Så er eksamen efter små 8 måneders uddannelse overstået.
Først den skriftlige del, som blev bestået, trods den var skrevet over nogle søndage på job - Ikke lige de bedste vilkår jeg gav mig selv, men det gik. På eksamens dagen var jeg egentlig ganske rolig, men lod mig smitte lidt af de andres nervøsitet og at Yoda var lidt påvirket af nogle lyde på den terrasse vi trænede på. Så vi fik vist grundfærdighederne, men måtte udskifte bakke ved siden af, som han ellers er fuldstændig sikker i, med en anden grundfærdighed. Stimuluskontrollen gik over al forventning og han var stort set fejlfri - YES! Det har vi dælme også knoklet for, da han har yderst svært ved at vente, når han nu VED hvad jeg vil bede ham om ;o) Så det var rigtig fedt, at det vi har arbejdet mest med fordi det var det store problem, var det der virkede bedst! Kædningen gik rigtig elendigt. Vi var de sidste på og min hjerne var brændt sammen. Så vi fik kædet de adfærd hvor han skulle være tæt ved mig, men de to sidste med target overføring nåede vi ikke, inden både Yoda og jeg var trætte og måtte stoppe. Der var en masse rod undervejs og jeg tog mig selv i at være ved at forlænskæde et moment der skulle opfriskes - Men fangede det i det mindste selv. Er ellers ret stærk i baglænskædning, men åbenbart ikke helt nok til det også sidder der når jeg er mentalt udkørt, så lidt mere flyd på det, skal der til ;o) Men det endte heldigvis med en fuldt bestået eksamen til os alle sammen - Inkl. mig ;o) Hold da op. hvor bliver det mærkeligt vi ikke længere skal samles en gang i måneden og ikke at have et fast program for nogle ting vi skal træne og læse. Nu skal alt det jeg har lært jo ud og stå sin prøve, uden den samme hjælp som jeg har fået indtil nu og jeg kommer til at savne de hyggelige dage. Kan virkelig anbefale klikkertræneruddannelsen hos Canis Silkeborg - Det har været et fantastisk kapitel jeg nu skal erkende er slut.
0 Comments
|
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|