I weekenden var vi i Hanstholm og starte kl. 2.
Vi har arbejdet en del på vores drivning på det sidste, så var vældig spændt på om det også ville fungere i konkurrence sammenhæng.

Sendte hende til venstre og hun stoppede en smule kort og måtte have en ekstra kommando for at komme langt nok rundt. Det var en smule tricky, for hun stoppede egentlig rigtigt ifht. at fårene gerne ville tilbage hvor de kom fra - Men samtidig havde de en tenden til at ville løbe til højre mod endnu en låge. Så denne gang skulle hun være lige bag fårene for at kunne dække trækket til begge sider.

De trak da også en del til højre for os og det kostede ret dyrt, Hendes optag var jeg egentlig fint tilfreds med for hun gik ind og tog kontrol over dem med det samme, men ja, lidt for meget til højre og jeg var lidt sen til at korrigere retningen.

Men de kom fint og kontrolleret ned til os og jeg havde fornemmelsen af, at hun virkelig var med mig og virkelig ville samarbejde.
Lidt ude af linje i starten på første ben, fordi jeg igen var for langsom til at korrigere.
Men resten af drivningen gik rigtig, rigtig fint. 
Meget snæver vending efter første grinde, lidt ude af linje og en hurtig redning ved anden grinde, men alle får igennem og fint ned til delings ringen.

Jeg have udsæt et får og et lam der gerne ville holde sig for sig selv og fik hurtigt lavet hullet, men glemte så lige at flytte mig og Chut blev temmelig forvirret over hvad jeg lavede, så det kostede et forsøg mere.
Så gik det lidt for stærkt for mig med at komme til fangefolden og glemte lige at holde øje med fårene, som Chut så pænt tog med hen til mig ;o)
Men ind kom de uden problemer.

Ialt blev det belønnet med 80 point - Og 25 point for drivningen.
Det var en ren fornøjelse at være på banen med hende og hun er virkelig skøn at arbejde med. Hun virker mere og mere sikker og jo mere sikker hun bliver jo mere samarbejdende er hun = det er virkelig en skøn fornemmelse.

Jo mere jeg arbejder med hende, jo mere glæder jeg mig også til hendes næste kuld, da jeg er sikker på at hanhunden jeg har valgt, Kili, matcher hende virkelig, virkelig godt.
Og det jeg ser fra Chess og de andre hvalpe understreger det endnu mere.

Så det er svært at modstå fristelsen at lave kuldet næste løbetid til foråret ;o)
Men heldigvis gik Chut så godt i går, at jeg bliver nødt til at have noget mere tid med hende i arbejdet, inden jeg giver hende så lang en pause igen.
Vil også gerne have Chess er noget ældre og kan overtage lidt for hende mens hun har hvalpe og ikke har to helt unge hunde samtidig.

Men hold nu op jeg glæder mig ;o) 

Chess er nu 5½ måned og det har været meget, meget begivenhedsrige måneder.
Hun har fra starten været en særdeles heftig hvalp med en masse energi og overstrømmende glæde og intensitet i alting.

Det har så også gjort at hun hele to gange er kommet galt afsted og har måtte omkring dyrlægen nogle gange - En gang med en pote i klemme under en dør, en gang med en skulder der blev slået ind i en dørkarm, en gang med en negl der skulle af og brændes (fra da hun klemte poten), en gang øjenbetændelse der havde sat sig som blærer på indersiden af øjenlågene og så kom hun til at bide i en bi el. hveps så hun lignede fedtmule og måtte have en gang steroider til at tage hævelsen.
Så hun har nået en del allerede - Og har taget alting med højt humør og knuseelsker stadig dyrlæger.

Træningsmæssigt har vi derfor ikke nået så meget, men hun slægter i den grad sin mor på og er den mest fantastiske lille træningsmakker. Fuld af intensitet, glæde og er det mest vanvittig intelligente lille væsen, alting fanges så lynende hurtigt. 
Hun er meget intens og decideret heftig i træningen, så det er virkelig, virkelig sjovt at arbejde med hende.

Hun er også så småt startet på får og har været på 3 gange nu.
Egentlig træning venter stadig lidt tid endnu, for ikke at få lagt pres på for tidligt. Men da hun er virkelig, virkelig naturlig og har hovedet rigtig meget med i det hun laver, så får hun lov til at starte balancearbejdet op nu.
 
Lidt video af hendes 3 gang på får, inkl. de muntre momenter med at få indfanget hundehvalpen igen ;o)

​

Siden sidst er hvalpene vokset og flyttet hjemmefra.
Leia til Renate i Østrig hvor hun skal være LP hund
Solo til Christina på Sjælland, LP og hyrdning
Luke til Nicole på Sjælland, LP og hyrdning
Chewie til Grethe i Nordjylland og gå lydighed
Pix til Trine i nordjylland og lave lidt forskellig hundesport
Deto til Chuts opdrætter Winnie i Esbjerg som hyrdehund
Yabba til Mette i Esbjerg som hyrdehund
Og Rey aka. Chess blev boende her.

Det har været helt fantastisk at have de 8 lømler i 8 uger. På intet tidspunkt kedeligt og jeg havde i den grad hænderne fulde.
Socialisering og miljøtræning tager utrolig meget tid med så mange hvalpe og hver hvalp skal have individuel tid.
Tilbagemeldingerne fra hvalpekøberne er heldigvis rigtig positive indtil videre og jeg er vildt tilfreds med Chess indtil videre,
Må dog indrømme jeg er blevet overrasket over HVOR heftig hun er. Hun er meget sin fars datter, men det lader til hun har fået al Chuts intensitet og hendes vilde intelligens.

Jeg glæder mig i det hele taget meget til at følge kuldet og se hvordan de udvikler sig, da det har rigtig stor betydning for valg af hanhund til næste kuld, jeg planlægger om 1½ til 2 år.
Heldigvis har jeg nogle fantastiske hvalpekøbere der opdatere mig ofte og jeg ser hvalpene med undtagelse af Leia, med jævne mellemrum, så jeg kan følge dem tæt.
Det er virkelig guld værd.

5 af hvalpene har været på får og er tændte, så nu er det bare at vente til de bliver gamle nok til at starte træningen så vi kan se hvad de indeholder.

Umiddelbart er det ikke et særlig homogent kuld. De har mange fællestræk, bla. elsker de mennesker, er meget madglade og vil rigtig gerne lege og samarbejde,
De er hurtige og opfanger tingene hurtigt.
Men personlighedsmæssigt synes jeg allerede ved 4 ugers alderen der var en del forskel på dem. 
Så det gør det ekstra interessant at følge dem.

D. 4/5 fødte Chut 5 tæver og 3 hanhunde.
Hun er en fantastisk mor og passer så godt på hendes hvalpe.
Chut mener åbenbart at ALT skal foregå med turbo på, så hun fødte 5 hvalpe på under en time og 4 af dem på en halv time.

Så det gik stærkt og vi fik lige en pause mellem de første 6 og de sidste 2 hvor hun kunne få nusset sine hvalpe.
De sidste 2 kom også med 10 minutters mellemrum.

Så det var en hurtig og rimelig ukompliceret fødsel og mor og hvalpe har det alle godt og trives.
Chut er en fantastisk mor, med stort overskud og en helt, helt fantastisk ro omkring det hele.
Hvalpene passes og plejes til UG og de trives alle sammen og har taget fint på det første døgn..

Udenfor hvalpekassen er Chut tilbage i vanligt humør og fine form og leger med Yoda, som hun har savnet. Så snart hun kommer i kassen, er hun mor med stort M.


Alle hvalpene er solgt.

Her lidt over en uge før forventet fødsel er Chut blevet røntgenfotograferet for at se hvor mange hvalpe der gemmer sig.
Jeg har valgt at tage røntgen for at have en ide om antallet, hvis fødslen ikke forløber helt efter planen. 
Så er det rart at vide hvor mange der er.

Må indrømme at jeg tabte underkæben en smule da jeg så billedet.
Chut har taget en del på, men er ikke kæmpe stor og bære stadig maven pænt.
Så at der er 8 el. 9 hvalpe kom alligevel bag på mig. Hendes mor og mormor har fået mellem 4 og 7 hvalpe, så det ligger ellers ikke til linjerne med så store kuld.

Men Chut og Lad har åbenbart synes der skal rigtig mange Chutlinger til verden.
Som det ser ud nu er de fleste af hvalpene solgt, men alt efter kønsfordelingen kan der være en enkelt eller to hanhunde ledige, til de rigtige hjem.
Så det er stadig muligt at blive skrevet op til en hanhund.

Jeg har allieret mig med erfarne opdrættere som fødselshjælpere og min dyrlæge har lovet at stå standby under fødslen, så jeg har backuppen på plads. Det er dejlig trygt at have dygtige mennesker ved sin side, når det er så stort et kuld og det er hendes første.

Så nu står den sidste uge på det sidste indretning af hjemmet og fødekasse og så ellers bare masser af hygge med Chut <3
Ud over at de selvfølgelig presser og fylder i maven på hende, så trives hun heldigvis og er glad og aktiv. 
Men tror vi begge glæder os til næste uge er omme og de forhåbentlig er vel-ankommet til verden.
​

Desværre blev jeg i denne uge bekendt en ret sjælden arvelig sygdom i border collier.
Yodas bror var pludselig blevet døv og blev MR scannet uden der blev fundet en årsag til at han sådan ud af det blå mistede hørelsen.

Da jeg har haft nogle små pudsige oplevelser med Yoda, valgte jeg at få ham BAER testet, som er den eneste måde at tjekke om en hund høre som den skal, før den er stort set komplet døv.
Har den bare delvis hørelse på ét øre vil den ofte kunne snyde ved hjemmetest såsom at tabe nøgler bag den, klappe i hænderne osv. osv. 

Men inden jeg tog afsted var jeg sikker på, at Yoda hørte nogenlunde og var derfor på ingen måde forberedt på at testen viste han er stort set døv.
På venstre øre er han komplet døv og han responderede kun på 2 af 5 punkter på højre øre.
Så det er meget, meget lidt han kan høre.

Desværre så blev diagnosen EOD, som er en forkortelse for Early Onset Deafness, som bla. rammer border collier. Den er godt kendt i England og USA og det var da også på et amerikansk forum jeg første gang læste om sygdommen for nogle år siden.
Sygdommen er arvelig og som udgangspunkt mener man den er recessivt nedarvet, men med et "modifier gen" som bestemmer hvor tidligt hunden bliver helt døv.
Men visse stamtavle analyser tyder på at den måske nærmere nedarves dominant, dvs. at der kun skal ét defekt gen til at hunden bliver syg.

Uanset så er sygdommen svær at undgå, da man endnu ikke kan teste for den og eneste mulighed for at opdage det er en BAER test, som mange gange først viser nedsat hørelse fra 4-5 års alderen.
Så det er bare sort uheld og frygteligt uheldigt, men heldigvis så vidt vi ved, meget sjældent.

Yoda takler det heldigvis væsentlig bedre end jeg gør og han fungere som han plejer herhjemme. I træningen fungere han nu endnu bedre, fordi vi arbejder med fysiske signaler nu, som han forstår - Modsat alle de verbale signaler jeg krampagtigt har forsøgt at lære ham.
Der er udfordringer der skal løses, bla. med indkald, selvom han allerede er skide god til indkald på fysisk signal og tjekker ind hos mig konstant. Men vil gerne have noget mere sikkert på afstand, f.eks vibrationshalsbånd eller lyssignal.
Der er også lidt ifht. markør signal på afstand jeg skal have kigget på, da det jo er umuligt at give ham et klik med ryggen til mig nu.
Men det får vi løst.
Han er heldigvis en fantastisk tillidsfuld og kærlig hund, der ikke tager sig af forskrækkelser, men tror alt der kommer bag på ham må være noget der skal kysses på.

Så vi prøver at fordøje det her og få en lidt anden hverdag på benene nu, mon ikke det nok skal gå fint. Dagen efter jeg fik beskeden prøvede vi at løbe AG for første gang og dagen før var vi ude og hyrde. Gik alt sammen fint.
Så mon ikke jeg nok skal få mange, mange gode timer med min elskede Yoda - Som nu ikke længere er "autist" men bare døv!

I dag fik jeg lidt impulsivt scannet Chut, da vi var ved kiropraktor og få et rutinetjek.
Vores elskede kiropraktor er lidt af en altmulig mand og det tog ikke længe før vi så de første billeder af Chuts hvalpe <3

Antal kan vi ikke spå om, men der er mere end én ;o)

Så inden for de næste par uger begynder maven for alvor at vokse og nu er ventetiden for alvor spændende og sjov.

Efter en lang ventetid var Chut endelig klar og d. 6/3 blev hun parret med Lad.
En meget nem og ukompliceret parring, hvor hundene tydeligvis var vildt glade for hinanden.
Det tog kun 5 minutter fra ankomst til de hang sammen. Heldigvis valgte de en overdækket terrasse til udfoldelserne, så vi havde læ for den værste regn og vind, mens de hang sammen.

Så nu venter vi - Igen :o)​

Endelig ankom den længe ventede løbetid.
Man må sige Chut er yderst præcis.
Forrige løbetid startede d. 21/2 og denne gang d. 20/2 - Og med skudår sidste år, så bliver det vist ikke mere præcist ;o) 

Så nu venter vi bare på hun bliver helt klar. Første progesterontest tager vi på dag 8, da hun er lidt svingende med hvornår hun er klar, men forventer omkring dag 12. Dvs. hvis alt går vel er der hvalpe i starten af Maj måned.
Har ventet med spænding på løbetid, da ferie, konkurrencer, hjælpertjanser osv. osv. først kunne planlægges endeligt når jeg vidste hvornår hun fik i løb og hvornår der var hvalpe - Og for ikke at glemme hvalpekøbernes ferie endelig kan planlægges.

I ventetiden fik jeg taget de sidste DNA test for div. arvelige sygdomme.
Hun er genetisk fri for:
CEA (vidste vi godt, da forældrene er fri, men det fulgte med i pakken)
MDR1
IGS
TNS
NCL
MH
Så det er virkelig rart at kunne sætte hak ved de ting og vide hun er helt igennem sund og rask og ikke kan føre nogle af de ting videre til hvalpene.

Løbetiden betød også et afbud til konkurrence i marts, da det kommer til at ramle sammen med parring og dermed en højløbsk Chut.
Så prøver i stedet at tage Yoda med ud i en kl. 1. Det bliver spændende om vi kan holde alle 5 får hos os hele banen rundt ;o)

Ud over indkøb til hvalpe, test og planlægning har vi også leget med får.
En af dagene var vi hidkaldt som hjælpere til et kursus, for at hente får når de havde holdt pause og holde dem i udløb osv.
Chut synes det var virkelig hyggeligt, men total åndssvagt at overlade fårene til unge hunde der i hendes optik overhovedet ikke havde nogen berettigelse til at tage hendes får ;o) Og endnu værre var det, at skulle hjem i bad, da hun var smurt ind i ler-mudder fra top til tå!
Hun er i hendes løbetider, ret heftig at arbejde med. Hun lytter og er samarbejdsvillig, men har et ekstra gear og har ingen intentioner om at tage den bare lidt med ro, eller holde pauser i arbejdet.
Så det er vældig sjovt at træne med hende i øjeblikket og jeg kommer i den grad til at savne vores timer hos fårene når hun bliver for tyk til at hyrde.
Men det ekstra gear gør også at jeg for en sikkerheds skyld lige fik hende tjekket hos en kiropraktor og massør inden parring, for at være sikker på alt er som det skal være.
Det var det heldigvis ;o)

Og et par enkelte billeder fra weekenden, hvor Chuts utilfredshed med at overlade fårene til andre ret tydeligt skinner igennem ;o)

​

Her i weekenden har vi været afsted til konkurrencer i hhv. Sdr. Felding og Sødover i kl. 2.

Lørdag lavede vi et giga kiks i drivningen - Som skyldes jeg hverken kunne råbe eller fløjte fordi min mund var tør som Sahara og Chut blev total usikker på hvad jeg ville have hende til. 
Så hun fandt selv på noget ;o)
Men bortset fra det, så var der virkelig ikke meget at sætte en finger på. Vi mistede kun 4 point på resten af momenterne - Var virkelig imponeret over hende.
Drivningen ved jeg jo vi ikke har trænet nok, da vi ikke har pladsen til det pt. så det var forventeligt.

Ialt blev det også til en placering som nr 2 på dagen.

Søndag tog vi til Sødover i strålende solskin og med funklende sne på jorden.
Og har aldrig nogensinde haft så skøn en fornemmelse på banen før.
Jeg valgte belært af gårsdagens kiks, at gå med i drivningen og træne mere end jeg gik konkurrence og vi var fuldstændig i vores boble.
Vi var der bare, Chut, jeg og fårene og tingene gik ligesom op i en højere enhed.
Det var den mest fantastiske følelse og jeg nød hvert et sekund - Det var magisk.

Vi endte som nr 4 med 73 point, efter de sejeste handlere og hunde og jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Lidt vildt var det, at hele 7 hunde, fra de kommende hvalpes familie startede og alle kom igennem med bravour.
Max, Yoggi, Saga, Chut, halvsøster Penny, Lad og hans halvsøster Sally. Alle sammen enten opdrættet af Winnie, eller afkom af hendes hunde. 
Virkelig imponerende!!

Weekenden var også lidt speciel.
For sidste år ved denne tid mødte jeg Chuts opdrætter Winnie for første gang.
Jeg startede min første hyrdekonkurrence med Yoda og ved et rent tilfælde faldt jeg kort i snak med Winnie og ved ikke hvordan.... Men fik fortalt jeg manglede en hund og jeg snart var ved at give op, for jeg kunne ikke finde det jeg søgte.

Den her søde dame kiggede på mig og spurgte "Behøver det være en hvalp".... Jeg svarede nej.... Så sagde Winnie at hun havde hunden til mig.
Og jeg vidste, at det havde hun. Det var så mærkelig en følelse, men jeg vidste det.
14 dage efter kørte jeg til Esbjerg og hentede Chut på prøve. Prøvetiden varede ca. 5 sek. så vidste jeg at jeg havde fundet min soulmate og min absolutte drømmehund.
For at gøre det endnu mere "pladderromantisk" - Chut var slet ikke til salg.
Winnie ville selv have beholdt hende, men.... Ja... Mavefornemmelsen var der åbenbart bare.

Og den har holdt stik.
Det var sådan en speciel følelse at starte den her weekend, fordi mange af de mål og drømme jeg havde, men manglede hunden til, er nået og gået i opfyldelse - Og resten er indenfor rækkevidde, selvom det for et år siden virkede absolut uopnåeligt.
Chut bærer mig igennem så meget i verdenen af får og hyrdehunde, at det giver plads til jeg virkelig kan lære og suge til mig.
Hun levner plads til jeg virkelig kan udvikle mig som handler og træner og giver mig den fineste feedback på alt jeg laver. Bla. har hun lært mig meget om at håndtere pres, stress og u-forudsigelighed - Samt vigtigst af alt, tillid og samarbejde.
Samtidig er hun den sjoveste, sødeste, kærligste og finurligste hund jeg nogensinde har mødt. 
Hun er så nem at bo sammen med og passer så perfekt ind i vores liv.

Hun giver mig også mulighed for at udleve min drøm om at opdrætte og selv lave det jeg  ledte efter, før jeg fandt Chut.
Yderligere fulgte der med Chut, også nogle helt, helt fantastiske mennesker jeg er så taknemmelig for at have lært at kende.

Så alt det kom lige op i mig denne weekend. Al den taknemmelighed over, at den fine lille plettede pige kom ind i mit liv og det sidste år har været en vild rejse med hende, langt vildere, sjovere og mere fantastisk end jeg overhovedet havde kunne forestille mig. 
Så... I aften går jeg i seng, fyldt op med taknemmelighed og glæde, samt en stor nysgerrighed på hvad fremtiden mon bringer for os - Mavefornemmelsen siger, at det bliver sjovt, spændende og endnu mere fantastisk end det allerede har været.

Og med det, lidt billeder fra dagens konkurrence, alle sammen taget af fantastiske NPS - Photography
Kan virkelig anbefale at kigge hans billeder igennem, han er vanvittig dygtig!!!
​