Menellis Working Border Collies
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog

Så lærte jeg en ting, som jeg aldrig gør igen ;o)

16/6/2013

0 Comments

 
I dag har vi været et smut til C-hundedag i Bjerringbro.

Jeg havde valgt at prøve om jeg kunne tage lidt af gassen af Bamse, med en god lang tur i går og en del næsearbejde i løbet af dagen.
Og det virkede!
Godt nok var han lige ivrig nok hos første dommerhold, hvilket kostede lidt point i stå (8 point) og apport (8,5 point), men han var suveræn at arbejde med i dag og det var simpelthen så fedt at være på banen med ham.

Spring og sit gav begge et 10 tal.

Runderingen var hans bedste til dato.
Meget rolig og kontrolleret opmarch, selvom han havde set figuranten og ikke en masse ekstra lyd.
Jeg var lidt nervøs for setuppet, da figuranten stod lige foran bag lidt buskads og ned af en bakke, så der var stor risiko for, at Bamse fik for meget fart på og ikke fik stoppet i tide.
Men det gik simpelthen så fint og han lavede virkelig en stjerne rundering i dag - Som selvfølgelig gav et 10 tal.

Og så kommer vi til feltet......
Jeg vælger to sider.... Sætter Bamse i gang og da han har søgt det nederste af området igennem, vil jeg gå med ham op på det øverste, for at støtte ham lidt og vader derudaf..... Indtil jeg bliver stoppet, fordi jeg går på en side jeg ikke har valgt!
UPS! Så det kostede os 25,5 point, da vi fik en smule for søget.

Æv, hvor har jeg banket mig selv i hovedet med det hele dagen, for han var virkelig god og pointene vi endte på, yder ham slet ikke retfærdighed.
Heldigvis er Bamse ikke særlig interesseret i point og ved ikke jeg har lavet en kæmpe fejl ;o)

Vores lineføring fik vi 10 for og det samme for vores dæk.

Så vi endte på 118,5 point og en 17 plads ud af 31.
Det er ikke helt tilfredsstillende, når nu vi kunne have fået endnu en placering, hvis jeg ikke havde været en tåbe.
Men en ting er sikkert - Den fejl laver jeg ikke igen!!!

Nu går jeg så og overvejer om vi skal tage til Århus næste weekend, eller om vi skal holde sommerferie.
Er meget i tvivl om jeg for min egen skyld skal afprøve om det der med at køre ham træt dagen inden virkelig virker, så jeg ved om jeg fortsat skal arbejde med stressniveauet, eller om vi har fundet løsningen på det, så jeg kan lægge fokus på detaljer.
Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet, men hvis jeg har fundet de rigtige knapper at dreje på, så vil det være en stor lettelse at vide at det bare er sådan jeg skal gøre.

Omvendt vil det også være rart at slutte forårssæsonen med sådan et lækkert samarbejde, dårligt resultat 
0 Comments

Lydighed og typisk dansk sommervejr i Give

15/6/2013

0 Comments

 
Så er anden dag i en fuldt booket konkurrence weekend overstået.
Denne gang gik turen til Give, som jeg synes har nogle fine arealer hvor der er mulighed for at træne med lidt andre forstyrrelser end vi plejer (der køre biler med meget larmende trailere meget tæt på konkurrencearealet) og de plejer at have tilrettelagt konkurrencerne ret godt.

Kæft det var koldt fra morgenen - Havde ellers frygtet den varme DMI havde påstået der kom og havde ikke taget så frygtelig meget tøj med. Men havde ikke nærlæst vejrudsigten godt nok, for varmen kom først hen over middag og indtil dag røg der temmelig

Det var bare ikke vores dag, men det skyldes ikke omgivelserne, tilgengæld kan jeg kigge lidt indad i stedet.
Eller... Det var ret underholdende, men resultatmæssigt var det sgu' noget skrammel.

Kunne fra starten mærke at Bamse kørte for højt og jeg havde meget svært ved at få ham dæmpet.
Jeg burde have sagt mig selv, at jeg fik udfordringer med det, eftersom jeg har lagt syg og han ikke har lavet en skid mens jeg var afsted i går og dagene før - Og sådan noget straffes hårdt af Bamse, når han efter et par dages "trænings-sulten" kommer ud på en træningsbane igen.

Han gik sin til dato værste lineføring og der var slet, slet ikke den kontakt der plejer og han pev hele banen rundt.
Så 8,5 for den, hvilket er noget skrammel.

Sit, 9,5 fordi han hoppede ind foran mig og jeg var lykkelig for at jeg kunne få ham i en sit, for han var sgu' ret højt oppe og køre.

Stå 10, der havde jeg bedre styr på ham.

Dæk 9,7 fordi de synes han sad for langt fra mig i afslutningen.

Apport 9,5, fordi han sad skævt foran mig - Tror da fanden med den fart han havde på. Det var knebent han nåede at stoppe inden han ramlede ind i mig

Rundering 5 - Kræet var en bisse og havde svært ved at lokalisere figuranten, så da han fandt figuranten, så blev han lige riiiiigelig glad og fik så travlt med at komme hen og gø af ham, at han brugte ham som stopklos Det var sgu' ikke OK og var liiiiidt muggen på Bamse over den der!
Men må jo tage den til mig og så sige vi skal hjem og have trænet lidt på helt skjulte figuranter.

Spring 10

Frit søg, 9,5 for søget. Havde troet gassen var ved at gå af ballonen, eftersom han havde kørt så højt i alle øvelserne og vi var nået til den sidste, men nej.
Bamse havde ikke tid til at vente på jeg gav kommandoen, så han gik lige et par skridt frem, inden han kom i tanke om jeg ikke havde sagt noget og satte sig så pænt ned igen og gloede på mig, fuldstændig spændt i hele kroppen. Så han fik lov at vente lidt længe inden han fik kommandoen, for han må sgu' ikke gå før tid, den bisse!!

Genstande 10, og det var der intet at udsætte på - 15 sekunder tog det, så havde han fundet genstanden og afleveret den.

Så 134,3 point og vores laveste resultat indtil videre, i den nye resultatbog.
Men det rakte alligevel til en 4 plads ud af 13 deltagende, så det var åbenbart helt OK på dagen.

Da vi var igennem hele konkurrenceprogrammet, så begyndte jeg at kunne arbejde lidt mere fornuftigt med ham og tror vi kunne have lavet et rigtig fint program, hvis vi kunne have taget hele turen igen - SÅ meget knald var der på ham ;o)

Dagen i sig selv var dog rigtig god og det var rigtig hyggeligt at mødes med folk fra de andre klubber.
Efterhånden har vi jo lært hinanden at kende på kryds og tværs, efter at have tilbragt mange timer sammen på konkurrencebanerne.
Jeg nyder de her dage hvor jeg er afsted som den eneste i klubben, fordi jeg har mulighed for at følge de andre fra andre klubber lidt mere intensivt, end hvis jeg har en flok klubmedlemmer som jeg naturligvis følger når de er med.
Der er jo grænser for hvor mange steder man kan være på én gang, så jeg synes det er fedt med lidt afveksling, for der er utrolig meget inspiration at hente hos "konkurrenterne".

Og næste weekend prøver jeg at se om jeg kan ramme den rigtige mængde aktivering inden konkurrencen, så jeg forhåbentlig har en lidt mindre hoppende hund med på banen ;o)
Kæft han var sød og glad i dag og han holdt sin helt egen lille fest og jeg måtte trække på smilebåndet flere gange undervejs og ryste lidt på hovedet over ham - For kan sgu' ikke andet end at grine lidt af ham, for han bliver bare så ustyrligt glad og så går der lidt for meget gadedreng i den og impulskontrol er en by i Rusland

Men nem at arbejde med, det var han godt nok ikke og foretrækker en lidt mere styrbar hund.
Så jeg er glad for at DM billetten vist er i hus, så jeg kan eksperimentere lidt med hvor meget motion og træning han fungere bedst med op til konkurrencer og hvor meget jeg skal varme op osv. på dagen, uden at skulle spekulere ret meget i resultater og udelukkende fokusere på det gode samarbejde.
0 Comments

Rally konkurrence til Green Games på Tirsbæk gods

8/6/2013

0 Comments

 
Så har vi været til rallykonkurrence arrangeret af Vejle DcH og afholdt på skønne Tirsbæk Gods til Green games, som er en stor out door messe.
Skal love for der blev skruet op for forstyrrelserne, men ikke på den dårlige måde.
Konkurrencen blev afholdt i parken med udsigt til skov og ud over Vejle fjord, så smukkere rammer om en konkurrence skal man lede længe efter. Samtidig var duftene og lydene fra alt det der foregik omkring op godset med til at skabe en fantastisk stemning.

Jeg var lidt spændt på hvad hundene sagde til det lidt anderledes miljø, men det rørte dem åbenbart ikke.
Det der påvirkede dem mest, var den lange gåtur fra bilen og ned på pladsen, hvor jeg kunne mærke de allerede begyndte at blive lidt mættede med indtryk - Det var jo lidt en anderledes entre til en konkurrenceplads.

Selve konkurrencen gik dog over al forventning.

Kaia kan nu prale af at være ude over begynder klassen og dermed rally begynder mester i DcH
Hun har startet sin 3 konkurrence, men sin 3 andenplads og har dermed ikke startet en eneste konkurrence uden at få en placering.
Denne gang med 97 point.

Jeg snød hende for de sidste 3 point, for hun var absolut flyvende og der var ingen fejl fra hendes side overhovedet.
Men efter løb fra sit, så vælger jeg at standse helt op, fremfor bare at slå over i alm. gang
Idiot, Maria!!
Der kom lydigheden lige frem og det var ren automatik, fordi jeg har trænet opstandsninger fra løb ret intensivt med Bamse den sidste uge, så jeg kørte på autopilot - Total tumpet.

Men det var den eneste fejl der var på banen - hun var simpelthen formidabel at være på banen med og jeg var så glad bagefter.

Hendes åben klasse var noget lort for at sige det lige ud.
Hun var så dødtræt at jeg knap kunne slæbe hende igennem banen, så jeg valgte at bruge alle midler for at få hende lidt op i gear - Inkl. klappen i hænderne.
Så tror hun landede på omkring 58 point - Men vi kom igennem banen og det var målet.
For en måned siden havde hun sat sig og nægtet at lave mere, fordi hun var træt - Så der vankede leverguffer i stride strømme og tennisbold da vi var færdige.
Forhåbentlig husker hun det til næste gang hun er lidt træt

Yoda fik også sin debut i rally i dag - Og han var sgu' lige så flyvende.
Jeg er så bare ikke mindet til at gå med to meget forskellige hunde på samme dag.
For jeg brugte samme kommandoer (håndtegn) til ham, som jeg gjorde med Kaia og det betød så, at han satte sig i en slalom, som jeg valgte ikke at lave om, fordi hunden gjorde jo hvad jeg bad ham om og jeg ville gerne give ham en rigtig god debut på banen.
Anden fejl var et håndtegn til dæk, hvor han skulle sitte, men den lavede jeg så om, da jeg vidste det ikke ville frustrere ham lige i den situation.
Det kostede os 13 point og så blev vi trukket et enkelt i helhedsindtrykket = 86 point.

Det kan jeg sgu' ikke klage over og han var simpelthen formidabel at have med.
Han var med mig hele banen rundt, selvom han varmede op lige op og ned af en løbsk tæve - Hvilket i sig selv er ret imponerende med en 13-14 mdr. gammel hormonfyldt hanhund og to hunde kom lidt op og toppes kort tid inden han skulle ind og det påvirkede ham lidt.
Men han rystede det heldigvis lynhurtigt af sig og var bare fantastisk at have med og jeg kan slet ikke vente til august hvor han skal ud igen!

Og det er kun anden gang han går en hel rallybane og tredje gang han ser rallyskilte - For havde egentlig tænkt mig vi bare skulle bruge dagen som miljøtræning.
Men han tog sgu' røven på mig og var meget, meget bedre at arbejde med end jeg overhovedet havde turde håbe på.

Nuh, han bliver god, når først jeg lære at skelne mellem mine hunde - Eller han ér god, jeg er en tumpe

Og så var det i det hele taget en herlig dag - Hvor er det bare hyggelig til Green Games og jeg kommer igen til næste år!
Godt nok sker der rigtig meget og der er lidt flere forstyrrelser end der plejer, men det var super god træning til hundene og fik en masse rigtig god miljøtræning på ting som man ikke normalt render i.
Bla. heste, mennesker udklædt som orker, "trolde" og div. lyde og køretøjer.
Så super, super dejlig dag, selvom jeg er totalt kvæstet nu og kan mærke jeg stadig ikke er på toppen efter den sygdom jeg har været plaget af op til konkurrencen.
Men det gik jo alligevel.
Picture
Picture
0 Comments

    Arkiv

    August 2019
    October 2017
    August 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    February 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    March 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    April 2014
    February 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    August 2012
    July 2012

    Kategorier

    All
    Hverdagen På Ødegården
    Hverdagen På Ødegården
    Hyrdetræning
    Konkurrencer
    Træning
    Træning
    Udstilling


Copyright Menellis.dk                          Mail: mariachristinajensen@gmail.com   
  • Forside
  • Om Menellis
    • Avlsmål
    • Hvalp fra os
  • Hvalpe
    • Star Wars kuldet
    • Grand Family kuldet
  • Chut
    • Resultater
    • Billeder
  • Chess
    • Resultater
    • Billeder
  • Deda
    • Billeder
  • Yoda
    • Resultater
    • Hyrdning
    • Billeder
  • Tidligere hunde
    • Bamse >
      • Resultater
      • Billeder
    • Kaia >
      • Resultater
      • Billeder
  • Blog