En ting der er OK ved det her arbejdsløshed, er al den tid til at træne hunde.

På det sidste er der gået rigtig meget tid med træningen og det bære helt sikkert også frugt.

Bamse er en helt anden hund efter han er blevet rettet hos Christian og han køre nu så højt, at jeg har fået en udfordring med at stoppe hans glæde i at boble over.
Så en stor del af træningen går med at få ro i øvelserne og lære ham påny, at han ikke behøver hoppe rundt som en glad hoppebold.

Efterhånden er der ret godt styr på de fleste øvelser.
Det er virkelig finpudsning vi er ude i og mange af detaljerne er ovre i blærerøvs effekt, end egentlig nødvendighed.
Men der er også nogle ting, som f.eks skæve pladser, tyg i apporten og en tendens til at ville være liiidt for tæt på figuranten vi skal have gjort noget ved.

Yoda fortsætter den gode udvikling og bliver mere og mere moden at arbejde med.
Han kan godt svinge en smule i hvor længe han kan arbejde pt. da han er fyldt af hormonkuller, men arbejde dét kan han!
Også i den grad!
Hans lineføring er ved at være rigtig, rigtig fin - Eller fri ved fod. Han er ret ligeglad om han har line på eller ej.
Og han er absolut den af mine hunde der af sig selv placere sig bedst og svinger lige hovedet om mit lår i bedste bc-style.
I det hele taget så er der ikke ret lang vej til færdige øvelser længere og det går bare sindssygt stærkt med ham.

Kaia.... Hold da op....
Hun er en liga for sig selv for tiden.
Jeg er blæst bagover af den modenhed der pludselig har sat sig fast i hende og hun er helt fantastisk at arbejde med.
Magen til lille glad, ivrig og tempofyldt hoppebold skal man lede længe efter.

Det er som om hun lige er blevet voksen med et trylleslag og pludselig så gider hun virkelig at arbejde - og blive ved med det.
Så nu er målet at vi skal starte et par rally konkurrencer næste år.

Jeg kan godt se jeg får rimelig travlt..... Jeg troede jo at Bamse snart skulle på pension.
Der tog jeg fejl.
Jeg troede at Kaia ikke rigtig gad den type træning der foregår på en træningsplads...
Der tog jeg også fejl.
Så nu har jeg 3 turbo hunde jeg har forventninger og målsætninger med - Skønt!!

Det tvinger mig så også til at strukturere min træning noget mere, end jeg tidligere har gjort.
Det er ganske enkelt umuligt at træne seriøst med 3 hunde, uden at have en reel træningsplan og nogle klart definerede kriterier for hver af dem.
Så det er noget jeg skal til at få gjort noget mere ved i 2013 - Skal vi kalde det, for det første nytårsforsæt jeg rent faktisk overholder? ;o)

Og så til "dagens" billeder:

Så lykkedes det endelig at komme op til Christian efter jeg måtte aflyse to gange.
Første gang da bilen skulle på værksted og anden gang da jeg måtte til dyrlæge med Kaia og hendes øje.

Men først slog vi lige et smut omkring dyrlægen for at få tjekket om ridsen på Kaias hornhinde helede pænt - Og det gjorde den heldigvis.
Den var stort set væk, så det var jo alletiders.

Vi slap desuden derfra uden regning, men med en godtepose og nogle griseører til hundene - Ikke dårligt!
Det er simpelthen så dejligt at have en dyrlæge som kender hundene og mig og ved, at jeg hellere lige vil have et tjek for meget, end at vi overser et eller andet.
Og en som gladeligt ofre sin madpakke, for at sikre at hundene har en god oplevelse.

Derefter gik turen mos Århus, hvor alle 3 tosser fik endnu en tur hos Christian.
Kaia har virkelig skiftet mening om ham og synes vist han er alletiders rar og gjorde det ikke nemt for ham at arbejde, da hun helst ville ligge på ryggen og blive nusset på maven.

Og Yoda havde samme idé, når han ikke lige sprang rundt på borde og stole (jeg har aldrig påstået jeg har velopdragne hunde).

Bamse skreg som vanligt hele vejen ind og gøede som vanligt som en sindssyg, af glæde over at være der igen.
Tosse...

Og endnu en god nyhed - De to små er nu fine og så lige som de kan blive og Bamse skal han først se igen til februar.
YAY! En dejlig nyhed for mit dankort, omend det er så hyggeligt hos Christian, at det næsten er helt trist jeg ikke skal derop noget før.
Jeg tager dog Yoda med alligevel, bare for lige at tjekke, at han ikke har rykket rundt på noget, med de psykopat-badutspring han laver engang imellem ;o)

Nu jeg ikke skal bruge penge hos Christian hele januar, som kom der lige et BOT dækken mere med hjem, som begge drenge kan passe.
De har godt nok ikke problemer med at holde varmen, men i og med de ryger ind og ud af bilen mange gange på en træningsaften, så er dækkenet guld værd til at sikre muskler og led ikke når at blive for afkølede inden de skal ud og arbejde igen.
Det er i hvertfald den undskyldning jeg bruger for at have brugt penge på hundene igen ;o)

Vi har simpelthen været forfulgt af uheld for tiden.
Bilen har været invaderet af en gnaver, der synes at jeg da godt kunne klare mig uden elektriske forbindelser mellem for og bagende på bilen - Så den havde gnavet ledninger og sprinkler slangen over.

Så det gjorde vi blev nød til at udskyde vores besøg hos Magtor - For derefter at udskyde det, fordi Kaia igen, igen kom galt afsted med øjet og måtte forbi dyrlægen for anden gang indenfor en uge.
Så nu drypper vi hendes øjne 6 gange dagligt, men i det mindste er såret i øjenbrynet og næsen helet fint.
Stakkels lille Kaia!
Heldigvis lader hun sig ikke mærke med noget og opføre sig som hun plejer!

Efter hele den omgang, så havde vi ikke fået trænet ret meget frem mod julerally i Skive, som foregik i en ridehal.
Men vi kunne jo alle begynder øvelserne, så hvis Bamse ikke blev for påvirket af det nye miljø, så burde det gå OK.

Men desværre var han ikke helt tryg ved ridehallen og akustikken.
Jeg fik dog rimelig godt ro på ham og han var rigtig fint på og arbejdede rigtig fint den første halvdel af banen.
Men så skete der desværre det, at hende der skulle på som nr. 2 og hendes hund, blev trængt op i en krog af 2-3 andre hunde - Lige udenfor banen.
Det betød at hele flokken af hunde, gik fuldstændig gø-amok og det kunne Bamse slet ikke kapere.
Han vaklede mellem at finde en flugtvej eller gøre sig klar til kamp, så jeg valgte at stoppe banen og få ham ud af hallen og få ro på ham - God beslutning for jeg har ikke set ham så nervøs siden det sidste overfald.
Stakkels hund!

Han plejer ikke at være påvirket af gøende hunde, men den lukkede hal, akustikken og hele det nye setup væltede lige læsset for ham.
Så vi meldte egentlig fra i Åben klasse og jeg skulle have startet med Anne som "hund", fordi vi manglede mig på holdet hvis jeg ikke stillede op.
Men der var faldet mere ro på i hallen senere på dagen, så jeg valgte at give det et forsøg.

Godt nok blev Bamse hylet lidt ud af den da Zeus gøede et par gange på vej ud af hallen, ligesom vi skulle til at ind.
Så han hoppede og dansede noget og havde ikke tænkt sig at sidde stille for lang tid af gangen, men søgte i stedet noget tryghed hos mig.
Så vi tog en hyggebane, hvor jeg ikke brugte tid på at lave øvelser om, da jeg vidste det bare ville frustrere Bamse endnu mere, så i stedet holdt vi vores egen lille fest, hvor han fik ros, ros og atter ros, for alt jeg kunne finde at rose.
DET virkede og pludselig så var han der bare igen og morede sig!
En enkelt gang var han lige på vej ud og tjekke om den bc der stod og gøede udenfor ringen, ikke havde tænkt sig at holde kæft, men valgte så, alligevel at blive hos mig og arbejde videre.
Vi smed stort set hele første halvdel af banen, men fik alligevel 56 point, som vi vist kun kan være tilfredse med under de omstændigheder.

Og vi blev sørme nr. 3 i holdkonkurrencen, takket være vores makkere Rikke og Meeko (99 point), og Christina og Zeus (55 point).
Såååeee... Helt skidt gik det ikke ;o)

Det bliver bestemt ikke vores sidste rally konkurrence, men vi holder os fra indendørs arrangementer med Bamse fremover.
Der er ingen grund til at trække ham igennem det igen, for han er allerede kommet så utrolig langt, at jeg hellere vil bruge energien i de miljøer han fungere i nu, end på at lære ham at fungere i en hal.


Og så til Yoda.
Yoda var med til juleafslutning i klubben, hvor vi i samlet flok gik en tur på et par km og sluttede af med gløg og æbleskiver derhjemme.
Som altid var Yoda skøøøn at have med.
Det er så sjovt at se hvor fejlpræget han er - Retrievere og schæfere er bare de BEDSTE!! Især Barney og Darko er ret så dejlige - Jeg tror han må kunne huske dem fra skuet.

Yoda er nu 8½ mdr. gammel og nærmer sig kønsmodningen.
Pudsigt nok, så kan Bamse bedre og bedre lide ham, jo ældre han bliver, så jeg tror det kommer til at gå ret gnidningsfrit herhjemme.
Jeg kan også tydeligt mærke, at Yoda er blevet mere moden i træningen og han er vanvittig lækker at arbejde med.
Han er sindssygt skarp og fanger virkelig detaljerne og han kan bare blive ved og ved og ved!
Han er uden tvivl den lille arbejdsnarkoman jeg håbede på at få og han bliver mere og mere sikker i grundfærdighederne.
Der er højt tempo og drive i ham og han har en super fornuftig arbejdsstress.
Det bedste er næsten, at han tænder på leg med mig og belønning i form at verbal ros og fysisk kontakt - Det skal nok blive en kæmpe fordel i DcH programmet, hvor belønning med godbidder og legetøj mellem øvelserne er forbudt, men hvor verbal ros og klap er tilladt ;o)
Jeg er i hvertfald rigtig glad for, at jeg prioriterede at køre værdi i den type belønning og at jeg har så følsom en hund som SÅ gerne vil mig og som reagere rigtig meget på stemme og kropssprog.

Det eneste tidspunkt jeg kan mærke kønsmodningen er når der er lækre dame-dufte i nærheden.
Dem har han efterhånden fået "næsen op for" og kan godt liiiige glemme hvad han havde gang i, hvis jeg ikke sørger for at holde motivationen i træningen meget høj, når der er kraftige forstyrrelser.
Men indtil videre er det da temmelig billigt sluppen!

Jeg har en formodning om, at vi enten når en DcH C konkurrence til næste efterår, eller en enkelt rally begynder klasse eller to i løbet af 2013.
Han viser i hvertfald rigitg gode takter og et kæmpe drive, som bare skal bruges rigtigt.

Og.. Ingen opdatering i bloggen, uden billeder ;o)

Så blev det december.
Den dejlige jule måned.

Vi havde jo tilmeldt os juleskuet i Blåhøj og det var med lidt for meget stress og jag at vi kom ud af døren.
Bagklappen på bilen ville ikke åbne, hvilket betød at jeg ikke kunne få burerne ud og hunden ind i bilen.
Så mig op og få manden ud af fjerene.

Han kunne desværre heller ikke åbne skidtet, så vi fik bakset det ene bur ud af passager døren og fik vendt det andet, så jeg kunne få Yoda ind i det den vej fra.

Men afsted vi kom.
Yoda ville så overhovedet ikke ud af buret igen, for det var dælme noget mystisk noget at skulle ud den vej - Men da han så en anden hund udenfor døren, SÅ kunne han pludselig godt finde ud af at komme ud.

Jeg havde stillet bur og stol op i hallen og vi havde fået lavet en rigtig hyggelig plads, sammen med de to andre fra klubben der også var tilmeldt.
Yoda opførte sig som sædvanligt som om, at han da havde prøvet at være inde i en sportshal fyldt til bristepunktet med hunde og mennesker, mange, mange gange før og det var han da fuldstændig ligeglad med.
Jeg fik ham lige børstet lidt og tørret poter og fik bevæget os lidt rundt på det afsindig glatte gulv.

Vi var selvfølgelig de første der skulle på... Sådan ender det sjovt nok altid, når jeg tilmelder noget jeg ikke har en pind forstand på og tror jeg lige kan nå at lure hvad de andre gøre inden det er vores tur.

Men på med udstillingsline og ind i ringen med os.
Dommeren starter så med at sætte sig ned på hug - og dem der kender Yoda ved jo, at det er en invitation til at han skal udele tungekys.
Men dommeren synes Yoda var absolut herlig og havde et fantastisk temperament.
Skønt! Sådan nogle dommere kan vi godt lide.

Dommeren mærkede Yoda lidt igennem og sendte os ud på en løbetur i ringen, hvilket gik fint.
Yoda travede pænt rundt og lavede ikke ret mange sjove badutspring.
Og så løb vi en tur frem og tilbage.

Der blev kigget tænder og pillet ved Yoda, hvilke Yoda synes var vældig herligt og han stod pænt stille og prøvede kun en enkelt gang at kysse dommeren i panden ;)

Så skulle Yoda stå stille... I laaaaang tid.
Det gik faktisk rigtig, rigtig fint og det er utroligt at Yoda overhovedet ikke skelnede mellem træningen i bryggerset/laden og træningen i udstillingsringen.
Jeg kunne i hvertfald fint stille ham op og han blev stående forholdsvis stille.

Og vi blev også belønnet med Særdeles Lovende og Bedste hvalp i racen med følgende kritik:

8 mdr. hvalp.
Dejligt hoved og udtryk.
Tydeligt stop, korrekt bid.
Velformede øjne, ører velansatte.
God hals og skulder, hvælvede ribben, god brystdybde, pæne poter.
Korrekt vinklet for og bag.
Korrekt ansat hale, frie og pæne bevægelser, korrekt pels.
Dejligt temperament.

Så det kan vi kun være ovenud tilfredse med.
Vi gik videre til konkurrencen i store ring, hvor vi (selvfølgelig) ikke blev blandt de 4 bedste.
Men man må jo sige at dagen var en kæmpe succes.

Og så lige et par billeder af os i ringen:

Og så var vi trætte og tog hjem efter en lang, lang dag, hvor Yoda havde opført sig eksemplarisk og han var simpelthen så skøn at have med,
Han overrasker mig gang på gang, med hans ukomplicerede sind og hans tilgang til alt nyt.

Han er meget, meget nede på jorden og afslappet med nye miljøer og utrolig fornuftig at arbejde med, uanset hvor vi arbejder.

Og så lige et billede af os to sammen, trætte og glade efter en laaaaang dag: