I går var vi til konkurrence i Ikast, hvor vi var 19 startende C-hunde.
Vi havde forinden været ude på træningsbanen og kigge - Hvilket var ét fedt, da alle øvelserne lå udenfor træningsbanen ;o)

Men vi startede ud med hade-øvelserne, som vi stadig ikke har styr på: Spring og rundering.
Det resulterede i to runde 0'er.
Bamse mente ikke at det var et spring der stod der i det høje græs... Og han ville overhovedet ikke i nærheden af figuranten, som han vist synes var en tand for mystisk.

Men derfra så skal jeg da lige love for det gik den rigtige vej.

Vi skulle have dæk, stå og sid hos samme dommerhold og jeg har ikke trænet det så meget, men brugte i stedet muligheden for at afprøve mine træneres råd om ro på mig og at jeg skulle holde hænderne fuldstændig i ro.

Jeg har en tendens til at være meget "vims" i mine bevægelser og med en vims og ekstremt signalfølsom hund, så er det bare ikke verdens bedste kombination, da jeg nemt forstyrre ham med alle mine tegn, som godt nok er ubevidste, men Bamse prøver jo at forstå og tolke dem.

Så tog mig tid til at tænke øvelserne igennem, tog en god bue rundt (havde lært af sidste konkurrence) inden starten og fik kontakten til Bamse.
Lavede en fin opmarch... Stod stille lidt... Tog linen af og talte til 4 og gav dæk kommandoen og Bamse var bare klar og smed sig ned på jorden.

Gik fra ham og han blev selvfølgelig liggende tiden ud og lavede et super fint indkald med en lige afslutning foran mig - Tilskriver den lige afslutning, at jeg for en gangs skyld ikke rørte en muskel.
10 blev det til for den øvelse - Og så kørte resten af dagen bare for os.

Stå, lige så fint, men han var åbenbart lidt for glad i opmarchen og dommerne mente han forstyrrede mig, selvom jeg nu bare synes han var lækker opmærksom på mig og var dejligt let på tå.

Så 9,7 for den.
Vi fik sgu' afslutningen - Igen fordi jeg ikke lavede alle mulige mærkelige ting, men holdt mig i ro!

Sid - Rent 10 tal. Intet at sætte en finger på der.

Fik allerede der en masse rosende ord med og den ene dommer var den samme som i Give og roste den udvikling fra sidst - Og roste Bamse fordi han var så glad og utrolig skøn at se på når han arbejdede. 

Så fik vi lidt pause og skulle så ned til feltsøget, som jeg var lidt nervøs for.
Det var blevet rigtig varmt og han havde jo pisset i feltet sidst og det var ikke så meget vi havde fået trænet vores aflevering, som jo kiksede grumt sidste gang.

Men hold nu kæft hvor han arbejdede fint.
Han har helt sikkert fanget hvad feltsøget går ud på og bliver af sig selv inde i feltet uden indblanding fra mig.
Der var fuldstændig vindstille, så han søgte lidt tilbage mod mig et par gange, men fulgte mine dirigeringer så fint. 

Søget var så flot og det er så dejligt at se når han får færten af genstanden og arbejder sig hen mod den og man kan næsten se hvordan hans øjne stråler, når han finder den og spuuuuuurter ind for at aflevere.

Og fint lige ind og sad SÅ fint med genstanden indtil jeg tog den - Og blev siddende indtil linen kom på.
Så 10 for søget og 10 for genstanden.

Sådan!

Vi var kun 4 der fik genstanden, så han gjorde det sgu' godt min gamle dreng!

Så manglede vi kun apport og lineføring.
Huskede igen min ro og pauser - og ikke at give en "ekstra" kommando ved at bevæge hånden før kastet ;o)
Der var en smule skæv afslutning og den blev vi trukket lidt for - Troede egentlig også de ville trække os for tyg i apport bukken, da jeg synes han rullede den lidt i munden.

Men 9,5 blev det til.

Og så vores glansnummer - Lineføringen.
Var spændt, for har aldrig haft lineføring som sidste øvelse før og var spændt på at se om han var lige så tændt på øvelsen efter så lang en dag, som han plejer at være.

Men allerede da han så startmarkeringen var han bare KLAR! 
Øhj, hvor gik han smukt og der var fuld fokus på mig hele vejen igennem.
Den ene opstandsning laver han dog et sjovt skævt sit.... Ved sgu' ikke lige hvad der gik galt der, men ellers var det så smukt!

Og kunne høre dommerne snakke sammen og deres kommentarer fik mig til at vokse nogle cm. undervejs og ranke ryggen endnu mere, hvilket fik Bamse endnu mere op på mærkerne.
De var tydeligt tilfredse med os og fik en masse flotte ord med på vejen og maaaaasser af ros og besked på at "vi ses til DM næste år" ;o)

Bamse har udviklet sig meget, meget bedre end jeg havde turde håbe på og der er absolut ingen problemer med at tackle konkurrencesituationen nu.
Han kan godt arbejde uden belønning mellem øvelserne, stresser ikke op, skælder ikke ud på nogen og er i det hele taget bare fantastisk at have med.

Elsker at arbejde med ham - Han er simpelthen så skøn!

Og 112,55 point og en 4 plads ud af de 19 blev det til. 
Så når man tænker på vi smed 35 point på de to første øvelser, så ser det ikke helt skidt ud!

Ved i hvertfald godt hvad vi skal have trænet på frem til foråret - Og får vi runderingen og springet på plads, så skal de andre vist til at tage sig i agt, for så kommer vi sgu' stærkt tilbage.

Jeg glæder mig allerede!


Og så er der han dingledyret.
Vi sprang jo hvalpeholdet over, da han slet ikke ville få udfordring nok der.
Og han er så utrolig skøn at arbejde med.

Der er utroligt nok ingen koncentrationsbesvær overhovedet, selvom han ikke har været på et hold før.
Han er en hund der er ligeglad med HVOR vi træner - Læringen sker alligevel og fokus er på at løse den opgave jeg stiller ham.

Han har en fantastisk tænd/sluk knap og jeg har aldrig oplevet en hund som kan ligge og slappe af mellem øvelserne som han kan, uanset hvad der ellers foregår omkring ham.
Vi har arbejdet med sit, og at kunne gå fra ham - Det fangede han lynhurtigt og det var der ikke de store problemer i.

Hans dæk er der på frivillig basis med flyd og han aflevere til hånd og slipper på passivitet.
Uhh... Han er altså en lækker, lækker, lækker lille dreng og jeg nyder at arbejde med ham!

Det er så sjovt at arbejde med to hunde på to meget forskellige niveauer.

Så er årets anden sidste konkurrence overstået og det var jo lidt en skæbne dag for os, for havde jo bestemt på forhånd, at det her var sidste chance for at se om Bamse kunne kapere konkurrencesituationen og de mange hunde.

Hvis han ikke kunne det, så ville jeg ikke forsætte med lydighedskonkurrencerne, da jeg ikke mener det er fair at blive ved med at presse en 8 år gammel hund ud i situationer der er stressende og ubehagelige for ham.

Så havde vi givet det en chance og trænet en masse fremmede steder og så måtte det være det....

Men det gik heldigvis over al forventning.

Resultatet var jævnt dårligt og vi sluttede som nr. 30 ud af 43 med 100,60 point og jeg undre mig over at vi ikke lå lavere, da vi smed to øvelser og lavede et halvdårligt feltsøg, som ellers plejer at være noget han er skarp til og så sneg der sig sørme også et par førefejl ind her og der.

Bamse var fuldstændig færdig da vi nåede det sidste af 3 dommerhold, så han kunne knap kæmpe sig igennem feltsøget og springet var vist vokset til 3 dobbelt størrelse i hans øjne :o)
Så vi tog den med ro og skyndte os ud og få hældt noget vand i ham.

Kan heller ikke bebrejde ham det, da det var meget varmt og han fik ingen pause og kun en lille tår vand mellem to dommerhold, da det ene var langt foran og vi løb direkte fra det ene til det andet.
Men så er jeg en erfaring rigere og må, hvis det skulle ske en anden gang, insistere på, at få lov at få min hund i ro, køle ham ned og give ham noget vand inden jeg skal ind igen.

Og alligevel sidder jeg med et stort smil på læben og er ovenud tilfreds med dagen.

Der var en enkelt gang hos det første dommerhold, hvor han kørte for højt op, fordi ventetiden mellem øvelserne pga. dommernes votering blev for lang - Og så mistede han fokus, var på vej ind i gø-mode og vi smed runderingen fuldstændig.
Han var simpelthen så overgearet, at han gik før kommando, hvilket han ellers aldrig gør - Og det var bestemt ikke en rundering han havde gang i... Eller... Han runderede vist lidt på mig ;o)

Han gøede af én.... ÈN..... Hund i løbet af dagen og kiggede knap på de 42+ andre hunde.

Så det var jo en bragende succes og han virkede jævnt godt tilfreds med det hele og var bare glad, glad og glad hele vejen igennem.
Det er bare det vigtigste - At han er glad og tilpas i situationen og havde slet ikke troet at det skulle lykkes at gøre ham SÅ tilpas ved konkurrence situationer.

Og vi havde endda imponeret så meget med vores lineføring, at det affødte rosende ord og blev et samtale emne ved dommerbordet.
Så det er jo dejligt, selvom det langtfra var vores bedste præstation og jeg synes han var lidt sløv i vendingerne.

Men nu (undskyld til dem jeg fornærmer) synes jeg så heller ikke DcH lineføringer i C klassen er ret imponerende at se på generelt..... Der er LP noget mere disciplinerede og man ser meget pænere lineføringer i LP programmerne selv i de lave klasser.
Tilgengæld så kan vores DcH hunde jo så en hel masse andre ting - Og det selvstændige hundearbejde er noget af det jeg synes er mest fantastisk ved DcH programmet...

Nå, det var vist et sidespor.

Bamsen fik et velfortjent hvil i bilen, inden manden hentede ham, så han kunne komme hjem og slappe af og afleverede dingledyret i stedet.

Dingledyret så hermed sin første konkurrence og han har i modsætning til Bamse intet problem med at slappe af og han er fantastisk til at lægge sig og kigge på alt det der foregår.
Han fik hilst på en del hunde og en masse mennesker. 

Og dælme om han ikke mente vi også skulle træne lidt, nu jeg havde lommen fuld af pølser - Var dog ikke helt enig, så det blev til lidt småting og så ellers hygge i skyggen.

Han er simpelthen en formidabel lille hvalp.

I går havde jeg ham med på Søbymarked, hvilket han bare tog som om det var det mest naturlige i verden.
Han er fuldstændig umulig at hyle ud af den - Kun pludselige høje lyde kan få ham til at reagere lidt og en godbid, så er han på igen.
Er så imponeret over min lille dreng, som bare kan lægge sig og kigge på alle de mennesker og hunde og som kan navigere rundt på en fyldt markedsplads, som det allermest naturlige i verden.



Der er ingen tvivl om, at den hvalp har en super god ballast af oplevelser allerede helt fra fødslen og han har et helt igennem fantastisk temperament.

Han formår da også at charmere sig ind på alt og alle - Men sådan er det jo med en hvalp.

Men han har bare en super fornuftig tilgang til alt jeg byder ham og tror ikke jeg kan sætte ham på en større prøve end jeg har gjort denne weekend, uden at det nærmer sig det uforsvarlige.




Men fortsætter han denne udvikling, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg står med en lille stjerne mellem hænderne!

Er slet ikke i tvivl om, at han nok skal blive en værdig afløser for Bamse, når engang han skal på pension.

Meget er sket siden dingledyret Yoda er flyttet ind.

Han faldt lynhurtigt til - Især ham og Kaia blev pot og pande inden der var gået ret lang tid.

Bamse krævede lidt mere charme og det tog lidt tid inden de to fandt melodien... Især fordi Bamse gør' meget under leg og Yoda kunne simpelthen ikke greje hvad dælen det store vilddyr havde gang i.

Samtidig så havde Yoda ikke for godt styr på hvor han landende, når han lavede vildskabs-hop og han endte engang imellem ovenpå Bamse, som kvitterede med en skideballe.

Men nu er der ret god harmoni i flokken og de har fundet hinanden og hinandens grænser.

Bla. har Yoda fundet ud af, hvornår Bamse bare brummer for at brumme og man derfor godt kan overfalde ham uden fare for at få en røffel - Og hvornår man skal holde sig på behørig afstand.

Jeg startede ret hurtigt træningen op med dingledyret.

Noget af det første jeg valgte at arbejde med, var initiativ og kropskontrol.
Så frem med baljen og så fik han ellers lov at prøve sig frem.
Ret hurtigt så tilbød han selv elefanten og drøøøønede rundt på hans elskede balje.

Det brugte jeg så til at indlære pladspositionen og jeg var ved at gå bagover, da hvalpen pludselig af sig selv.. I pausen, flyttede måsen ind på plads - Uden baljen.

Klik, for dæææælen....

Og sådan indlære man plads på 15 minutter, med et dingledyr ;o) 


Siden har han fået sit, dæk, stå, "her", target på hånd og musemåtte og lidt bliv i position som en del af den frivillige adfærd. 
Han arbejder med en fantastisk disciplin og koncentration. Han er en hund der TÆNKER over hvad han gør og han tonser ikke hovedløst derudaf (som en vis anden gammel herrer jeg har i huset) men overvejer hvad det nu lige var han fik klikket for - Og han fanger lynhurtigt små korrektioner, ved at prøve sig frem.

Han fanger så også de ting jeg ikke lægger mærke til....
Havde i hvertfald en hvalp der pludselig sad meeeeget pænt med den ene pote løftet i plads... Den havde jeg ikke lige fanget at jeg havde fået ham klikket for, men det havde han ;o)

 Opdagede også at hans fine dæk pludselig foregik med en pote på min fod... 

Sådanne ting fanger han - ALLE detaljer.

Det gør jo opgaven lidt sværere for mig, for jeg skal være væsentlig mere opmærksom på alle detaljer, end jeg er vant til, med mit hvide turbo dyr!

Og hvor er det fantastisk at arbejde med sådan en hvalp! 


Han er utrolig mild og imødekommende og har indtil videre udvist et fantastisk sprog og er god til at læse andre hunde. Så han ved ret sikkert hvornår han kan starte legen med det samme og hvilke hunde han skal være mere forsigtig overfor.

Han har en stor kærlighed til store ældre hanhunde og vil rigtig, rigtig gerne gå rundt efter dem og kopiere deres adfærd. Det er så sjovt at se og han er en rimelig høflig hvalp overfor de her store gamle hunde.

Tilgengæld er han også en bøffel sammen med de hunde der gider tumle - Hold da op han kan tage nogle ture sammen med andre hvalpe og skal hjælpes lidt til at stoppe legen.
Men så er han også helt fantastisk til at køle ned i samme sekund jeg beder ham om det.

I det hele taget er han meget harmonisk og utrolig nem.

Den der stress som vi har blevet advaret om at tage hånd om med det samme, da det jo kan være en udfordring for sådan et dingledyr, har vi stort set ikke set skyggen af.
Han skulle hjælpes til ro et par gange... Og det er det.

Den berygtede ulvetime oplever vi heller ikke og han er i det hele taget bare utrolig nem og velfungerende.
Ja... Det der med hvalp... Det er altså ikke så hårdt som folk siger ;o)

Og så er der de to andre.

Vi har årets anden sidste konkurrence om 4-5 dage og må indrømme at de sidste to stk. bare er for rutinens skyld.
Jeg forventer ikke andet end at jeg skal bruge en del mere tid på, at gøre Bamse tryg og godt tilpas på pladserne, end det egentlig handler om resultatet på banen.

Jeg er spændt på om min faren land og rige rundt for at træne nye steder med nye hunde gør en forskel.
Må indrømme at jeg ikke ved om jeg vil fortsætte lydighedskonkurrencerne næste år med Bamse, hvis han ikke er mere tilpas ved det nu.. 

Alternativt overvejer vi noget rally, hvor han skal være helt tæt ved mig hele tiden - Det passer min tosse meget bedre og der sker noget nyt hele banen rundt, hvilket også passer bedre til hans temperament.

Men nu må vi se... Er jo så glad for lydigheden og øvelserne sidder der efterhånden rigtig godt.
Dog er runderingen stadig en udfordring.. Men eftersom han ELSKER den øvelse, så skulle det undre mig, hvis vi ikke kan få den generaliseret ud inden foråret.


Og Kaia... Hun er bare Kaia og vi har gået nogle ret fantastiske spor her på det seneste.

Aner faktisk ikke hvor lange, men der har været en del knæk på - Også meget skarpe og hun har taget dem så fint.
Det virker bedre at lægge belønningsdepoter til hende, fremfor at lægge godbidder i fodsporene. Det er som om at hun ikke gider de der enkelte godbidder men i stedet tænder på de store depoter som hun skal finde.


Det var så vist smøren for denne omgang....