Da alle 3 hunde var udtaget til DKK's DM i rally og Yoda endda også var udtaget til DM i LP2, så var der jo ikke andet for, end at få bestilt overnatning og færge til Bornholm, hvor DM blev afholdt i år.

Valgte "kun" at stille i rally, da jeg ved jeg på ingen måde magter to sportsgrene på en dag og slet ikke når jeg skal starte alle 3 hunde.
Desværre blev optakten ikke helt som ønsket, da et rutine visit hos lægen afslørede en "dims" der skulle fjernes da sådan en kunne udvikle sig til noget grimt - Så fredagen inden afrejse blev jeg opereret og det holdt hårdt at komme afsted.
Jeg havde en del smerter og indtil jeg rejste natten til torsdag, havde jeg stort set ikke lavet andet end at ligge på sofaen.

Men turen gik fint, hundene sov det meste af vejen og de var ret ligeglade med sejlturen som også foregik på meget stille vand.
Var fremme ved Hasle kl 10, hvilket lige passede med fællestræningen. Ikke at det blev til meget træning, men det var hyggeligt lige at få set folk.
Resten af dagen gik med hygge med min veninde Anja og nogle ture i skoven.

Fredag var afslapning, hyggesnak, gåture i skoven og ved stranden og om aftenen satte vi telte op på DM arealet.
Det var så varmt - Sommeren havde endelig fundet Danmark og vi orkede ærlig talt ikke ret meget i det vejr. Men hyggeligt var det.

Lørdag ankom jeg på pladsen med banden omkring kl. 8 og fik hundene luftet og i teltene.
Der var ingen indmarch i år, tilgengæld blev der afholdt den bedste velkomsttale jeg nogensinde har hørt til et DM. Den handlede om hunden der startede det hele..... Den hund jeg stod og skulle på banen med for sidste gang, den hund der startede hundegalskaben herhjemme og ham jeg skylder så meget <3 
​Talen kan læses i facebook gruppen her:
https://www.facebook.com/groups/1079485892075536/?fref=ts
Og så flød tårerne..... Og da der først var åbnet for sluserne, så kunne de simpelthen ikke slukkes igen. Jeg var så rørt, stolt og lykkelig over, at skulle afslutte Bamses karrierer til et DM og glædede mig til den sidste bane med ham.
Så under hele banegennemgangen flød tårerne og først da jeg skulle på banen med ham, tog jeg mig lidt sammen.

Jeg kan ærlig talt ikke huske banerne, kun fornemmelsen af hvordan det var at gå dem. Og det var en fantastisk fornemmelse. Alt var som det skulle være inkl. Bamses skønne "jeg synes det er sjoooooovt og kan næsten ikke være i mig selv"- hop i den sidste slalom. <3
Oooog..... Så tudede jeg igen! 
Regnede med at det var dét - Så havde vi haft vores sidste tur på banen sammen.

Hankede lidt op i mig selv og gik øvet bane gennemgang og gjorde Kaia klar.
Hun hang lidt i starten og det kostede en ommer, men hold da op - Så kom hun igen og gik den bedste bane siden før hun blev opereret. 
Der var masser af skønhedsfejl og masser af point røg her og der. Men har heller ikke arbejdet med øvelser eller præcision med hende det sidste år, udelukkende fokus og motivation - Og DET var i orden. Hun gik så fint og var så glad, så var jublende lykkelig over den bane med hende <3 
Var udmærket klar over det ikke rakte til en finaleplads, men var simpelthen så glad for hendes attitude og glæde på banen.

Så viste det sig, at Bamse sgu' gik videre til finalen <3 Og så tudede jeg lidt mere!! 

Heldigvis tog jeg mig sammen inden jeg skulle gå med Yoda.
Han gik en super fin bane og jeg havde en rigtig god fornemmelse på banen med ham, hele vejen rundt, selvom det var så varmt. Der var lidt småting hist og pist, men ikke noget specielt.
Ærespladsen var jeg dog i tvivl om vi mistede da jeg fik klokket rundt i noget med linen, men vidste jo ikke hvor lang tid der var gået.
Men havde afskrevet en finaleplads og var klar til at koncentrere mig om Bamse.

Lige inden banegennemgang til begynder finalen, så vist det sig så, at Yoda alligevel skulle i finalen - Og jeg må ærligt indrømme, at jeg virkelig gruede for den finale, for det var så varmt, jeg var så brugt og koncentrationen var dalende.

Men på banen med Bamse - Og han gik simpelthen så fint igen, igen <3 Jeg husker virkelig ikke banerne og skiltene, men jeg husker fornemmelsen og jeg husker at jeg hylede som en stukket gris da jeg var færdig med banen. Sikke da en måde at træde ind i pensionist tilværelsen på.
TAK Bamse!!!

Så banegennemgang på ekspertbanen og jeg var så brugt, at jeg knap kunne dreje rundt, fordi benene gjorde så ondt. Men det gik og jeg fik en super opvarmning med Yoda, som viste mig med al tydelighed, at han nok skulle gøre sit til en god bane.
Og han gav simpelthen ALT han havde! Jeg ved hvor svært han har det med varmen og hvor påvirket han bliver, men han gav alt han havde i sig og det var en super fin bane med lidt skønhedsfejl, men ikke noget vildt.
Var så stolt af ham!
Var helt sikker på, at vi ville ende midt i feltet, for de andre var virkelig pisse gode, men var så ovenud tilfreds med det Yoda og de 2 andre havde leveret.

Til præmieoverrækkelsen hylede jeg så igen, da Bamse blev nr 5!! i begynder! Meget, meget bedre resultat end jeg overhovedet havde turde drømme om. Jeg ved jo Bamse snildt kan lave 100 point - Men ikke efter en lang køretur, en sejltur og overnatning et fremmed sted.
Havde regnet med at han ville være meget mere påvirket end han var, men han var simpelthen så overraskende cool at det stort set kun var hans hopperi der har kostet point.
Og hopperiet skulle der altså være plads til i dagens anledning <3  

Kaia har åbenbart for vane at slutte lige udenfor finalerækken - Igen i år blev hun nr 11, hvilket var meget mere end jeg havde regnet med. Sikke da et comeback fra min lille vimse tøs <3 For et år siden lignede hun noget der var løgn med et kæmpe ar ned at ryggen og nu er hun DK's 11 bedste rallyøvet hund!

Yoda.... Ja hvad skal jeg sige. Han endte endnu engang på podiet som nr 3!
Jeg var simpelthen så overrasket og det har taget en dag eller to, at forstå at min søde Dingle, som stort set ikke har fået noget rallytræning det sidste års tid, kunne gå ikke bare én, men to så gode baner, at vi kunne stille os på skamlen til et DM, endnu engang.
Er en smule ærgerlig over, at han ikke kom med til præmieoverrækkelsen - Men havde på ingen måde forventet at vi ville blande os i placeringerne.
Men sådan kan man jo heldigvis blive overrasket.

Aftenen stod på fællesmiddag og det var noget så hyggeligt og blev lidt senere end beregnet, inden vi kom i seng.
Vi var ikke mindre end 4 ved bordet der havde været på skamlen som nr 3 til DM, så der blev skålet en del ;o) 

Søndag stod på afslapning, gåtur i skoven og ved stranden og om aftenen et besøg ved Hammershus, for lige at være bare lidt kulturelle. Super hyggelig tur i godt selskab.
Kaia var dog en smule selvmorderisk og jeg måtte være meget over hende, for at hun ikke troede hun skulle klatre på murene.

Mandag stod igen på gåtur i skoven og så kørte vi til Paradisbakkerne og gik tur. Hvor er det smukt og en skøn tur. Fik set et par store mænd rokke med rokkestenen, så igen en lille smule kulturelle. Spiste frokost i Nexø og panikkede lidt over al den blæst og den forestående tur med færgen.
Men ud over, at jeg pludselig befandt mig i en situation hvor jeg skulle bakke rundt på en færge, fordi min bil åbenbart skulle placeres i det fjerneste hjørne på færgen, så gik overfarten rigtig fint og hundene var så trætte at de nærmest stadig snorkede da jeg kom ned på bildækket til dem igen.

DM har været fantastisk. Har aldrig oplevet SÅ velarrangeret et DM, hvor der var forskudte starter, så alle kunne nå det hele. Selvom jeg startede med 3 hunde, så var der intet tidspunkt hvor jeg skulle være to steder på en gang - Meget, meget imponerende.
Alt kørte snorlige og på skinner og det var virkelig, virkelig et fint arrangement, som Bornholmerne virkelig kan være stolte over!!

Chut og jeg drog lørdag morgen mod landskonkurrencen i Varde, som venligst blev afholdt hos Varde Ådal lam, på deres skønne arealer og med fantastisk beværtning i det hele taget.
Det var simpelthen så lækker mad og så lækre omgivelser.

Fårene var "rigtige" får - Forstået på den måde, at det ikke var får der havde været brugt til træning, men øko-produktionsfår. Det betød at de var ganske levende og der var ikke plads til fejltrin og hunden skulle i den grad kunne læse får og justere tryk og tempo.
Gjorde den ikke det, så var der får over det hele. 

Kl. 1 og 2 arealet var ikke ret stort og det gav en del træk både mod udsætterfolden og mod opsamlingsfolden i hver sin ende.
Samtidig gav det knap så meget plads, f.eks stod sidste grinde tæt på hegnet, og fårene skulle vendes lige ned mod opsamlingsfolden.
Så hunden skulle gå op af hegnet og vende fårene, hvilket viste sig at være et rigtig, rigtig tricky moment for mange og der blev en del disk på den bekostning, fordi fårene simpelthen satte i spurt ned mod traileren og hoppede op i den.

Samtidig så havde fårene en tendens til at sætte i spurt efter de var vendt ved startpælen og hunden skulle hurtigt have kontrol over dem igen, for ellers smuttede de simpelthen hele vejen op i udsætterfolden igen. Det kostede også en del point og disk, da flere (undertegnede inkl.) ikke fik første grinde, da det mest var et spørgsmål om at holde fårene fra at løbe væk.

Så ikke en nem konkurrence, men heller ikke umulig. 

Chut gik virkelig, virkelig, virkelig godt. Der var fuldstændig ro på fårene, de stod flere gange og slappede af undervejs, hvilket var en virkelig god ting med netop de her får og vi fik en super tur rundt.
Desværre var fårene absolut ikke samarbejdsvillige ifht. fangefolden og jeg har aldrig oplevet at stå med får der virkelig ikke reagerede på rysten med stok, tov og hoppen, men bare ville rende forbi mig hvis de havde lyst.
Så endte med at stoppe der, da jeg kunne se Chut var ved at brænde fuldstændig sammen.
Alligevel vandt vi klassen den dag.

Dagen efter gik fårene meget mere afslappet og var langt nemmere at arbejde med.
Desværre var jeg så meget, meget træt og ikke spor overskudsagtig.
Så efter nogle misforståelser i optaget og tildrivningen, var jeg nød til at få ro på Chut = fårene begyndte at løbe og så måtte jeg sende hende op i den anden ende af banen og hente dem,
Der besluttede jeg mig for at tage mig sammen ;o) Så fik ro på det hele og hjalp alt jeg kunne, indtil jeg følte at vi var enige om hvordan tingene skulle foregå - Og så gik det rigtig pænt derfra.
Ved fangefolden var der meget, meget mere ro på og det lykkedes at få dem alle i fold, selvom et enkelt får tog en smuttur rundt om folden. Heldigvis har jeg selv sådan en derhjemme, så Chut vidste hvad hun skulle og jeg mente at have fået noget forklaret engang om hvad man gør i sådan en situation ;o) 
Dag 2 endte vi på en 3 plads og samlet rækkede det til en 2 plads over de to dage.

Jeg gik til konkurrencen med et mål om en top 3, selvom jeg vidste det ville blive svært.
Der er mange ting der er nye for os endnu og vi har kun kendt hinanden i 6 mdr. 
Men det var virkelig lærerigt og jeg bruger mandagen på at reflektere over de ting der skal trænes og det der gik godt. 

For nogle uger siden afgik vores havetraktor ved døden.
Godt nok ikke mere end den kan fixes, men fik alligevel min mand med på ideen om, at vi da lige så godt kunne slippe for at slå græs i den store have vi alligevel sjældent bruger - Jeg har jo nogle der kan gøre det for os. Og de gør det helt gratis!

Han havde ellers svoret, at fårene aldrig skulle i baghaven og gå, men da han manglede bestikkelse for at få lov at tage på herretur til Malaga, så endte det med vi fik sat hegn op og 4 af mine får er flyttet ind.

Jeg valgte at tage de 4 ældre Lüneburgere hjem og lade mine unge spælsau blive stående, så det er de gamle "fornuftige" jeg har derhjemme og de unge sprælske på den store mark.

I lørdags flyttede de så ind, til stor glæde for hundene.
Yoda og Chut er ret ligeglade, men nyder lige at kunne få en hurtig omgang træning på fårene når det lige passer. 
Bamse er fuldstændig ligeglad med fårene, men Kaia har synes de var VIRKELIG mærkelige og det tog lidt tid, inden hun ikke mente hun skulle sidde i vinduet og kigge på dem hele tiden.

Det er både hyggeligt og praktisk at have muligheden for at have lidt får herhjemme.
Både ifht. græsset og træningen - Men også til vinter, hvor jeg overvejer at tage hele flokken hjem, da det alligevel er begrænset hvor meget vi kan hyrde i dagslys.
Vinterfodring og frostfrit vand er meget nemmere, når det lige kan klares udenfor bagdøren.

Men indtil videre, så hygger vi os med dem her: