D. 22/11 tog jeg et smut til Sorø for at deltage i Årets hund finalerne i BCK.
Stod op kl. 4 efter aaaalt for lidt søvn, men turen gik fint og vi var der i riiiigelig god tid. Selve banen var fin og det var rigtig fine forhold, med tæpper på gulvene og en dejlig stemning. Desværre valgte min autist-hjerne at gå den samme bane med Yoda, som dommeren oprindeligt gik under banegennemgangen - Og der overså han et skilt. Så selvom vi fik det rettet og jeg gik det rigtigt under min egen banegennemgang, så havde den første gennemgang med dommeren åbenbart indprintet sig i hjernen og jeg overså det totalt da jeg gik med Yoda. Rigtig ærgerligt, for Yoda gik en super, super flot og stort set fejlfri bane til 99 point - Dejlige Dingle <3 Desværre så hjælper det jo ikke, når føreren er et fjols og får os IB'et. Men trods det, så rakte det til en samlet 2 plads, fordi han havde så gode resultater med fra tidligere. Så uden mig er Yoda årets hund - Men jeg er jo en del af ligningen og så det er jo OK trods alt, at han må "nøjes" med en 2 plads - Og sikke dog nogle giga rosetter man får i BCK-regi ;o)
0 Comments
Jeg var så heldig at få lov at få Yoda med til Vamdrup selvom han egentlig var meldt fra pga. sin skade.
Men da han var klar fysisk, så fik vi heldigvis lov at eftertilmelde igen, så han kunne komme ud og få lidt "luftforandring" efter sin lange periode i ro. Træning op til var der ikke meget af, med nogen af hundene. Kaia er jeg gået lidt "back to basic" med igen, da jeg har store problemer med hendes koncentration på banen. Og Yoda havde jo været skadet, så det var begrænset hvad vi havde lavet op til. Der var meget lidt plads til konkurrencen, men jeg var heldig at finde en plads til mit bur, så hundene kunne være inde i hallen og høre lydene inden de skulle på banen. Vi kunne godt nok ikke varme op, for det var der ikke plads til, men de fik trods alt lige luret stemningen af. Ok.... Det havde Yoda vist ikke behov for, for han sov da jag havde efterladt ham, for at gå ud og hente Kaia. Noget siger mig, at han er ved at være temmelig miljø-fast efterhånden ;) Startede med Kaia og hun var lidt "jumpy" og ikke helt tryg ved hunden der skulle på efter hende. Hun havde i hvertfald meget travlt med at holde øje med den, hver gang hun fik øje på den. Og så havde hun nogle små udfald undervejs, hvor hun ikke var helt med. De der småting kostede 6 point og så mistede vi en hel øvelse, da hun pga. det glatte gulv ikke kunne komme fra dæk direkte op i sit, men rejste sig først. Ville ikke lave det om, da det er flowet og kontakten på banen vi koncentrere os om pt. Og der var også fine momenter fra hende, som jeg ikke har set i længe. Så måske der er håb forude?? Yoda gik rigtig fint, omend han var lidt for frisk i starten og jeg måtte være lidt efter ham, for at han ikke smuttede hen til søde Pia der var dommer, men han styrede sig og blev i positionen. Derudover så kedede han sig vist lidt i en slalom og var ved at lave et sideskift bagved, men nåede lige at redde den. Men det var også det vi blev trukket for og vi vandt klassen med 99 point. Så det var en rigtig fin debut i øvet klasse i DKK for begge hundene. Pt. så er der ikke andet end Skive julerally tilbage i år og så er det først i februar/marts det går løs igen. Torsdag d. 23 valgte vi at springe træning over og lade Yoda og Dina (Yodas bedste veninde) løbe og hygge sig lidt sammen i stedet.
Da jeg skulle til at i seng, så var Yoda 3 benet og støttede stort set ikke på venstre forben. Umiddelbart lignede det noget i skuldren, så han fik sit BOT dækken på og så sov han ellers som en sten resten af natten. Næste morgen var der desværre ingen bedring overhovedet, så manden tog med Yoda til dyrlæge. Der blev taget røntgen der ikke viste noget, men forbenet var meget hævet. Vi blev sendt hjem med smertestillen og ordre på ro, og blev det ikke bedre indenfor en uge, skulle han videre til CT scanning. Han blev hurtigt meget bedre gående og søndag var jeg sikker på vi slap med skrækken. Men dyrlægen ringer mandag og siger, at de nu er to der har kigget på røntgenbillederne og de er lidt i tvivl om der måske alligevel er noget og da hævelsen endnu ikke er faldet, så får vi en henvisning til CT scannin hos Århus Dyrehospital. De kunne allerede tage os om tirsdagen. Lars forklarede og viste - Og heldigvis var der ikke mistanke om brud i leddet eller skader på det store ledbånd. Begge dele havde sat en stopper for Yodas karriere som konkurrencehund. Godt jeg ikke på forhånd vidste det kunne have SÅ alvorlige følger! Men han var heller ikke tilfreds med hævelsen, så Yoda skulle CT scannes. Da jeg hentede ham om eftermiddagen fik vi bekræftet at der ikke var nogle brud og alle ledbånd var OK, som forventet. Tilgengæld var der nogle skygger omkring leddet, så Lars havde taget en biopsi der viste det var betændelse. Desværre var det gået i leddet og han havde derfor taget en prøve af ledvæsken og skyllet leddet. Heldigvis var det opdaget så tidligt, at Yoda ingen mén får af det og en 40 dages penicillinkur er alt der skal til. Allerede efter et par dage på penicillin var Yoda haltfri og han kunne så småt begynde at gå nogle ture og bevæge sig lidt igen. |
Arkiv
August 2019
Kategorier
All
|