|
Tja... Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Hold da op, hvor har hundene nydt godt af, at jeg har gået hjemme. Mandag aften tog jeg til ringtræning med Yoda. Vi har jo det der skue, som vi skal have overstået uden at gøre os alt for meget til grin. Så jeg tænkte at det nok ikke kunne skade, at tage til ringtræning og se hvad dælen det gik ud på. At vi så skulle være på 7 etage i et parkeringshus var lidt af en overraskelse og en super mulighed for at få lidt ekstra miljøtræning foræret. Hold da op hvor det runger i sådan et parkeringshus!! Heldigvis så var Yoda fuldstændig ligeglad og havde bare travlt med at få undersøgt stedet, hilst på de andre hunde (hold da op hvor er han fantastisk til alle typer hunde) og få hilst på dem der gad hilse på ham. I det hele taget var han en fornøjelse at have med og han arbejdede så fint og koncentreret. Til sidst lykkedes det at få en korrekt udstillings stå - Og blive stående - Mens en fremmede kiggede tænder på ham og mærkede ham igennem. Det er ret stort, vil dem der har mødt mit tigerdyr vide. Han har jo en idé med at ville hoppe lige i hovedet på alle han møder. Så det var rigtig fint og han løb også rigtig fint med den her elendige tynde udstillingsline på. Så en dejlig og lærerig aften. Han er desuden blevet månedens hund i "Vi med hund" i december udgaven, så vi har fået en gigantisk pakke fyldt med legetøj, til stor glæde for hele banden. Jeg ved ikke hvad dælen der er med Kaia. Men hun kan lugte legetøj på lang afstand og det var tydeligt at se, at hun straks vidste hvad der var i den pakke - Jeg nåede knap at pakke den op, før hun havde stukket hovedet ned i kassen og havde hevet 3 stykker legetøj ud og drønede rundt i hele huset med dem, efterfulgt af de to andre. Onsdag skulle jeg have været til træning med Yoda. Så jeg lader han blive hjemme, mens jeg lufter de to andre, efter at have været til et møde hele dagen. Da vi kommer hjem, så finder jeg Yoda godt i gang med at tømme fodersækken inde i skabet, som han selv havde fået åbnet. Dumme hvalp! Da jeg stopper ham, så løber han straks ud og tømmer vandskålen med det resultat, at den lille mave bliver alt for fyldt og så kommer størstedelen af måltidet op igen. Heldigvis - for det var ikke så lidt han havde fået guffet i sig, den møgunge ;o) Så han måtte blive hjemme fra træning, da jeg ikke var overbevist om, at det var særlig sundt for ham, at skulle fodres med pølser og bevæge sig en masse. Dagen efter havde jeg planlagt at han også skulle springe morgenmaden over, men det kunne jeg da godt glemme! Hold da op hvor var han suuuuulten og måtte overgi' mig og give ham lidt. Han var heldigvis fuldstændig frisk efter sit ædegilde - Men tror nok jeg husker at lukke døren til bryggerset fremover, når hundene skal være alene hjemme ;o) Og så lige lidt billeder: 
0 Comments
Og for at nogen ikke får et mindre nervøst sammenbrud - Det har intet med hundene at gøre.
Eller på sin vis har det, for jeg har lige fået en masse tid foræret. På en fyringsrunde på arbejdet i dag, så var jeg desværre en af dem der måtte et smut omkring chefens kontor og se en tillidsmand vente på mig, sammen med en hvid kuvert. Det kom nu ikke som en overraskelse, da jeg kun har været ansat 2½ måned og derfor lå det lige til højrebenet, at jeg skulle mærke sparekniven denne omgang. Træls som det der skulle være så godt, pludselig bliver til noget rigtig skidt. Men det løser jo så nogle af de her udfordringer jeg altid har med for lidt tid. Jeg bliver jo nød til at se positivt på det og det her giver mig pludselig mulighed for at gøre nogle af de ting jeg rigtig gerne har ville. Bla. så planlægger jeg at starte op til agility - Med hvilken hund har jeg dog ikke besluttet mig til. Kaia tror jeg dog det bliver, eftersom hun er den eneste af mine hunde jeg ikke har med på noget hold endnu.... Og så giver det mig mulighed for at arbejde mere intensivt med Bamses rally og at arbejde med Yodas grundfærdigheder. Vi har haft vores andet besøg hos Magtor og denne gang var Kaia noget så glad for Christian og han fik lov at få "poteduttet" som betyder: Du er overhovedet ikke færdig med at nusse med mig, kan du SÅ komme i gang igen ;o) Bamse skreg nærmest af glæde hele vejen derind og trak som en sindssyg - Så han var vist ret så glad for gensynet. Yoda var jo bare jublende lykkelig for at nogen gider snakke med ham! Bamse og Kaia var mærkbart bedre og jeg blev bekræftet i de ting jeg selv har observeret. Især Bamse viser enorme fremskridt på så kort tid, at det næsten er ubeskriveligt. Dejligt, dejligt, dejligt! Jeg kunne også tydeligt mærke, at Bamse var en helt anden hund at arbejde med til træning i mandags, hvor han bare var i hopla og alt lykkedes. Selvom hele situationen omkring arbejde er så træls som det overhovedet kan være, så vælger jeg at glæde mig over, at jeg nu har tid til at gøre de her ting som jeg så gerne vil. Hundene skal i den grad forkæles med en masse gode ture og en masse god træning. Ih, hvor bliver det dejligt. Selvom jeg håber det ikke vare FOR længe - Men man kan jo håbe på, at den ekstra tid giver pote til konkurrence sæsonen næste år ;o) Da jeg jo sådan lidt overmodigt har tilmeldt Bamse og mig til julerally i Skive, som foregår i en ridehal, så blev jeg pludselig bevidst om, at Bamse aldrig nogensinde havde sat sine poter i noget der lignede en hal før. Og med tanke på de udfordringer vi har haft med skiftende miljø, så tog jeg kontakt til Yodas opdrætter Anita, og spurgte om vi ikke måtte komme på visit hos hende og prøve at hyggetræne lidt i hendes lækre hal. Det måtte vi og i går var vi derovre. Anita havde så dobbeltbooket sig og spurgte derfor om vi ikke havde lyst til at komme lidt tidligere og derefter tage med til rally dommer seminaret og gå et par baner der. Tjo... Vi kunne da prøve ;o) Det viste sig at være en god beslutning lige at lade Bamse få lov at arbejde indenfor i en hal, for han var godt nok anspændt og kørte afsindig højt. Men det hjalp heldigvis på det efter kort tid og jeg fik et par gode fif af Anita, som jeg skal hjem og arbejde videre med. Yoda fik selvfølgelig også lov at træne med og selvom det mest bestod af hygge og miljøtræning, så var han ret så ligeglad med at vi var inde i en hal. Men nu er det selvfølgelig heller ikke første gang han var der ;o) Han kunne tydeligvis kende på Anita og Ruby - Især Ruby var der slet ingen tvivl om, at han kunne kende. Han sprang alle høflighedsfraserne over og var klar på ballade med det samme, hvilket slet ikke ligner ham. Hold da op hvor han minder meget om Ruby. Både af udseende, men også af sind. Det der vimse og meget, meget, meget glade sind kommer i hvertfald ikke fra fremmede. Så gik turen til rally seminaret og havde egentlig forventet, at vi ville blive dagens muntre indslag, eftersom vi aldrig havde gået en rigtig rallybane før, men kun trænet delmomenter og nogle få skilte i træk. Og der var både højrehandling, bakke og tunnel med og tunnelen har vi kun prøvet to gange - Første gang sidste weekend og samme dag hos Anita. Men det gik faktisk rigtig fint. Bamse var fuldstændig på og fulgte mig som altid rigtig fint og der var super kontakt. Det er så herligt, at jeg må bruge stemmen lidt og han nyder de små bekræftelser på, at han gør det rigtige. Der var en hel masse små førerfejl og det var lidt en udfordring for mig, at få udført øvelserne de rigtige steder, på den rigtige måde. Men der hvor vi blev trukket var faktisk kun i de øvelser, jeg vidste vi ikke kunne fordi vi aldrig har trænet dem - Så det var jo rigtig, rigtig fint. Han tog da også tunnelen med fuld fart på, efter han lige havde fået bekræftet at han gjorde det rigtige og han tog den med så meget fart på, at jeg knap nåede om på den anden side og havde noget svært ved at få ro på ham igen. Men det var skide sjovt og en herlig oplevelse - Det er godt nok lige noget for os. Bamse opdagede vist ikke, at vi var ude på en fremmed plads og han hyggede sig bare noget så vældigt. Og det samme gjorde jeg. Der var rigtig mange søde mennesker og man falder jo nemt i snak med andre der har samme interesser som en selv. Så det var en rigtig, rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at komme til julerally, selvom jeg stadig ikke er overbevist om, at Bamse gider sådan en ridehal - Men vi må tage den som en oplevelse ;o) Men jeg er ret sikker på, at vi det næste år skal ud og prøve nogle rally konkurrencer og hygge os med det ved siden af DcH programmet og så tænker jeg, at jeg ser hvor jeg skal lægge vægten når vi er kommet lidt hen på sæsonen. Det må være Bamse der bestemmer hvad han synes der er sjovest og så er det der vi lægger vores største indsats træningsmæssigt. Nå ja - Yoda er vist blevet kønsmoden sådan fra det ene øjeblik til det andet. Det skete da han mødte en højløbsk tæve. Der kom vist liiiige lidt gang i hormon produktionen i det øjeblik og han vidste udmærket hvordan man skulle bejle til sådan en dame og havde han fået lov, så havde vi haft Yoda/Solvejg hvalpe om nogle uger! Han skummede, lavede "bolleører" og det hele - Velkommen til de voksnes rækker, Yoda! Og fik lige nogle enkelte billeder af Ruby og Yoda, selvom det var næsten håbløst umuligt at tage billeder af dem, eftersom der konstant var en hund i hovedet på mig ;o)
For dem der ikke ved hvem Magtor er, så kan jeg fortælle, at bag navnet gemmer der sig en mand ved navn Christian Hembo. Christian er massør og kan også alt muligt andet, bla. Kraniosacral terapi som nok bedst kan forklares som en mild form for kiropraktik. Han er lidt en tryllekunster og kan virkelig udrette små mirakler for hundene - Og er derudover yderst sympatisk og god til at omgås både hunde og mennesker, så begge føler sig trygge og godt tilpas. Vi tog forbi ham, da Bamses halten tog til og dyrlægen ikke mente han kunne gøre noget, andet end at ordinere smertestillende. Da jeg har hørt meget godt om Christian fra stort set alle jeg kender, så tænkte jeg at det nok ikke var en dum idé at give det er forsøg. Da jeg så mødte ham til DM, hvor han mærkede Yoda igennem og viste mig hvor han havde et par skævheder, så bestilte jeg tid til hele banden. Først kom Kaia ind og hun var absolut ikke overbevist om, at Christian ikke bare var en ond mand, og selvom Christian gjorde et ihærdigt forsøg og kravlede rundt på gulvet, tog pivdyr i brug og havde et utal af forskellige godbidder i spil, så var hun stadig ikke overbevist. Men til sidst så overgav hun sig, bare hun måtte sidde på skødet af mig ;o) Christian har heldigvis ingen fine fornemmelser og kravlede rundt på gulvet og indrettede sig efter hvordan Trunten ville have det! Som han udtrykte det, så var Kaia "skæv som en Fiat Punto der var kollideret med et vejtræ" - Ganske som jeg havde regnet med. Allerede efter den ene behandling, så gik hun allerede meget pænere... Eller dvs. i starten gik hun som om hun havde skidt i bukserne! Men dagen efter har jeg kunne se en tydelig forbedring i hendes holdning og ryggen er ikke så krum og bagbenene ikke trukket så langt ind under kroppen længere. Det er så skønt se! Så tog vi Yoda ind og han elskede Christian fra første øjekast... Men sådan er Yoda jo! Han havde lidt skæve ryghvirvler og en eller anden ting i nakken der var skæv, men det var ret hurtigt rettet til. Yoda følte sig rigtigt hjemme og hoppede rundt i sofaen, på bordet... Og på Christian... Efter anden omgang, så sad Yodas ører pludselig mere lige, hvilket var ret morsomt at se. Yoda skal have en enkelt behandling mere og så er min plan, at han skal derop hvert kvartal og tjekkes - Måske lidt oftere her mens han stadig vokser, så skævheder her og der ikke påvirker væksten. Og det vil jeg gøre med alle kommende hvalpe fremadrettet! Og så blev det Bamse..... Christian kunne med det samme spotte et par ting han skulle have kigget nærmere på og som tydeligvis gav Bamse problemer. Sådan ved første øjekast så mente han, at der lå et stort stykke arbejde i Bamse, men at det bestemt ikke så håbløst ud. Og Bamse elskede Christian... Uha, han havde jo godbidder! Så er man i Bamses verden Bamses nye bedste ven! Så gik han ellers i gang.... Jeg er meget glad for, at jeg har øvet en del doggiezen med Bamse, for mit stressdyr havde jo ikke tid til at sidde stille. Men med total lokning med en godbid foran snuden, så frøs Bamse længe nok til at Christian kunne pille og arbejde med ham. Og nøj, der var noget at arbejde med... Hvis Kaia var en Fiat Punto der havde mødt et vejtræ, så er Bamse en Mini der var kørt over af en damptromle. Han er en af de rigtig, rigtig slemme tilfælde og for ikke at køre Bamse fuldstændig i sænk, så stoppede vi efter Christian havde rettet en del af det. Bla. så var han så skæv i nakken, at han var temmelig halt, da han kom hjem, fordi han simpelthen ikke kunne finde ud af at gå på sine ben efter han blev rettet. Det vildeste var at se hvordan Bamses stressniveau faldt så markant. Halvvejs igennem behandlingen fik Bamse en pause og han lå og slappede fuldstændig af - Det var helt fantastiske at se. Selv en blind har kunne se forskellen. Christian tog et før og et efter billede af Bamse bagfra og der var en fuldstændig vild forskel på kropsholdningen og det var så tydeligt, at jeg pludselig havde en hund der kunne være i sin egen krop igen. Jeg håber jeg kan lokke Christian til at sende mig billederne næste gang vi skal derop, for vil helt vildt gerne have dem, for at se dem igen og igen. Det kommer til at blive et langt sejt træt med Bamse, men Christian er fortrøstningsfuld og turde godt sige, at han mente Bamse godt kunne komme til at gå konkurrencer igen. Han ville selvfølgelig ikke love noget, men han mente der var så meget der kunne rettes, at det burde kunne gøre en stor forskel. Så det er jo lidt heldigt et ellers andet sted, at Bamse er så skæv alle steder, at det er det der gør han er så øm - og ikke slidgigt der driller. Glæder mig rigtig meget til næste besøg og er ikke i tvivl om, at hundene også glæder sig. Så kan kun give mine bedste anbefalinger til Magtor og Christian! og så lige et par efterårs billeder:
Sikke dog en dag.... Det var lidt min "socialiserings og miljøtrænings-svendeprøve" jeg slæbte Yoda med til. For hvis han kan begå sig på den udstilling, med den larm, alle de hunde og mennesker og alt det andet der foregår sådan et sted, på så lidt plads, så kan han begå sig alle steder. Og så har jeg løftet opgaven med at gøre ham klar at tackle til de ting han kan møde her i livet. Havde jo ikke mulighed for at tage et bur med til ham som udstillerne har, så han skulle hele tiden være "på" og forholde sig til omgivelserne. Så det var med lidt rysten i knæene at mig og manden tog Yoda med derind. Vi havde dog helgarderet os, så manden kørte tidligt hjem og kunne tage ham med, hvis han slet ikke kunne lidt at være der. Men jeg skal da lige love for, at al min frygt blev gjort til skamme. Yoda opførte sig som om, at det var det mest naturlige i verden, at opholde sig blandt et par tusinde andre hunde, i nogle kæmpe haller med vanvittig larm og ingen plads til at bevæge sig på. Han gik frejdigt rundt og hyggede sig og havde rigeligt med overskud til også at lave et par "jeg har det skide sjovt-badutspring" Han mente endda at vi da lige så godt kunne træne lidt, inde midt i den ene hal.... Det var simpelthen fantastisk at se hvordan han tog det hele i stiv pote og opførte sig som om, han havde prøvet det mange gange før. Så jeg behøver vel ikke fortælle at jeg er vanvittig stolt og meget, meget glad for min lille stjerne. Meget af tiden sad vi dog ved LP ringen og så farmand Spot, levere et forrygende program. Vi må vist godt prale lidt af "farmand" som fik en fin 4 plads i LP3 til årets hund - Tillykke til Siri og Spot! Hvor er det sjovt at se så meget at Yoda i Spot.... Eller det er jo omvendt ;o) Samme glæde ved mennesker, samme stille og rolige måde at hilse på andre hunde og samme glæde ved at sidde på skødet af folk og blive kysset på næsen! Yoda har virkelig mange af de egenskaber jeg elsker ved Spot - Og har samtidig arvet sin mors sprælske tilgang til verden, samt hendes "hoppe-gen". Så fås det ikke meget bedre! Det var fantastisk at møde så mange skønne mennesker og få et lille blik ind i LP verden, som er en del anderledes end den DcH verden jeg er vant til at begå mig i. Skønt at se så meget positivt og flot hundearbejde og så mange dygtige hundefører! Og så lige et tillykke til Eva og Caddy, som igen, igen strålede i ringen. Det er simpelthen imponerende at se en "gammel" DcH hund på 11 år, indtage ringen med sådan en glæde og drive. Jeg håber mine hunde er som Caddy når de engang bliver lige så gamle - Det er i hvertfald tydeligt at han stadig nyder hvert sekund af arbejdet. Til slut fik jeg shoppet en udstillingsline til Yoda - Som jeg nok kommer til at modificere lidt. Men den var fin.... Og et BOT dækken til Bamse. Og så billeder:
|
