Menellis Working Border Collies
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog

Lydighed i Ikast

27/8/2013

0 Comments

 
I dag har vi været til C-B og A konkurrence i Ikast.

Jeg har op til konkurrencen arbejdet meget med Bamses stressniveau og hans problemer med at kapere at jeg hilser på dommerne og meget lidt med øvelserne.
Samtidig er Bamse skæv i nakken igen og er igen i kiropraktor behandling som forhåbentlig er afsluttet inden DM, men som nok kommer til at påvirke ham til næste konkurrence også.

Han er sådan set fysisk OK, men er lidt anspændt i forbenene da han jo igen har sener der skal vænnes til at knoglerne sidder anderledes.
Behandlingerne tærer altid en del på ham og jeg har ikke kunne træne optimalt inden konkurrencen, så valgte at lægge fokus på hans opkørthed og stress.

Og det var træning godt givet ud.
Han var simpelthen formidabel at have med og kun 2 sekunder hos første dommerhold var han liiiige på vej op i det røde felt, men fik ham dæmpet og lavede også den bedste lineføring i lang, lang tid.
Lineføringen udlæste dog kun 9,4 point fordi dommeren ikke er enig med den anden dommer, som jeg har indrettet træningen efter - Og nu er mine vendinger for uskarpe ;o)
Men pyt.

Han sidder skævt foran i både dæk og apport, men det træner vi da bare på og begge dele gav 9,8 point.
Ellers super fint.
Ved ikke om dommeren ville teste os, eller hvorfor han skulle ind i Bamses "space" og nærmest stillede sig mellem mig og Bamse og helt, helt tæt op af mig.
Bamse var bare fuldstændig ligeglad!! Fedt, fedt, fedt!!
Så det var super godt lige at få testet det.

Hos andet dommerhold var der fuldstændig ro på Bamse og han var bare så fin at arbejde med.
Hans stå var den bedste i længe og det var rent faktisk også en af de få ting vi har trænet - Så 10 for den.
9,8 for sit, fordi jeg fumlede med linen og troede jeg havde fået den på, men havde åbenbart ikke fået den sat fast, så Bamse rejste sig jo inden jeg havde fået linen på ham.
Men det er heldigvis en detalje der skulle være til at komme over.

Derefter mistede vi springet. På toppen af springbrættet hopper Bamse ned, så han lander på bagbenene, fremfor forbenene og ved siden af springbrættet.
Så han får jo sjovt nok heller ikke tilbagespringet, selvom han prøvede om det ikke gik, lige at hoppe lidt op på den anden side og gå ned af det igen.

Skulle godt nok arbejde meget for at holde et latterudbrud tilbage, for den version har jeg aldrig set før og det gik i vanlig Bamse-stil lynhurtigt.
Men mistænker han har været øm i nakken og ikke ville belaste forparten, for det var lidt den samme type stunt han lavede sidst den var gal med nakken. Så hva' fa'en.... Vi fik et enkelt point for kunstnerisk udtryk og fordi han jo havde haft poterne på springbrættet ;o)

Hans rundering var tilgengæld super, super flot.
Figuranten stod rimelig skjult og der var ikke meget plads omkring hende = oplagt for Bamse at stemple.....
Men selvom han ikke havde set hende, så går han rigtig fint på kommando, slår en bue på færten og løber ind, sætter sig og halser så fint.
10 for den.

Feltet var i højt, højt græs og der havde været lidt brok fra nogle af deltagerne over det og var også selv lidt nervøs, for højt græs er jo ikke Bamses speciale, men dog noget der er blevet trænet.
Og han lavede et fantastisk søg, hvor han lige går ud og lure hvor feltet stopper og afsøger det så selv systematisk og får færten oppe i luften og søger så selv meget koncentreret og fint ind og ned og finder genstanden og kommer pænt retur med den.
Så 10 for søg og 10 for genstanden.

Super god afslutning og det blev til 134,3 point og en 5 plads.
Rigtig dejlig dag, hvor jeg føler vi har fået styr på det vigtigste - Hans stressniveau og hvordan jeg tackler det.
Øvelserne skal nok komme. Han kan jo det hele.
Det jeg skal arbejde mest med er skævsidningerne foran og det burde alt andet lige være rimelig til at gå til.

Min superman <3

0 Comments

Rally konkurrence i Risskov

18/8/2013

0 Comments

 
I dag har vi været til et super hyggeligt og meget, meget velbesøgt rally stævne i Risskov.

Tidsplanen var lidt presset, men det gik trods jeg måtte aflevere Kaia hos en hundepasser og spurte op til banegennemgang i begynder, efter at have været på banen i åben med hende.

Held i uheld, at Kaia ikke synes åben bane var værd at gå.
Hun gik som forventet fuldstændig død efter en dobbelt slalom efterfulgt af en spiral.
Så for at give hende en god oplevelse, så skyndte jeg mig videre og sprang en halv bane over og tog en bakke øvelse, hvorefter jeg smuttede ud og belønnede.

Det skulle vise sig at være en god beslutning.

Så aflevere Kaia i armene på en bekendt og spurte op til banegennemgang i begynder, som var stort set færdig da jeg nåede derop, men nåede selv at gå banen et par gange.
Spurte ned og hente Yoda i buret og så gå en bane med ham.

Han er super, super god, men skal stadig lige finde ud af hvor meget jeg skal skrue på knapperne.
Fik ham rost liiiige rigeligt i en slalom, hvilket resulterede i et klassisk Yoda-hop, som kun han kan udføre dem - Altså, alle 4 ben lige op i luften på én gang og drejer nærmest rundt om sig selv i luften og lander så (godt viklet ind i linen) og fortsætter som om intet er hændt

Vi gik et par skilte med ham viklet ind i linen, inden jeg valgte at gentage et skilt for at få ham viklet ud igen.
Men øvelserne fejlede intet.
Vi blev trukket lidt for at han pressede mig en smule, da han klistre meget i hans følge, hvilket er bevidst fra min side, da jeg gerne vil have han kan mærke hvor jeg er, mens han stadig er så ung og u-rutineret og derfor kigger en smule rundt hvis der foregår noget vildt udenfor banen.

Men det gav 91 point og han blev sgu' nr. 2 ud af 24 hunde
Så pokal til min 16 mdr gamle hund

Og så gik der laaaaang tid inden jeg skulle på banen med Kaia igen i øvet, så hun nåede at kvikke lidt op.
Det var skide godt jeg trak hende ud i åben, for i hendes øvet bane var hun meget mere tændt og forventede tydeligvis at belønningen nok ikke var så langt væk og havde slet ikke problemer med at gå hele banen.
Hun var en smule ukoncentreret undervejs, men fulgte mig egentlig fint nok, selvom vi blev trukket 3 point fordi hun liiiiige skulle kigge på noget i en 270 grader venstre rundt og dermed kom til at være for skæv i position.

Men 96 point og vinder af øvet klasse

Så det var en ret indbringende dag, hvor Yoda også underholdte dommeren så meget med hans fantastiske spring, så det udløste en lille ekstra præmie.

Konkurrencen var rigtig godt arrangeret og synes det kørte super fint med 3 ringe.
Er lidt imponeret over, at jeg med 2 hunde i 3 forskellige klasser ikke var presset på tiden mere end den ene gang mellem Kaias åbne og Yodas begynder bane.
Vi var også forholdsvis heldige med vejret, som godt nok bød på enkelte byger, men tørt det meste af tiden.

Så vi kommer rigtig gerne igen til næste år - Tak til Risskov for en rigtig dejlig konkurrence!!

Picture
0 Comments

C-hunde dag i Give

11/8/2013

0 Comments

 
Picture
Så er sommerferien slut.... Eller dvs. jeg starter den første uge af min ferie med en konkurrence med Bamse.
Denne gang gik turen til Give, som afholdt C-hunde dag.
En konkurrence der altid plejer at være super hyggelig, velarrangeret og velbesøgt.

I dag var ingen undtagelse og med 35 startende C hunde, så var der god opbakning om konkurrencen, selvom det var et lidt mindre antal ifht. sidste år.

Bamse virkede god på dagen, men kørte ret højt op ved første dommerhold og jeg måtte bede ham køle ned.
Han pev sig næsten hele vejen igennem lineføringen som gav 9,8 pga. lidt varierende afstand på 1 ben.

I sit og dæk var han kølet ned og der inkasserede vi to 10 taller.

Ved næste dommerhold startede vi med rundering, som gav et 10 tal og det var som om der kom rigtig ro i hovedet på ham, efter han fik lov at lave sin yndlingsøvelse.
I ståen gik der dog et eller andet galt og jeg hørt han begyndte at pive i ståen, men jeg er stadig meget i tvivl om hvad der gik ham på. Men et eller andet har påvirket ham, for han valgte at komme mig i møde da jeg gik imod ham.
Det kostede et par point og gav 7,5.

Men derefter så kørte det derudad med 10 i spring, et smukt feltsøg hvor han løb ud med 120 i timen, fik færten og drejede pænt tilbage og fandt genstanden på få sekunder og kom fint ind og afleverede.
Så 10 for søg og 10 for genstanden.

Apporten foregik i højt græs, men det betød åbenbart ikke noget og selvom jeg synes der var lidt tyg i apporten, så fik vi et 10 tal.

Så alt i alt 145,85 point, som jeg er absolut tilfreds med.
Det rakte også til en 3 plads på dagen og endnu en fin pokal til samlingen.

Bamse var rigtig skøn at arbejde med efter første dommerhold og jeg kan mærke det er super godt til ham, at han har fået lov at arbejde og gå en god lang tur dagen inden en konkurrence, for han har brug for at være godt mættet inden en konkurrence, hvor han lige får et ekstra gear - Og i Bamses tilfælde er der ikke just brug for ekstra gear ;o)

Men ialt i alt en dejlig dag i super godt selskab af mange søde mennesker.
Nøj hvor jeg nyder der her dage og jeg glæder mig helt vildt til at tilbringe en weekend sammen med mange af dem i september!

0 Comments

Rally event i DcH Ikast

3/8/2013

0 Comments

 
Picture
Vi (rallytrænerne i DcH Ikast) havde bixet en dag sammen, hvor begge rallyhold kunne træne sammen på to baner, hvor vi stillede telte op og agerede dommere under banen.
Ideen var, at både begyndere og vores eksperter kunne få mulighed for at træne en konkurrence lignende situation og arbejde med de ting de hver især havde brug for.

Vi startede dagen med fælles morgenmad og hjalp derefter hinanden med at sætte banerne op - En åben bane til eksperterne og en øvet bane til begynderne.
Derefter agerede os trænere dommere for vores hold og folk havde mulighed for at belønne undervejs, som behovet var.

De nye hundeførere kunne få prøvet at gå en konkurrencebane og fik feedback på de ting der trækker i konkurrencer og fik mulighed for at arbejde med det der drillede.
De lidt mere garvede fik mulighed for at træne konkurrencesituationen og det der driller dem i konkurrencer.
Det var en super dejlig dag, hvor folk fik hilst på hinanden på tværs af holdene og hvor der blev sparret meget på kryds og tværs.

Personligt har jeg en del udfordringer med Kaia for tiden, der virkelig er svær at arbejde med og hun har sin helt egen dagsorden.
Så jeg regner med at droppe længere baner og kun arbejde med delmomenter og enkelte øvelser og stille og roligt bygge motivation op hos hende - Især i følget har vi lidt udfordringer.
For det er sgu' da kedeligt at gå... Og bare gå ;o)
Det er altid sjovt at arbejde med Kaia, fordi jeg aldrig aner hvad humør hun er i og i dag valgte hun at smide sig med 4 ben i vejret, da jeg mente vi skulle lave en øvelse om.
No way in hell, om hun gad det.... Så håber motivationstræningen hjælper lidt på hendes spøjse indfald. Godt nok er det sjovt, men kunne måske godt undvære bare nogle få af dem ;o)

Yoda.... Yoda er en liga for sig selv.
Han er simpelthen fantastisk at arbejde med og selvom der er mange øvelser der mangler finpudsning, så er han altid super skøn at være på banen med.
Han har et fantastisk fokus og er utrolig lydhør.
Selv med forstyrrelser er en hel rallybane uden belønning ikke det fjerneste problem, selvom der har gået en løbsk tæve på den før ham.
Jeg har virkelig fået alt det jeg har dømt om i ham - Han arbejder super koncentreret og er meget tændt, men stresser ikke og har en stor udholdenhed.
Er simpelthen så vild med den hund <3


0 Comments

    Arkiv

    August 2019
    October 2017
    August 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    February 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    March 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    April 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    August 2012
    July 2012

    Kategorier

    All
    Hverdagen På Ødegården
    Hverdagen På Ødegården
    Hyrdetræning
    Konkurrencer
    Træning
    Træning
    Udstilling


Copyright Menellis.dk                          Mail: mariachristinajensen@gmail.com   
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog