Menellis Working Border Collies
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog

C og B drive-in i Viborg

9/5/2013

0 Comments

 
Så fortsætter vi med endnu en update efter en konkurrence i Viborg.

Det var en lidt anderledes konkurrence, hvor vi på forhånd havde fået møde og start tidspunkt, så vi ikke skulle være der fra morgenen.
Hvis man så ikke lå blandt de 3 bedste, så fik man sin resultatbog og kunne tage hjem.
C-klassen blev også afsluttet for sig, så vi ikke skulle vente på B klassen.

Det hel forløb som en velsmurt maskine og der var bare styr på ALT!!
Hjælperne var super på og dygtige til at informere om alt der kunne være relevant, sørge for at alle var de rigtige steder på de rigtige tidspunkter og alt kørte simpelthen bare på skinner.
Det var langt den bedst arrangerede konkurrence jeg har været til og de fortjener en kæmpe ros i Viborg!!
Kommer helt sikker igen og kan kun anbefale at besøge dem, hvis de laver lignende arrangementer igen.

Alle øvelser kørte man i ét træk, dog afbrudt af 5 minutters pause så hundene lige kunne få lidt vand og få lov at besørge, mens en anden hund var på og alt blev kørt ved samme dommer.
Det har jeg aldrig prøvet før og selvom vi har trænet det inden, så var det lidt 50/50 hvordan Bamse reagerede på at køre hele programmet i træk og ikke kunne nå i bilen imellem øvelserne, som er det eneste sted han kan slappe af.

Vi startede med lineføring, og vi blev kaldt ind før den anden var ude af banen og skulle derfor passere direkte forbi hunden før os, som var en schæfer - Og Bamse hader schæfere!!
Han er blevet overfaldet af flere schæfere og derfor kan han ikke tåle at være tæt på dem, uden jeg afleder med en godbid lige foran næsen på ham.

Men det gik fint med at komme forbi den anden hund, på trods af, at jeg ikke kunne have godbidder i hænderne for jeg var jo på øvelses området.

Lineføringen gik rigtig fint, han fulgte mig pænt og det eneste jeg kunne sætte en finger på, var en lille bitte skævhed i afslutningen.
Men dommeren var særdeles uenig.
Hun mente han gik og pressede mig og så kunne hun ikke lide at vi ikke lavede bløde vendinger, men i stedet laver vi dem skarpe, hvor han lige slår røven ind bagved i vendingen.
Men det synes hun var noget skidt og hunden skulle da ikke flytte røven i en vending, men bare følge føreren.
Så 7,5 for den, hvilket er den første ting jeg nogensinde har været frustreret over, for ingen andre dommere har nogensinde kommenteret på de ting, tværtimod så plejer de at stå og juble over vores lineføring.
Så det var sgu' lidt frustrerende - Især fordi hun skal dømme til DM og jeg er så træt af at skulle gå "tilbage" til noget jeg synes er noget juks i min lineføring..... Men det er hende der er dommer og det er hendes vurdering der tæller.

Stå, 10
Sit, 10
Dæk, 10

Ingen af gangene havde hun styr på tiden og jeg fik signalet efter 7-10 sekunder i alle øvelserne.
Det var sgu' ikke OK, hvis jeg skal være ærlig.... Tiden skal passe og den skal være ens for alle. Flere var blevet ekstremt usikre fordi de blev bedt om at kalde deres hund ind fra dæk, efter så kort tid og det synes jeg er lidt for meget gradbøjning af reglerne og tænker der er en risiko for, at det ikke er ens for alle.
Men det gik jo fint nok, især fordi det var så kort tid han skulle blive i positionen og det var trods alt kortere tid der var tale om, så det blev ikke sværere for hundene af, at der ikke var styr på tiden.

I apporten var det nær gået galt, men det fandt jeg først ud af bagefter.
Han løb fint ud, vendte rundt for at samle apporten op og så kunne jeg godt se han stivnede lidt og kiggede på noget ud af øjenkrogen, men han samlede apporten op med meget løst bid og kom ind og smed den foran mig, mens han holdt øje med et eller andet.
Han samler den så op og aflevere den skævt foran mig og jeg var noget knotten, for godt nok lavede han et stunt sidste gang vi var ude, men han har ALDRIG smidt apporten før og det er bare no-go i min verden.
Så 8,5 for den.
Bagefter får jeg så at vide, at der var en hund der var sluppet løs og som i fuld fart var på vej ind på banen til os og den kun lige var blevet stoppet inden den nåede ind på banen.
Og den kunne hverken mig eller dommeren se, men Bamse havde jo front mod den - Så med hans fortid, så er jeg bare glad for, at han ikke havde følt sig mere usikker og var gået i forsvar med det samme.
Er bare mega ærgerligt over, at jeg ikke vidste det, for så havde jeg belønnet for at han havde forholdt sig i ro og havde ladet være med at knurre eller skabe sig - Men i stedet fik han ingen belønning.
Men sådan er gamet jo... Man kan blive udsat for lidt af hvert.

Spring, 9,5, fordi hun mente han sad skævt inden springet, hvilket han jo så nok gjorde

Rundering, 7,5, fordi jeg mangler en kort pause inden jeg sender ham afsted og fordi han berører figurantens fødder.

Frit søg, 9 - Tror han nåede at tisse i feltet, men er ikke 100% sikker for det gik temmelig stærkt og han søgte imens, så er ikke sikker - Men tror det var det vi blev trukket for.
Genstand, 10

Så 135,25 og et resultat vi ikke kan bruge til noget.
Men det rakte til en 2 plads og dermed lidt bling-bling til pokalhylden
Og så fik vi lidt mere foder og har to sække jeg har vundet som jeg endnu ikke har taget hul på - Så slipper for at købe nyt foder foreløbigt

Men må indrømme at jeg ikke helt har lyst til at skulle starte hos den dommer igen om 1½ uge.
Synes der var for meget gradbøjning - Hun var skide sød og super hjælpsom, der var intet at sætte en finger på der og hendes vurdering er jo fuldstændig lige så god som de andre dommeres, vi leverede bare ikke det hun ville se og lagde vægt på. Men når der står hunden skal sidde/stå i 15 sekunder og blive 30 sekunder i dæk, så er det den tid der skal gælde for alle.
Men vi får jo nok ikke lige ændret hele lineføringen på 1½ uge og gider ærlig talt ikke smide 5 ellers sikre point på en lineføring.
Omvendt så er der betalt.... Så kan jo et eller andet sted lige så godt tage afsted og så se om vi kan nå at ændre lidt inden og så tage det som træning.
Hun har helt sikker nogle gode fif jeg kan tage med og arbejde videre med til næste gang, for hun var super, super god til at fortælle hvad hun ville se og hvad hun lagde vægt på og kommer vi nu til DM, så er den info GULD værd, eftersom hun skal dømme til DM.

Men god træning og meget vi kan tage med hjem og arbejde videre med.
Kørte lige to helt perfekte apporter efter vi kom hjem, for lige at tjekke at det var situtationen der havde påvirket ham, og det lader det til at være.
Så er rimelig fortrøstningsfuld trods alt, men næste weekend regner jeg med det bare er træning og regner ikke med at få andet ud af dagen - Og så skal den have gas derefter.


Picture
0 Comments



Leave a Reply.

    Arkiv

    August 2019
    October 2017
    August 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    February 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    March 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    April 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    August 2012
    July 2012

    Kategorier

    All
    Hverdagen På Ødegården
    Hverdagen På Ødegården
    Hyrdetræning
    Konkurrencer
    Træning
    Træning
    Udstilling


Copyright Menellis.dk                          Mail: mariachristinajensen@gmail.com   
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog