comments

 
Får ikke opdateret ret meget for tiden.
Tiden løber fra mig, da jeg har rigtig mange jern i ilden i øjeblikket.

Jeg har afsluttet rally træner uddannelsen i DcH, hvilket forhåbentlig kommer mit hold til gode. 
I hvertfald var der rigtig meget lærerigt indhold på uddannelsen og især det at få lov at nørde i detaljer sammen med en dommer var ret interessant.

Jeg har arrangeret og været kursusleder på et 2 dages bringselskursus, hvilket inspirerede mig til at skifte halsgivning ud med bringselsmelding i runderingen - Så det er så det næste store projekt i træningen. 
Vi har jo ikke såååå fandens lang tid, inden det der B program venter.
Tilgengæld går det super hurtigt fremad med de andre øvelser og det er kun spor og rundering vi skal knokle på med - Men det er sjovt nok også de dyre øvelser ;o)

Jeg er startet på klikkertræner uddannelsen og har været på de første 3 moduler.
Det er klart de bedste penge jeg har givet ud i længe. Det er virkelig inspirerende at arbejde så nørdet og intensivt med detaljer og momenter i træningen. Der er rigtig mange ting jeg har fået mod på at gå i krig med og rigtig meget jeg skal have arbejdet videre med.
Desuden har jeg fået blod på tanden, mht at give Bamse et comeback på konkurrencebanerne, men det kommer til at kræve en del af mig på en anden måde, end lige træning af øvelser - Men mere om det på et senere tidspunkt.

Vi har også startet et par konkurrencer siden sidst.
I Årslev blev Kaia nr. 2 og Yoda nr. 3, begge med 99 point og Kaia slog Yoda på tid - Mindre end et sekund. 
De gik begge rigtig, rigtig godt og var super dejlige at være på banen med. Yoda havde ellers været en rigtig bisse udenfor banen og havde næsen i jorden og snuste efter damer.
Men så snart han gik over ringbåndet, så arbejdede han bare som en maskine og var virkelig lækker at være på banen med.
Kaia var også virkelig i hopla og det er en fornøjelse når hun beslutter sig for, at det er skide sjovt at gå rally SAMMEN med mig ;)

Så var der en konkurrence i Skanderborg i DcH, som ikke var værd at nævne, pointmæssigt i hvertfald. 
Begge hunde gik dog rigtig fint og det er ikke deres skyld, at pointene ikke var noget at skrive hjem om.

I Hedensted blev Yoda nr. 3 lørdag med 98 point og Kaia fik vist 95.
De gik begge godt - Igen... Ved ikke helt hvad der lige er gået i dem, men konkurrencetræningen bære vist frugt.
Og om søndagen vandt Yoda med 100 point og Kaia blev nr. 2 med 97.

Så gik der et par uger med søvnløse nætter og planlægning af en konkurrence på hjemmebane. Hooold da op, den var ved at give mig grå hår.
Alle de negative kommentarer der kommer om både det ene og det andet på fjæs om fejl klubber og dommere har lavet til konkurrencer, havde givet os lidt sved på panden - For det er ikke sjovt at blive hængt ud på den måde, så det ville vi gerne undgå og eftersom det var første gang vi skulle planlægge og afholde en rallykonkurrence, så var der mange ting at tænke igennem inden.
Men det gik rigtig fint og alt forløb fuldstændig som det skulle!
Yoda gik sin anden øvet klasse og fik 90 point og en 3 plads. Kaia gik sin til dato bedste åbne klasse og fik 95 point og en 3 plads.

Vores resultater i DKK rakte til et DM udtag til både Kaia og Yoda, så selvom året i år, bare skulle være et "uddannelses år" for os alle, så bliver det alligevel til et DM - Det takker vi ikke nej til, når indbydelsen kommer, selvom det "bare" er i rally begynder klassen.

De næste par måneder står på intensiv træning af B programmet, div, opgaver i forbindelse med klikker uddannelsen og et par kurser der skal afholdes, hvilket jeg glæder mig til. Bla. et kursus med Anja igen her til juli.
Håber vi snart kan få et program på plads, så vi i starten af næste år kan på debut i freestyle, Kaia og jeg.
0 Comments

Så er 2014 i gang...

9/2/2014

0 Comments

 
Og hold da op hvor tiden går stærkt.

Startede året ud med et dogdancing kursus med Anja Christiansen og det var et af de aller, aller bedste kurser jeg har været på.
Anja er fantastisk dygtig og hendes uddannelse som coach skinner igennem i hendes undervisning, så man føler sig godt tilpas i nærheden af hende og hun er fantastisk til at formidle.

Det var rigtig sjovt at prøve at arbejde til musik og det har udmøntet sig i, at jeg er gået i krig med et FS program til Kaia.
Det bliver et Flintstones tema og det bliver rigtig sjovt at arbejde med. Men det er absolut også en af de mest tidskrævende sportsgrene jeg har mødt. En af fordelene er dog, at meget af arbejdet ligger i at få lavet programmet og det indebære en del lytten til musik og tosse rundt ude i haven uden hund - Alt sammen noget der kan klares derhjemme.

Har tilmeldt mig endnu et kursus med hende, for at få noget hjælp til at gøre programmet færdigt, så vi kan få det afprøvet til en for sjov konkurrence i løbet af året.

Derudover har vi været til en enkelt konkurrence i rally begynder klassen og det gik lidt op i hat og briller.
Havde lagt syg 14 dage op til, så ingen af hundene havde fået noget træning - Og så var jeg bare ikke særlig meget på den dag.
Yoda var rigtig ked og trist den første halvdel af banen og gad ikke rigtig rally, så valgte at give den gas med rosen, hvilket plejer at udløse en glad hoppebold - Og ganske rigtigt, så gik han fra at være lidt små-trist til at have en fest på banen. Så det var ikke så skidt endda. Vi kom endda igennem uden en IB, med 78 point ;o) Jojo... Så har vi også prøvet det.
Kaia gik rigtig godt, men havde ikke fået givet hende vand inden, så da hun fik øje på en vandskål magen til hendes egen, så ville hun ud og have noget vand - Det kostede en ommer og derudover bakkede hun lidt skævt og det kostede 1 point.
Så 96 point og 4 vinder.

Er også startet på rallytræner uddannelsen og det er et rigtig fint hold der er samlet.
Det skal nok blive godt at få lidt ny inspiration til træningen af både egne hunde og mit fantastiske rallyhold.
Lige om lidt starter klikker uddannelsen også op, så tænker tiden nok skal få ben at gå på de næste par måneder.

Men nu er vi da kommet i gang med det nye år og det lover meget godt indtil videre ;o)
0 Comments

Godt nytår! - Tilbageblik på 2013

31/12/2013

0 Comments

 
Glædelig jul og godt nytår derude!
Vi er kommet godt igennem julen og nu venter nytårsaften og et nyt år forude.
Er spændt på at se hvad 2014 bringer. Forhåbentlig bliver det et lidt mere stille og roligt år, end 2013 har været.

Startede 2013 ud som jobsøgende og usikkerheden omkring fremtiden var til at tage og føle på.
Heldigvis så blev jeg kaldt til mange samtaler og i marts måned havde jeg fået et nyt job, med start 1. maj.
Jobbet er fantastisk og det er et jeg håber at blive i lang tid fremover.

Derudover bestod jeg eksamen i finansiel rådgivning med et 12 tal, og hovedopgaven på akademiuddannelsen med endnu et 12 tal og var dermed langt om længe færdig med 3 års uddannelse.

På hunde siden, så skiftede jeg klub til DcH Ikast i marts og det har været en af de absolut bedste beslutninger i år!
Jeg elsker klubben, dens medlemmer, trænerne og holdånden. 
I Ikast startede jeg til rallytræning med Kaia i februar og rallytræningen har fyldt mere og mere i år og jeg mistænker den kommer til at fylde en stor del af 2014 også.
Med rallytræningen, så fulgte opfyldesen af et ønske jeg havde haft siden jeg blev færdig med træner uddannelsen - At være træner for et rallyhold. Det har været enormt givende, lærerigt og spændende og jeg nyder træner-tjansen. Især fordi vi er priviligeret med ambitiøse, ivrige, dygtige og søde hundefører der altid skaber en god stemning på holdet.

Jeg sagde også ja tak, til at blive en del af kreds 2's uddannelses udvalg, som også har budt på meget ny læring, nye bekendtskaber og en masse spændende oplevelser.
I år har jeg primært skulle lære hvordan udvalget arbejdede og hvordan tingene hang sammen, så det bliver rigtig spændende for alvor at komme i gang med arbejdet næste år!

Konkurrencesæsonen har været forrygende.
Efter en sløv start, så tog den fart i April, hvor Bamse vandt sin første C konkurrence med 146,85 point. Den dag tror jeg aldrig jeg glemmer.
Weekenden efter laver han samme resultat i Silkeborg og i Maj laver han 149,25 point til konkurrencen i Bording - Og dermed var vi sikret en plads til DcH's DM 2013, endda som den 6 bedste C hund i konkurrenceåret 2013! 
Det var helt fantastisk at være sikret en plads så tidligt i sæsonen, især fordi mange havde tvivlet ret kraftigt på, at min hvide tornado kunne noget som helst på en konkurrence bane - Men det beviste han vist til fulde, at det kunne han! 

Kaia tog røven på mig... Troede vi bare skulle ud og hygge lidt til nogle konkurrencer og undgå at blive alt for meget til grin.
Men hun er endnu ikke kommet hjem med mindre end en 2 plads i DcH.
Hun er derudover rykket op i ekspert i DcH og er blevet RBM I DKK. 
Det havde jeg ikke set komme og hun har udviklet sig rigtig meget i år og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde videre med hende.

Yoda fik jeg så småt startet op i lidt rallykonkurrencer, uden egentlig at have trænet rally med ham.
Det viste sig at være rigtig svært for mig, at omstille mig fra at gå med Kaia, som skal opmuntres en del på banen, til Yoda hvor jeg nemt får kørt ham for meget op.
Men trods det, så har han stort set ikke sat en pote forkert, hvor det kan tilskrives ham og ikke mine førerfejl.
Så ham er rykket op i øvet i både DcH og er RBM i DKK og vandt sin første øvet klasse over Kaia.
Jeg har brugt rigtig meget tid på hyrdningen med ham og hold da op, hvor er der åbnet sig en ny verden for mig. Det bliver også en af de ting der kommer til at fylde i 2014, det er helt sikkert!

Derudover så blev jeg klubmester med alle 3 hunde i hver deres klasse og det var absolut også en af de ting jeg har jublet over i år!
Det er vist ikke sket før i klubbens historie og er meget glad for, at det blev os, der kunne skrive os ind i historie bøgerne på den måde.

En af de ting der også har fyldt meget, er det sociale aspekt af alle de konkurrencer jeg har startet i år.
Hold da op, hvor føler jeg mig heldig med, at have været omgivet af fantastiske hundefolk i år, som har delt op og nedture og har være støttende og jublende. 
Det har simpelthen været en fornøjelse at møde så mange fantastiske personligheder og heldigvis har flere af disse møder udviklet sig til nye bekendtskaber og gode sparringspartnere, som jeg glæder mig til at se mere til i 2014!
Tak til jer, der har gjort konkurrenceåret 2013 forrygende!

Ser jeg tilbage på 2013, så er det helt sikkert DM med Bamse der fylder utrolig meget.
Det er noget vi har kæmpet en lang kamp, med mange op og nedture for at opnå, men DM weekenden var det hele værd.
I det hele taget har det været så fedt at være afsted med min skønne, skønne hvide (nu efterhånden meget gyldne) dreng, som virkelig har gjort sit allerbedste og har vist sig fra sin bedste side hele året. 
Han er sgu' fantastisk min gamle dreng <3
Bamse har startet sin sidste konkurrence i DcH regi og månederne efter DM har været brugt til at overveje hvad vi så skal - For Bamse er stadig frisk og frejdig og er slet ikke klar til at blive pensioneret. Så der er lagt en plan og så må vi se hvordan den udvikler sig ;o)

Ialt bød året på 19 placeringer i top 3 placeringer til hundene, så det kan vi vist kun være tilfredse med.

Nu skal vi lige straks afsted for at aflevere Yoda og Kaia til pasning hos Erik og Marie Louise, for derefter at holde nytår i godt selskab.
Jeg vil derfor takke af for i år og ønske alle et rigtig godt nytår og tak for i år!

Picture
0 Comments

Planlægning af 2014 - Et år i uddannelsens tegn!

1/12/2013

0 Comments

 
De fleste der dyrker hundesport og nyder at uddanne sig ved at man skal planlægge i ret god tid for at få konkurrence og uddannelses kalenderen til at gå op.
Så det har jeg brugt den seneste måned på.
Heldigvis er de fleste konkurrencer der er relevante for os, allerede slået op på hundeweb og DcH online.

Jeg er så heldig at have fået lov at tage rally overbygningen til min træner uddannelse i DcH, så den kommer februar og marts til at gå med.
I Januar har jeg også fået tiltusket mig en plads på et en-dags kursus i de nye rallyskilte og regler for 2014 + et to dags HTM/freestyle kursus med Anja Christensen.
Tilgengæld har jeg ikke tilmeldt nogle konkurrencer i Januar.

Jeg har fået en gylden mulighed for at tage en uddannelse jeg længe har ønsket mig - Nemlig klikker uddannelsen ved Catja og Lotte i Silkeborg. 
Uddannelsen løber over et lille år fra marts ti oktober og består af 8 moduler, med masser af ny læring, inspiration og hjemmearbejde. 
Jeg glæder mig sindssygt meget til at komme i gang med uddannelsen og jeg har ventet længe på at have tiden og overskuddet til den. Men nu passer det hele endelig, så NU skulle det være. Så er spørgsmålet bare hvilken hund jeg skal have med ;o)

Til slut så kommer ClickerExpo jo til Europa for første gang. Så skal naturligvis et smut til UK og svælge i 3 dages læring fra de allerbedste undervisere i verden. Det er først til Oktober, men jeg har allerede en smule kriller i maven ved tanken om det og glæder mig. Ventetiden bliver ulidelig.

Ud over al den uddannelse, så kommer der et par enkelte rally konkurrencer i DKK i foråret + vi starter på hjemmebane i DcH en enkelt gang i Ikast.
Konkurrencerne bliver noget nedprioriteret næste år, for at gøre plads til jeg kan videreudvikle mig og blive bedre til at træne mine egne hunde og blive en bedre træner for mit rallyhold.
Derudover så er der lagt tid ind til hyrdetræningen og B-træningen med Yoda + LP træning med Bamse og rally træning med Kaia.
Yoda skulle gerne blive klar til en klasse 1 hyrdeprøve næste år og B klassen i 2015, så det kommer også til at fylde en del.

Men så er planlægningen af første halvdel af 2014 vist også på plads ;o)


0 Comments

Kalenderhund, DKK udstilling og hyrdetræning

9/11/2013

0 Comments

 
Picture
Yoda blev i sidste måned udvalgt som en af de hunde der kom i Best Friend kalenderen for 2014.
I denne weekend blev kalenderne uddelt på deres stand til DKK udstillingen i Herning, så vi slog et smut forbi standen og fik set kalenderen - Og sikke dog en smuk Juli hund vi kan glæde os til i 2014 ;o)

Det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi ikke rigtig nåede andet end at kigge på ting vi ikke kunne leve uden og Yoda fik selv lov at vælge noget legetøj og nogle godbidder.
Han hyggede sig med at gå og dutte på folk, for at se om de ikke ville snakke med ham - En taktik der lykkedes ret tit.
Han tog i det hele taget ståhejen og menneskemængden rigtig pænt, omend han sov ret godt om natten.

Denne weekend stod på hyrdetræning, efter en lidt for lang pause.
Hold da op der var knald på Yoda. Vi måtte lige have en personale samtale om, hvad tempo hyrdning skulle foregå i, samt noget assistance fra Erik. Tilgengæld så går Yoda satme også godt når vi er enige - For dælen han er ved at være god!
Elsker at se ham fradrive, for det er virkelig noget han kan finde ud af og at se ham gå "the walk" er simpelthen noget at det smukkeste.
Han havde også nogle rimelig fine udløb på et par 100 meters afstand - Vi skulle næsten ikke være efter ham, for at få ham til at holde buerne.
Glææææder mig til næste gang vi skal afsted.

Bagefter tog vi ud og gik nogle spor med B-holdet. Ligeud gik super fint og han gik i et rigtig fornuftigt tempo. Tilgengæld havde vi en del problemer med knækkene og han tog kun det ene ordentligt. De andre hunde havde også lidt problemer, så ved ikke om det lige var forholdende der var svære i dag - Men i hvertfald ved jeg hvad vi skal træne på det næste stykke tid.

0 Comments

En lille update

26/10/2013

0 Comments

 
Så er det allerede over en måned siden vi var til DM.
Tiden går så sindssygt stærkt og det føles nærmest som en menneskealder siden vi var afsted.

Den sidste måned har stået på hund som sædvanligt.
Weekenden efter DM tog vi til rally konkurrence i DKK i Sabro - 90 point til Kaia og 93 til Yoda.
Kaia var suveræn, men fik ikke sat sig helt ned i en sit og der mistede vi så de 10 point, der mangler op til de 100.
Yoda var en møgunge hvor hjernen var brændt helt sammen efter et par intensive dage med masser af hyrdetræning - Så de 7 point blev mistet på manglende kontakt.
Men dejlig dag trods alt og hundene var skønne at have med.

Vi har hyrdetrænet en masse den seneste måned og Yoda gør kæmpe fremskridt. Var på kursus med Cima igen, men burde vist være blevet hjemme. For Yoda var helt brændt sammen og vi fik desværre ikke rigtig noget ud af kurset. Men hyggeligt var det.
Tilgengæld så har vi fået helt vildt meget ud af hyrdetræningen hos Erik på det sidste.
Det går virkelig godt fremad og han viser super gode takter.

Har også været med ude og lure på en hyrdekonkurrence, som udsætter, hvor jeg blev sat lidt ind i fårehåndtering - Hold da op, hvor er får nogle stædige madammer til tider. Super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages.
Måske en dag jeg forvilder mig til at starte en konkurrence, når vi er blevet gode nok - Det var i hvertfald utrolig inspirerende at se de dygtige klasse 3 hunde arbejde.

Al træning er sat en smule i bero og vi trænger vist alle at få pusten efter en hæsblæsende sæson igen. Så selvom jeg stadig træner dagligt med hundene, så er det noget mindre seriøst og målrettet, men mere hygge og samvær.
Regner med at vi holder små 14 dages "pause" endnu og derefter skal der lægges træningsplan, så vi kan blive klar til næste år.

Er dog stadig i 7 sind med hvor jeg vil lægge fokus med Yoda. Træner mod B klassen, men synes ærlig talt, at hyrdningen er sjovere, selvom det jo er sværere at gøre noget seriøst ud af, når vi ikke har vores egne får. Så går lidt og overvejer hvor fokus skal lægges. Det står i hvertfald helt klart, at jeg ikke vil ud og starte DcH lydighed næste år, det må vente til 2015.
Programmet skal trænes, men hvor seriøst det bliver, det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.

Kaia skal kun ud og starte DKK konkurrencer, for hun er endnu for usikker på andre hunde til at jeg vil byde hende at sidde æresplads. Så vi holder os i begynder og øvet i DKK i 2014 og så træner vi på den forbandede æresplads i løbet af året.
Men der er jo også kommet en masse nye skilte, så de to klasser bliver også mere udfordrende og sjove, så tænker vi nok skal komme til at more os.

Bamse har jeg endnu en hemmelig plan med. Helt pensionist får han ikke lov at blive endnu. Tror ærlig talt også han ville blive noget deprimeret, hvis han ikke får lov at arbejde. Så har et nyt mål vi skal arbejde hen mod og nye planer der skal føres ud i livet.
Så det skal nok blive spændende ;o)

Men før vi går i krig med alt muligt nyt, så har vi en hyggelig hjemmekonkurrence der skal overståes.
Det skal nok blive sjovt, eftersom træningen ikke har været så fandens seriøs og jeg skal starte med alle 3 hunde på samme dag - I 3 forskellige klasser!! Så hvordan jeg lige får tid til det, bliver spændende!

0 Comments

1 års fødselsdag og konkurrence med Bamse

7/4/2013

0 Comments

 
Er netop stået op efter en fantastisk weekend.
Vi startede ud fredag med en tur ud til mine forældres sommerhus, hvor min mor fik lavet et par Nome halsbånd til alle hundene og så tog vi en god tur rundt langs åen, hvor hundene virkelig fik brændt noget krudt af.
Der var i hvertfald ro på hele banden da vi kom hjem.

Lørdag kørte Yoda og jeg mod Fyn, da han fyldte 1 år og alle hvalpene fra kuldet skulle mødes hos opdrætter.
Vi var utrolig heldige med vejret og jeg var meget imponeret over, at vi kunne have samtlige hvalpe + gæstehunde + mor og mormor ude og tumle rundt på én gang uden nogen problemer.

Hold da op hvor blev der fræst rundt og det var helt vildt sjovt at se dem alle igen.
Og meget pudsigt, som mange af de ting jeg lagde mærke til ved Yoda fra han var bare et par uger gammel, stadig er gældende.
Hvor mange af de andre bare begav sig ud i vild leg med den der nu lige var nærmest, er Yoda mere observerende og holder øje med dem alle. Han vil gerne lege og fik bestemt også taget sine ture.
Men han er ikke den der er voldsomt pågående og hopper ind midt i en bunke og tumler rundt. Tilgengæld bryder han sig ikke om konflikter mellem andre hunde og går ind og prøver at dæmpe stridende parter.

OK.... Siri's coton Carla, var han grov glad for og kastede en lidt for stor kærlighed på hende ;o)

Og sikke en smuk og skøn flok.
Alle var enormt imødekommende og man kunne ikke sætte sig ned for at snakke med en hund, før man straks sad med en bunke unghunde i favnen der alle ville nusses. Fuldstændig som sådan en flok skal være.


Søndag drog jeg mod Skjern/Tarm DcH, som afholdt en C-B-A konkurrence, som jeg ret impulsivt havde eftertilmeldt, da der ikke var ret mange deltagende og fordi køreturen ikke var så lang.
Normalt starter jeg aldrig konkurrencer to weekender i træk og jeg skal til Silkeborg og starte næste weekend, men det at der var så få hunde tilmeldt tænkte jeg ville være rigtig godt til Bamse - Så var der mulighed for at give ham en super, super god dag.

Og jeg skal da lige love for at det viste sig at være en god beslutning.
For det første var folk vanvittig søde og det var enormt hyggeligt. Jeg var afsted uden at kende nogen på forhånd, hvilket gjorde jeg havde tid til at mingle og mødte en masse jeg tidligere havde mødt til konkurrencer, på træner kurser og andre steder.
Samtidig har jeg kun stor ros tilovers for Skjern/Tarms måde at stille tingene op på - Der var en enorm smittende imødekommenhed fra alle klubbens repræsentanter, de jublede og trøstede når det var nødvendigt og fulgte helhjertet med i hvordan programmet skred frem.
Programmet kørte for C-klassens vedkommende fuldstændig gnidningsfrit og vi var færdige til middag.
Normalt betyder det vi skal vente i evigheder inden de andre klasser er færdige, men deltager antallet i de forskellige klasser og måden det var arrangeret på, betød at vi havde god mulighed for at se A-hundenes stuedressur, som man ellers sjældent får mulighed for at se.
Derudover så var de færdige ikke ret lang tid efter C-hundene.

Vores eget program gik rigtig godt, omend jeg som altid laver nogle dumme førefejl ;o)
Uden dem så havde vi scoret max point denne gang:

Første øvelse var feltsøg, hvor Bamse var ret meget oppe at ringe, så jeg accepterede han sad skævt inden jeg sendte ham afsted, for ellers var han eksploderet i hovedet på mig. Og jeg ville ikke risikere at køre ham så højt op, at han ikke slog næsen til i søget.
Det var en god beslutning:
9,5 for søget, som jo er billig at blive trukket i, da den kun har en koefficient på 1.
Og 10 for genstande med en koefficient på 2, eftersom han slog næsen til med det samme og fandt genstanden på få sekunder.

Så var det rundering = 10! Hold da op den køre bare nu! (x2)

Derefter lineføring = 10 og stor, stor ros fra dommerne der var vilde med den. (x2)

Apport = 10, hvilket jeg synes var pænt dømt af dommerne for jeg var faktisk selv i tvivl om han gik før kommando eller ej. Men den gik denne gang. (x2)

Dæk = 10

Så kom vi til det frygtede spring.... Og jeg var fuldstændig overbevist om, at han ikke ville tage det, for på vej hen mod springet bakkede han nærmest baglæns, han trykkede sig da jeg tog linen af ham og da jeg gav kommandoen, så pev han....
Så jeg havde noget store øjne, da han sprang over springet....
Og stod med åben mund og polypper, da han efter et meget skævt nedspring vendte rundt og sprang tilbage og satte sig snorlige foran mig.

Så i min jubel fik jeg ikke line på ham med det samme efter dommeren jatak - Så det blev til 9,1, men de bedste 9,1 point jeg har fået nogensinde ;o) (x1,5)

Så da vi skulle videre til stå, var både mig og dommerne lidt rundtossede, men jeg fik lavet opmarch, Bamse stod og jeg gik tilbage og stilte mig alt, alt for langt fra ham, så han satte sig skævt og jeg vrider lidt i kroppen af vane og han sætter sig så lige - Men det koster altså 1 point at give en ekstra kropskommando, mod det halve jeg havde mistet på en skævsidning.
Men pyt.
9 point for ståen (x1,5)
Og så sluttede vi af med en sit, hvor både mig og dommerne var lidt rigelig lalleglade og næsten glemte hvad vi egentlig havde gang i - Men vi blev enige om, at det var en sit vi vist manglede.
Og den fik vi 10 for. (x1,5)

Det gav i alt 146,85 point.
Og vi var dermed vindere af klassen og fik en fin fin pokal med hjem.

Hold da op hvor var det fedt at det endelig skete - Og så i vores første konkurrence hvor vi starter for Ikast og dermed har en flot ny startbog, som nu ser total blæret ud ;o)

Så det var en helt, helt fantastisk weekend som bliver ret svær at overgå!

Picture
0 Comments

Eureka!!!

14/1/2013

0 Comments

 
Dræber Bamse er blevet enig med sig selv om, at dræber Nissan er skide sød og hans nye bedste ven - Hvilket er gengældt.
Så nu her jeg 4 hunde liggende om fødderne på mig!

Jeg er stadig lidt paf og meget, meget forundret over hvad dælen der lige foregår.
Bamse hader jo normalt andre hanhunde (og specielt schæfer lignende hunde) af et meget ondt hjerte, efter et par ubehagelige overfald.
Og da Nissan har samme vane med at reagere udad og råbe røv, så snart han bliver usikker, så havde jeg ikke lige forstillet mig de to ligefrem var et match made in heaven - Tværtimod, så havde jeg forventet død, ødelæggelse og virvar hvis de mødtes.

Men de bestemte sig åbenbart for at tage røven på mig og blev på minutter de nye bedste venner., der både kan lege, ligge tæt og hygge tumle på sofaen.

Jeg er virkelig meget, meget forundret over hvad dælen der foregår.
Men herligt er det!! Og jeg er rigtig, rigtig stolt af min gamle dreng, som åbenlyst har en anden tilgang til andre hunde end han plejer - Mistænker at smerterne han har haft, som nu er væk har været en medvirkende årsag.

Dog skal alt der ligner mad og "ressourcer" der skal forsvares holdes ude af syne og de vaner vi har med lige at give hundene lidt mad for at komme når der bliver kaldt osv. skal vi have pakket væk så længe Nissan er inde.

Kaia er ikke tøet helt op overfor Nissan, men nu Bamse har accepteret ham, så er han nok ikke helt så slem alligevel ;o)
Yoda er rigtig glad for ham, men fri leg er no-go, da de to unge herrer ikke kan styre sig og bliver alt, alt for vilde - Så der er en kort line på drengene så de kan stoppes når de synes huset og haven skal væltes.

Ellers bliver der delt kys og kærlighed ud til højre og venstre i øjeblikket - Hvilket er ret så hyggeligt at overvære.

Og så sner det igen.... Rigtig meget..... Alt, alt for meget.
Det her nyfaldne sne er et helvede at træne i, da det sidder fast i hundepoter og det er ikke til at arbejde med.
Vil have regn og sjap tilbage!!

Men hundene synes det er vældig hyggeligt og muntre sig i sneen - så det er da ikke så skidt det ikke er godt for noget.

Og så lige lidt billeder af den nye flok:





Picture
Picture
0 Comments

Så kom 2013

14/1/2013

0 Comments

 
Hold da op hvor tiden går hurtigt.

Vi kom godt igennem nytåret - Eftersom vi bor på landet så har vi ikke haft problemer med fyrværkeri og der var stille og roligt nytårs aften.

Yoda har jo ramt kønsmodningen og det er sjovt at se hvordan der næsten lægger sig en tåge hen over al tankevirksomhed engang imellem. Vi mærker ikke meget til det, ud over at han engang imellem forsvinder væk i tågerne og glemmer nogle helt basale ting. Så træningen svinger meget pt. da han den ene dag kan huske alt og laver alt til UG - Den næste kan han ikke huske sit eget navn ;o)

Det er herligt at se hvor gode ham og Kaia er sammen og hvor meget glæde de to har af hinanden - De er virkelig knold og tot, selvom de er så forskellige. Bamse og Yoda er stadig gode venner og de får mere og mere glæde af hinanden jo ældre de bliver.
Utrolig nok, eftersom man så tit høre om problemer med hunde af samme køn, når den unge rammer kønsmodningen.
Men det ser ikke ud til at ændre på noget herhjemme.

Der er stille på konkurrencefronten og næste konkurrence ligger d. 24/3 i Langå.
Derefter går det løs med konkurrencer ca. hver 14 dag, hvis alt går som det skal.

Måske skal Kaia ud og starte lidt rally også, men nu får vi se. Hun starter op på et rallyhold på onsdag og så må jeg tage den derfra.

Vi har pt. en hund i pleje, da ejeren ikke kan have ham hjemme før hun har fundet en ny bolig.
Han er en schæfer blanding og dem der kender Bamse, kan godt regne ud at de to ikke bliver gode venner.
Så tiden går med træning af de 3 tornadoer og så ellers pasning og pleje af hele banden og plejehunden - Der er pludselig en masse organisering og planlægning, når man har hunde der ikke kan sammen og skal holdes adskilt.

Kaia er heller ikke udpræget begejstret for ham, så hun slipper også for at omgås ham.

Yoda og ham..... De er liiiige lidt for begejstrede for hinanden og det går lige rigeligt vildt for sig ;o)
Så de får lov at gå tur sammen og små-lege lidt, men de kan ikke finde ud af at stoppe legen selv - Og da plejehunden har et voldsomt ressource forsvar, så er det begrænset hvor meget glæde de har af hinanden, desværre.

Men vores hjem er fyldt af gode sager som bare ligger og flyder da ingen af mine hunde har den mindste smule ressourceforsvar og gerne deler alt med hinanden.
Så alt skulle rense huset fuldstændig for alt der kan opfattes som en ressource dur' simpelthen ikke.
For selv et stykke legetøj kan han anse som noget der skal beskyttes og det har ingen af hundene glæde af.

Tilgengæld får jeg en frygtelig masse frisk luft og masser af motion, med alle de hunde der skal luftes og ind og ud på skift.
Heldigvis trives hele banden ganske udmærket med arrangementet og nyder vist afvekslingen de får i hverdagen.

Picture
Picture
0 Comments

Årets sidste besøg hos magtor og dr. dyr

19/12/2012

0 Comments

 
Så lykkedes det endelig at komme op til Christian efter jeg måtte aflyse to gange.
Første gang da bilen skulle på værksted og anden gang da jeg måtte til dyrlæge med Kaia og hendes øje.

Men først slog vi lige et smut omkring dyrlægen for at få tjekket om ridsen på Kaias hornhinde helede pænt - Og det gjorde den heldigvis.
Den var stort set væk, så det var jo alletiders.

Vi slap desuden derfra uden regning, men med en godtepose og nogle griseører til hundene - Ikke dårligt!
Det er simpelthen så dejligt at have en dyrlæge som kender hundene og mig og ved, at jeg hellere lige vil have et tjek for meget, end at vi overser et eller andet.
Og en som gladeligt ofre sin madpakke, for at sikre at hundene har en god oplevelse.

Derefter gik turen mos Århus, hvor alle 3 tosser fik endnu en tur hos Christian.
Kaia har virkelig skiftet mening om ham og synes vist han er alletiders rar og gjorde det ikke nemt for ham at arbejde, da hun helst ville ligge på ryggen og blive nusset på maven.

Og Yoda havde samme idé, når han ikke lige sprang rundt på borde og stole (jeg har aldrig påstået jeg har velopdragne hunde).

Bamse skreg som vanligt hele vejen ind og gøede som vanligt som en sindssyg, af glæde over at være der igen.
Tosse...

Og endnu en god nyhed - De to små er nu fine og så lige som de kan blive og Bamse skal han først se igen til februar.
YAY! En dejlig nyhed for mit dankort, omend det er så hyggeligt hos Christian, at det næsten er helt trist jeg ikke skal derop noget før.
Jeg tager dog Yoda med alligevel, bare for lige at tjekke, at han ikke har rykket rundt på noget, med de psykopat-badutspring han laver engang imellem ;o)

Nu jeg ikke skal bruge penge hos Christian hele januar, som kom der lige et BOT dækken mere med hjem, som begge drenge kan passe.
De har godt nok ikke problemer med at holde varmen, men i og med de ryger ind og ud af bilen mange gange på en træningsaften, så er dækkenet guld værd til at sikre muskler og led ikke når at blive for afkølede inden de skal ud og arbejde igen.
Det er i hvertfald den undskyldning jeg bruger for at have brugt penge på hundene igen ;o)

0 Comments
<<Previous

    Arkiv

    August 2019
    October 2017
    August 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    February 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    March 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    April 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    August 2012
    July 2012

    Kategorier

    All
    Hverdagen På Ødegården
    Hverdagen På Ødegården
    Hyrdetræning
    Konkurrencer
    Træning
    Træning
    Udstilling


Copyright Menellis.dk                          Mail: mariachristinajensen@gmail.com   
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog