Hundetræning lære mig mange ting - Hele tiden.

Senest har jeg måtte arbejde temmelig meget med mig selv i min træning.
Dette blog indlæg har egentlig været undervejs i længe, men det har været lidt et følsomt emne for mig, fordi jeg egentlig har været rigtig ked af, at have misforstået min hund så meget og samtidig ikke have formået at fange det før.
Men i går var jeg til et foredrag med Christina Ingerslev, som jeg kun har mødt et par gange før, men som øjeblikkeligt indgyder en fornemmelse af, at her har man med en kvinde at gøre, som virkelig har noget at byde på.
Så at hun lige timede et foredrag om at få en unik relation til ens hund, med den process jeg pt. er igennem, var perfekt.

Så nu kommer indlægget - Og det bliver langt, det advare jeg om på forhånd.

Foredraget med Christina handler om alt andet end det trænings-tekniske.
Den del har jeg (synes jeg selv) efterhånden en ret god forståelse for. Der er plads til forbedring og jeg har meget at lære endnu, men teorien er der og er ved at blive indarbejdet i praksis. 

Men med Yoda, fulgte nogle udfordringer som ikke kan løses udelukkende med TKFF og træningsteknik - Ved gud jeg har prøvet!!!
Yoda er en sensitiv sjæl - Og han stiller andre krav til mig, end nogen af de to andre. Eller... Det er ikke rigtigt, men de to andre reagere anderledes og det har været lettere for mig, at arbejde med deres reaktioner på hvad der foregår indeni mig.

Men med Yoda mødte jeg noget nyt.
Jeg mødte en hund, som pludselig kunne lukke totalt ned og som bare ikke ville arbejde med mig. Til trods for, at jeg ikke skælder ud, ikke korrigere (andet end ved tilbageholdelse af belønning) og jeg træner jo for pokker positivt, med masser af belønninger og leg.
Så det slog rigtig hårdt at han pludselig meldte sig ud. Og så en hund med et kæmpe potentiale og en ordentlig spandfuld power, når det køre godt.
I starten var min tanke, at det måtte være fordi jeg satte kriterierne for højt - Og ja, det var en del af forklaringen.
Men vi ramlede stadig i problemerne og vi kom ikke rigtig nogen vegne og blev konsekvent ved med at støde i en mur og vores samarbejde fungerede ikke altid som jeg gerne ville have det.
Det var kun i perioder og det meste af tiden kørte det rigtig godt. Men de her dårlige perioder satte en stopper for en god og stabil udvikling og jeg måtte tilbage og bygge ting op fra ny, gang på gang.

Det ramte virkelig hårdt, at han pludselig kunne melde sig ud og slet ikke have det fjerneste lyst til at arbejde sammen med mig og han lukkede virkelig bogstavelig talt ned. Så jeg knoklede og knoklede med TKFF og nursede og passede heeeele tiden på at det ikke gik for stærkt - Og alligevel kom de her udfald, hvor han bare meldte fra.
Endda i øvelser, hvor jeg ved at der virkelig ikke har været nogle korrektioner undervejs i indlæringen, men så pludselig i en eller anden situation, lukkede han ned.

Ved ikke hvornår det slog mig, men på et tidspunkt så gik det op for mig, at det i bund og grund slet ikke handlede om træningsteknik og kriterier. Det handlede om det der foregik inde i mig.
Yoda kan nemlig læse mig som en åben bog - Jeg KAN ikke skjule noget for ham, det er simpelthen umuligt! 
Og selvom jeg stod med godbidder, legetøj og klikker, så kunne han da SÅ tydeligt mærke om jeg var glad og tilfreds, eller ej,
Når jeg inderst inde ikke var tilfreds, så var kriterier og belønninger uendelig ligegyldige. For det var ikke sværhedsgraden af øvelserne og det at begå fejl, han havde noget imod - det var at jeg blev utilfreds og irriteret, han gik ned over.
Så kunne jeg svinge nok så meget med flæskesteg og lammeskindslegetøj, men hvis jeg ikke mente det i hver fiber af min krop, så var (er) det ingen belønning for Yoda.

Og hvor er det egentlig simpelt! Tænk sig, at jeg har brugt over 2 år, på at fatte det?! Hold nu kæft, jeg har følt mig dum!
Der er intet galt med min hund, han er rocker fantastisk sej og virkelig en stjerne, han har bare brug for, at jeg mener det og viser ham det med hver celle i min krop. Han elsker at please mig, så meget, at han bliver nedtrykt og ked af det, når han kan mærke det ikke lykkes.
Tænk sig - Min hund vil mig SÅ gerne og vil SÅ gerne, at jeg er glad, elsker ham og er tilfreds med ham, at han bliver reelt ked af det og nedtrykt, når jeg viser ham noget andet end det - Uanset om det er bevidst fra min side eller ej, eller hvor godt jeg prøver at skjule det.
Det handler overhovedet ikke om teknik, men følelser! Mine følelser! Og ikke mindst Yodas!
Følelser! En ting jeg ikke har tænkt så meget over - Jojo, vi skal altid træne positivt og det skal være sjovt for hunden.
Men legetøj og flæskesteg er ikke nok, jeg skal mene det hele vejen igennem, for alvor! 

Det jeg har oplevet siden jeg gav mig selv et los bagi, og rent faktisk har efterladt irritation, frustration og alle andre negative tanker derhjemme under hovedpuden er, at min hund er vokset - Hold nu kæft hvor er han vokset.
Og hold nu kæft han knokler!
Fejl er virkelig ubetydelige - Ja, min træning skal være så fejlfri som muligt, men fejl sker og efter, at jeg ikke tager dem for andet end information, men er lige godt tilfreds med min hund uanset, så har de ikke længere nogen betydning for ham og han fortsætter ufortrødent, hvor han før ville have lukket ned.
De gange hvor det virkelig lykkedes mig at lukke alt andet end positive og glade tanker ude, så kan jeg virkelig være verdens mest teknisk-tumpede træner og han giver mig alligevel det jeg gerne ville frem til, selvom det tekniske virkelig ikke opfordre til succes.
Så simpelt og dog så svært!
Tænk sig, når jeg får de to ting til at spille sammen??!! 

Christina sagde på kurset, noget om at vi får den hund vi har brug for - Og hold nu op, hvor har jeg haft brug for Yoda!
Hvor er han bare perfekt for mig på alle punkter, især hans evne til at læse mig som en åben bog og til at afspejle mig fuldstændig. 
Jeg kan aldrig snyde! Der er ingen vej udenom og jeg er nød til at arbejde med mit mindset og min mentale tilstand, altid.
En hund som Yoda er en gave.
Jeg kan altid se på ham, præcis hvordan jeg har det og hvad jeg føler, selv ting jeg ikke selv er bevidst om.
Jeg arbejder stadig på at lære at læse mig selv og mig selv i ham, men det går fremad. Langt hurtigere end jeg havde forventet.

Det er en langsommelig process, det der med at ændre tankemønstre og vaner. Men hvor er det bare spændende og lærerigt og hvor er jeg glad for, at Christina afholdte foredraget netop nu, hvor jeg gik og tumlede med de her tanker og ændringer, lidt alene.
For nu ved jeg, at det rent faktisk ikke bare er mig, der kan være lidt en "tumpe" - Jeg er en blandt mange og vi har alle sammen udviklingspotentiale og vi kan alle sammen forbedre os på nogle punkter.
Og hvis vi kigger rigtig godt på vores hunde, så skal de nok fortælle os hvor vi skal sætte ind og hvad vi skal arbejde på.
Og jeg håber virkelig Christina har ret, at vi får den hund vi har brug for - For så ved jeg, at den næste kommer med præcis det, som jeg har brug for at arbejde på til den tid.

Nu, det næste lange tid, så får Yoda lov at undervise og lære mig endnu mere og jeg regner med, at han lykkes med, at lære mig en hel masse ting omkring min mentale tilstand og tilgang til træning - Og på sigt også konkurrencer.
Hundetræning som selvudvikling.... Tjooo.... Der er sgu' noget om det :)

TAK DINGLE <3 

For 14 dage siden var vi til DM i LP1..... Og var lidt jubel optimistisk og tilmeldte en LP2 før vi havde været til DM og før vi overhovedet havde trænet øvelserne.
Men da jeg ikke aner en bjælde om programmet og ikke har så mange i nærheden der kan hjælpe i tide og utide, så tænkte jeg, at den eneste måde jeg lære det på, er at komme ud og prøve det af på egen krop.

Som sagt så gjort....
Har "akut" trænet lidt af LP2 øvelserne de sidste 14 dage, uden præcision, men bare så Yoda havde en lille fornemmelse af, hvad jeg bad ham om at gøre og ikke ville stå som et stort spørgsmålstegn.
Af samme årsag var forventningerne til point ikke ret høje - Han kan jo ligesom ikke øvelserne ;)
Tilgengæld var forventningerne til at holde en fest meget store!

Fællesdækken gik fint, han har aldrig prøvet setuppet før, så han var lidt usikker, men lavede et smart træk (det eneste i dag...) og brugte noget tid på at nusse ham, indtil de andre fik gjort klar. Så var han på og glad - Og blev fint liggende!
Han havde fokus på hunden ved siden af, da jeg kom tilbage og hørte ikke min første plads kommando, så han måtte have en mere. 

Vores FVF var noget juks, men igen.... Førerfejl, fordi jeg ikke har fokus nok på at gøre ham klar til øvelsen og fokusere for meget på dommerens instrukser. Så Yoda var ikke helt overbevist om vi lavede noget sammen.
Derudover så kan jeg ikke finde ud af at lytte til kommandoer, så det skal jeg OGSÅ have arbejdet på.
Men det blev fint da vi begyndte løbet og der arbejdede vi sammen!

Tilgengæld blev han MEGA glad, da han så vi skulle til springet og der vågnede han virkelig op - og lavede en rigtig fin øvelse.

Og han blev endnu mere glad, da vi skulle til apporten, så var han viiiiirkelig tændt og synes i den grad det var fedt.
Smuk apport!

Stå/sit, var også rigtig fint, men lige i det jeg skulle afgive stå kommandoen, får han lige fokus på et eller andet udenfor banen og tripper lidt. Men bliver stående og resten er rigtig fint.

Feltet var jeg ret spændt på - Var slet ikke i tvivl om han nok skulle komme derud, men han er jo lidt kegle-fanatiker og vi har slet ikke styr på positionen i feltet endnu. Så det var lidt spændende at se hvor han endte ;)
Men forkommandoen virkede så fint og han lavede et rigtig flot felt, selvom positionen stadig kan forbedres... En del!

Stillingsskiftet.... Nøj, jeg kvajer mig og har fokus på at knævre med dommeren og så står Yoda altså af.
Så der gik nogle kommandoer på at komme i gang, men det gik. Men dumme mig!

Indkaldet blev lidt vildt, men knap så ustyrligt som jeg har oplevet de 3 gange vi har trænet det, så det er da altid noget der er fremskridt! 

Næseprøven er fin, men han mangler stadig rutine og dobbelttjekker, selvom han har fundet den rigtige og det skal vi have styr på.

Pointene endte sådan:
Fællesdæk 9,5
FVF 8,5
Spring 10
Apport 10
Stå/sid 9,5
Fremadsending 10
Stillingsskift 8,5
Indkald 9,5
Helhedsindtryk 10
Total 209,5 point!!
Det var nok til at vinde klassen.

Var meget, meget overrasket over, at vi vinder klassen, får vores LP2 titel og endda med så fine point! Der er slet, slet ingen tvivl om, at Yoda i den grad var overbærende og reddede mig i dag. Helt vildt imponerende, når man tænker på, at han jo stort set ikke har trænet de øvelser!

Er meget, meget stolt af ham og hans glæde og attitude i ringen var skøn! Der er slet ingen tvivl om, at det var en rigtig god beslutning at rykke ham op, for løbe-øvelserne tænder ham og han synes virkelig det er skide sjovt. Det er en helt anden energi han har på banen, når han får lov at give den lidt gas!

Sejeste Dingle - Nu går vi (eller primært jeg) i træningslejer og får detaljenørdet og indlært det hele ordentligt.
Glæder mig rigtig, rigtig meget til vores fremtidige ture på LP banerne!!

Men så mange små hurdler alligevel.
Bettefisen og jeg har haft en lille samtale om, hvad vi skal træne når hun for alvor må lave ballade igen.
Sådan et forløb hvor det er usikkert hvor meget hun kommer til at kunne, sætter jo tanker i gang. For mig har det i hvertfald betydet, at jeg har fået tænkt tingene igennem og det har virkelig sat tingene i perspektiv.
Det SKAL fandeme være sjovt og det SKAL være på hundens præmisser!! 
Tænk sig, hvis hun om et år igen er syg og vi så har brugt tiden på at indlære øvelser hun synes er røvsyge, bare fordi de står i et program? Ikke på vilkår!! 

AG er jo udelukket, selvom jeg egentlig havde skrevet hende op. Men det sætter fysikken altså en stopper for.

Lydighed er for meget kadaver-diciplin til vores samarbejde og springet er i øvrigt også for højt det næste år, indtil hun er senior og må få det sat helt ned.

Rally står vi i stampe med, pga. ærespladsen. 
De ubehagelige oplevelser sidder stadig i hende og hun komme aldrig til at synes det er sjovt bare at sidde/ligge stille i så lang tid. Og de sjove øvelser kommer først i ekspert og champ.... 
Derudover har hun brug for at blive belønnet rigtig meget efter en bane, for at holde motivationen oppe - Ikke at skulle skynde sig hen til en æresplads hun ikke bryder sig om.
Så for os slutter vores rally "karriere" i øvet klasse, da det vist ikke er for hundens skyld, at jeg vil lære hende at sidde/ligge stille selvom der går fremmede hunde tæt forbi og hun ikke er tryg ved dem. Hun har brug for at kunne holde styr på omgivelserne for at være helt tryg.

Det er sgu' også træls.... Jeg har brug for kontinuerligt at kunne få nye udfordringer, for at synes træningen er sjov. Men lidt rally skal det nok blive til, men på længere sigt, så er det ikke der vi skal bruge vores tid.

Så i stedet, så går vi tilbage til en sport som jeg tidligere har flirtet lidt med, men som ligger meget langt væk fra min comfort zone.
Derfor er jeg aldrig kommet længere end til at snakke om det og tage på et par kurser for sjov skyld.
Rigtig ærgerligt, da det har været super sjovt hver gang vi har været afsted.

Men selvfølgelig skal vi da træne FS!
Det er perfekt til Kaia - Ingen krav om øvelser hunden fysisk ikke har godt af at udføre, ingen krav om at hunden skal lære øvelser den ikke synes om og alt kan tilrettelægges til den enkelte hund. 
Jeg har mulighed for at tilrettelægge det, så jeg kan hjælpe og støtte alt det hun har brug for og kan lave lige præcis de ting hun synes er sjove.

Hun kan jo allerede et hav af tricks hun gerne fremviser i tide (og især i utide), som jeg bare aldrig har fået sat stimulus kontrol på.
Så der er et rigtig hyggeligt efterårs/vinterprojekt, som jeg glæder mig rigtig meget til og som jeg ved får smilet frem på læben hver eneste gang vi træner.

Ingen tvivl om, at jeg kan mærke en lille klump i maven - For jeg kommer ud på dybt vand og får virkelig overskredet nogle grænser.
Det at tilrettelægge alt, uden at have et hav af regler at forholde mig til, er meget svært for mig. Min autist-hjerne har utrolig svært ved al den frihed.
Men nogle siger det skulle være så sundt af overskride lidt mentale grænser engang imellem ;)
Og vi synes jo begge at det er fantastisk sjovt og der vil ALTID være noget nyt vi kan give os i kast med. 
Programmet tager så småt form og vi er begyndt at træne nogle små ting til programmet - Og Kaia er ellevild!

Så.... Nu er det offentligt.... Nu er jeg nød til at træde ud af min lille sikkerheds-boble og prøve noget nyt.
Og ved i hvad? Det bliver skide sjovt!!
Nok især for dem, som får set motorik-spasseren uden rytme og hendes lille hvide hund der er meste i ballade-streger <3
Men vi glæder os!

DM var fantastisk.

Vores træning op til, har været mangelfuld, da jeg har brugt det meste af min tid på Kaia.
Så forventningerne var ikke så store i år.

Havde faktisk kun ét eneste mål - At det skulle være sjovt!!
Yoda og jeg har det lidt svært med prøver og pres for tiden, så hvis vi skal fortsætte med at gå konkurrencer, så skal det fandeme være sjovt.

Og skulle starte med LP og det var kun vores 3 LP konkurrence og så lige et DM. 
Vi var nr. 2i programmet, men endte så med at være de første på banen - Og det fik jeg først at vide, da vi havde ramt tidspunktet for første start, så det blev til lidt mindre opvarmning end planlagt.
Men han var så fantastisk at være på banen med og vi holdt vores helt egen private fest. Alle øvelserne gik ok, selvom vores lineføring kostede dyrt, fordi jeg måtte hjælpe ham lidt for at holde humøret højt - Men de point var givet SÅ godt ud!
Jeg stortudede af glæde bagefter, fordi det havde været så fantastisk at være på banen med ham og vi havde sådan hygget os.

Det blev til en 13 plads og 162 point. Hvilket var over målet som top 15 og 150 point 


I rally var han lidt træt, men gav alt han havde.
Eneste "fejl" fra hans side var en langsom sit og så kvajede jeg mig og sagde plads, i en øvelse hvor han skulle blive siddende og selvfølgelig flytter min hund sig ind på plads 
Så det kostede yderligere 3 point - Og en finale plads.
Men pyt, han var glad og lavede så fine øvelser og var så dygtig - Tænk sig, han lavede 99 point til et DM i rally, uden at have trænet rally i 2 mdr og efter at have gået et LP program først.
Fandeme en skam han hænger på mig 

Men vi endte som nr. 11 og er så godt tilfreds!!

Er virkelig så glad og stolt at min bette Dingle som bare gang, på gang, gør sit allerbedste og som bare er så skide sød og glad 
Skøn, skøn dag, vi gerne gentager engang i fremtiden (ehhh... Hvornår tør jeg ikke lige sige, for han er rykket op i ekspert  og LP2 om mindre end 14 dage ).

DM var rigtig flot arrangeret, med flotte sponsor præmier, fin speak og i det hele taget bare rigtig godt.
Stor ros til kreds 6 for det super fine arrangement!!

Dagen efter tog drengene og jeg til rally prøve samme sted som DM blev afholdt.
Bamse gik en rigtig flot bane og blev nr 2 med 100 point og Yoda fik 81 point i Ekspert.
Så det var også en rigtig god dag, omend det er for meget at gå to konkurrencer i træk, når den ene er et DM ;)

På hjemmefronten ser det heldigvis snart ud til, at Kaia også kan lave ballade på trænings og konkurrencebanerne igen.
Det går super godt med hende og hun gør rigtig fine fremskridt hver gang vi er i water walker. I dagligdagen er der intet at mærke på hende og hun synes selv hun er helt rask igen!